Kompliceret, men dyrbar.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal starte dette indlæg og ved faktisk heller ikke, om det bliver taget specielt godt imod, men nu springer jeg ud i det.

Mit forhold til min Mor, er noget af det dyrebareste jeg har, men til tider er det også noget af det mest kompliceret, der findes på denne jord. Vi har begge et meget svingende humør og vi er begge, mestre i at tale før vi tænker. Uanset hvad der sker og hvor dumme ting, vi noget gange får sagt, så er vores bånd, blevet enormt stærkt igennem årene.

Jeg ved at hun følger med på bloggen og hun er også en af de første der opdager, hvis jeg ikke lige har blogget, i noget tid. Ja og når hun læser det, vil hun helt sikkert blive rørt, men chancen for at hun også går i forsvar og får lidt sure miner er 50/50. Ja og det er faktisk positivt, tro det eller ej. Sidst år havde reaktionen, måske været en hel anden..

I mandags var jeg forbi min Mor, vi snakkede og hyggede i haven hele eftermiddagen. Da jeg kørte derfra, tænkte jeg. Det er i grunden pisse rart at min Mor, er lidt på vej tilbage og at vi ikke har haft et skænderi, i jeg ved ikke hvor lang tid. Seriøst jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har skændtes. For et år siden, kunne det nemt ske, flere gange om ugen. Jeg burde jo ha sagt til hende, inde jeg kørte at det er skønt, hun er mere positiv. Tænke bare ikke over det, før jeg var kørt. (dårlig undskyldning)

Vi har aldrig været gode til at rose hinanden. Vi har flere gange forsøgt på det, men det er ikke noget der er specielt naturligt, for os to imellem. Nogen vil måske tænke, åben munden. Sig det i stedet for at skrive det. Jeg er bare ikke sikker på, jeg sådan lige får det sagt og sådan et emne kan hurtig udløse et svar, der hedder: Jeg er da som jeg plejer. Er du sikker på det ikke bare er dig, der er mere glad? (emne jeg ikke helt tør starte)

Mange års diskussioner, har nok gjort os til mestre i at tolke på alle ord. Vi gør alt for ikke at sige noget forkert til hinanden eller skændes. Dog tænker jeg lidt at vi måske nu, er ved at nå et punkt, hvor vi er ved at findes vores pladser og derfor kan leve mere i ro.

-Mor der er skønt at du er mere positiv og at vi ikke skændes så meget lige nu. Super at man kan snakke med dig, uden at der bliver smidt 300 bekymringer på bordet, inden man har sagt første ord-