Sådan har jeg det tit.

Kender i det der med at man får sagt en masse og bagefter, tænker man.... Hvorfor var det lige jeg sagde sådan?? Sådan har jeg det jævnligt, men heldigvis ved folk omkring mig, hvorfor jeg nogen gange taler før jeg tænker, eller omvendt. Vi er kun mennesker og ja, vi laver alle fejl. Ofte komme mine ord forskelligt ud, alt efter hvilken følelse jeg har, på netop det tidspunkt, hvor jeg åbner munden. Mine følelser vinder ofte, over de ord, jeg egentlig prøver at formidle. Jeg fortryder sjældent de ting jeg siger, men ofte måden jeg siger det på. Især fordi jeg ved at kan forvirre eller såre andre. Heldigvis ved jeg at det er noget jeg er blevet meget meget bedre til og som jeg stadig kæmper for at blive mester i. Udtryk, følelser, kropssprog og ord, skal helst følges ad, det gør det ikke altid i mit tilfælde. Det er et af de puslespil, jeg kæmper for at få til at gå op.