google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Hamster Rokade.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

20. januar 2014

Hamster Rokade.

Ja tidligere i dag lagde jeg sådan en fin video op, af alle hamsterne som rigtig hygger sig. De var alle glade, aktive og fik rigtig tumlet rundt. Den hygge var dog hurtigt over igen. 1 time efter begyndt Bodil er vrisse lidt af sine unger og pludselig begyndte hun at være ret hård og gik lidt til angreb på dem nogle gange. Planen var jo at ungerne skulle tages fra hende i morgen, men det måtte så blive i dag i stedet for. De er heldigvis gamle nok til at kunne klare sig selv og vi havde gjort det hele klar i weekenden alligevel.

Vi startede med at tage Bodil op og sætte hende over i det tremmebur, som vi fik med da vi købte hende, hun gik straks igang med sit hamster-hjul. Det er ikke meningen at hun skal bo der for altid. Hun skal kun bo der til 3 af de 4 unger er solgt. Derefter får hun igen et akvarie at boltre sig i. Ja, billedet blev virkelig ikke særlig godt, men nu kan i lige se, hvor hun bor pt.


Derefter startede så projekt: hvilket køn er hamster ungerne. Vi startede og fik dem delt op, jeg var dog selv så meget i tvivl at vi bad om hjælp på en facebook side. Måtte tage billeder af alle ungerne, ligge dem ind i facebook gruppen og heldigvis var de rigtig hurtige og søde til at hjælpe. Vi endte med 3 hunner og 1 han. Fik dog pænt at vide at en af hunnerne var lidt svær at bedømme, så vi skal lige holde øje.  Krydser virkelig fingre for at de er delt rigtig op.

Har kan i se det ene akvarie-bur. Her bor en sød lille han, som vi allerede mere eller mindre har døbt Batman. Har ikke set så meget til ham siden han blev alene, men jeg har hørt ham. Han graver sig ned og putter.


De 3 piger bor i det akvarie-bur, som de kender i forvejen. De hygger sig rigtig meget, tumler rundt og selv om jeg har vendte dem på hovedet flere gange i dag, så vil de gerne sidde i min hånd. Vi har snakket om at den ene af pigerne skal hedde Hjørdis, men intet er fast besluttet endnu. Kan ikke rigtig kende forskel på dem, så det er lidt svært at gi dem navne.


Burenes indretning er pt som i ser på billederne. Når 3 af ungerne er solgt, vil jeg nok lave dem lidt om. Det hele var jo noget af en overraskelse med de bebser og min konto har det ikke helt godt lige nu. Vi har også været nød til at dele alle ting op i 3 bure, planen er jo at vi kun skal ha de to akvarier.

Nå, men det var så lige lidt om vores hamster rokade. Det var ikke lige planen for i dag, men nu er det gjort og de virker alle til at ha det godt. De næste par dage, skal jeg virkelig hånd-træne med de små, så de bliver helt fortrolige med vores hænder. Ja og så skal jeg ellers se om jeg kan finde nogle nye gode hjem til 3 af de små. Vi har ikke endnu besluttet os for hvilken en vi beholder, men det gør vi i løbet af denne uge. Det bliver bestemt ikke nogen sjov opgave.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes nu, burene er fint indrettet - alle tre! Med masser af ting, de små kan kravle og lege i :-) Bliver helt glad af at kigge på det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes også det er okay, men det bliver bedre når vi har fået solgt 3 af ungerne. Faktisk har vi allerede en som vil hente to af de små bebser om en uge. Nu mangler vi bare at finde et nyt hjem til den lille han (Batman). Han er dog lige nu meget sky og lidt trist over at være væk fra sin Mor. Håber han bliver lidt mere tryg om et par dage.

      Slet