19. november 2014
Det er hårdt at være mønsterbryder.
Jeg har været til samtale med overlægen på psyk i dag. De er seriøst guld værd og ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem. Det var virkelig en befrielse og hvor er det rart, at der er et sted, hvor jeg kan dele mine tanker og hvor jeg bliver hørt. Det kostede både tåre og kræfter, men som sagt var det en befrielse. Jeg bliver bekræftet i at de ting jeg gør, er rigtige - for mig og at jeg er på rette vej. Jeg er mønsterbryder og det har taget mig mange år at finde frem til, hvor jeg er nu. Jeg ved jeg har træffet gode beslutninger for mig og for min fremtid. Det kan lyder ret egoistisk, men det er mit liv og mig der skal leve det. Jeg må indrømme at jeg synes det er hårdt at være mønsterbryder og der er flere konsekvenser, end jeg lige havde regnet med. Jeg vil ha gode ting i mit liv og jeg vil ha mennesker omkring mig, som vil mig noget godt. Det er stadig mit mål at leve et lykkeligt liv, uden fortidens forstyrrelser og jeg kæmper videre.
Det tog som sagt mange kræfter, så jeg var rigtig træt bagefter. På vejen hjem var jeg lige inde og sende pakken med Adventsgaver til Sandra, købe lidt frokost og en pose bolcher. Nu putter jeg på sofaen i mørker og prøver geare lidt ned. Øre, næse, hals lægen sagde at det er en god ide, med syrlige bolcher, for at få gang i min spytkirtel igen. Den har været lidt øm og stoppet, efter jeg fik fjernet den der spytsten i mandags. Jeg er virkelig træt nu og prøver bare slappe af og hygge lidt. Glæder mig allerede til jeg skal i seng, men det er lidt tidlig at tænke på..
Jeg glæder mig simpelthen så meget til i morgen. Min søde svigerinde har inviteret mig til frokost i Odense, på noget der hedder La Dolce Vita. Jeg har ikke selv været der før, men har hørt det skulle være rigtig godt. Det er en deal, hun har købt på nettet og det er noget med at vi skal ha bruschetta og pasta. Det er så dejligt at hun vil forkæle mig lidt og vi skal også være sammen Lørdag aften. Hun får mig til at føle mig set og hørt, det har jeg til tider svært ved at finde i min hverdag.
Nu vil jeg slukke hovedet lidt og så glæder jeg mig til Søren kommer hjem. <3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg synes, du er sej <3
SvarSletTak søde og jeg kunne ikke være mere enig.. <3
SletDu er en sej og inspirerende kvinde! :) Det er så flot at du kæmper for dine mål og ikke lader dig slå ud af din fortids begrænsninger :) Jeg håber du får gang i din spytkirtel igen og ikke skal døje med flere spytsten fremover :) Du må tage en slapper og nyde at vi er helvejs igennem ugen og det snart er 1. december :) Jeg glæder mig til at se alle de forskellige adventsgaver, jeg har også gjort Tennas klar til afsending :)
SvarSletKrammer fra Maria
Hej Søde..
SletMange tak for din besked og de søde ord, det varmer.
Hvor er det fedt at du også er klar med advents-gaverne, jeg kan slet ikke vente...
Glæder mig alt for meget til December <3
Knus <3
Jeg skal ærligt indrømme at jeg beundrer dig meget <3 alt det du må kæmpe med, og så har du alligevel altid tid til at lytte hvis andre (læs: JEG) har brug for en skulder at "græde" ud ved...
SvarSletHvor er du sød og mange tak for de dejlige ord..
SletJeg prøver virkelig at være et bedre menneske der hvor jeg kan også selv om jeg ofte må være ret egoistisk.. Det har alt sammen koncekvenser, men jeg tror mit sind er van til at klare sig igennem alligevel.
Jeg vil rigtig gerne være der for andre, så meget jeg kan, men jeg har også dage hvor det er svært at rumme..
Knus <3
Sådan kan vi alle have det :) men jeg er meget taknemmelig for de gange, hvor du har hjulpet mig - det betyder rigtig meget.
SletKnus <3
Bolcher er altid den rette medicin <3
SvarSlet- Anne
Det må jeg hellere huske.. :D
SletKnus <3
Håner det går bedre <3 men et lille spørgsmål: hvad filan er spytsten :o
SvarSletJeg er stadig øm og hævet men, det går bedre.
SletDet er en lille kalk-samling som kan skabes i vores krop og i mit tilfælde sad den i min spytkirtel lige under tungen. Den var på størrelse med en rugbrøds-kerne og ligner en lille hvid sten.
Knus <3