Ja, planen var at jeg skulle ha været til samtale på psyk i dag, men har næsten ikke sovet i nat. Min alarm vækkede mig kl 9, men jeg kunne simpelthen ikke få mine øjne op, kravlede op af sengen og smed noget vand i hovedet, men jeg var så smadret.. Sad lidt på sofaen for at vågne, men jeg var for træt.. Jeg tør simpelthen ikke stige ud i bilen og køre den lange vej, når jeg er så træt.. Heldigvis ved psyk at jeg har det sådan og vores aftaler er altid meget åbne, så det var helt okay at jeg ikke kom i dag. Kommer der jo sådan set også for min egen skyld og ikke deres. Jeg ville rigtig gerne ha været afsted i dag, min hjerne og krop har brug for det, men kunne ikke.. Heldigvis skal jeg derned d 10 og snakke med overlægen. Det glæder jeg mig rigtig meget til, samtalerne med ham giver mig så meget.
Så nu ligger jeg bare her på sofaen og laver intet. Burde en hel masse, men i dag er der altså bare pause. Sådan er det engang imellem at være mig og det må jeg acceptere.. Det er min krop der siger fra, når den har fået nok og der er desværre ikke så meget jeg kan gøre ved det. Overvejer mere og mere, om jeg skal prøve noget indslumringsmedicin, selv om jeg helst vil være fri. 8 uger med dårlig søvn, har bare smadret alle mine kræfter og jeg bliver mere og mere slap. Har virkelig prøvet alt.
Nå, men ud over at jeg er træt, så putter jeg bare under dynen og hygger mig lidt med tv og internettet. Dog blev der også lige 5 min overskud, til at nyde den smukke himmel på altanen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar