Kommunen, Prinsesser, Brunch og Jordbærplanter.

Mandag vågnede jeg helt rundtosset, men stadig ret fattet. Jeg fik sagt god morgen til Heidi, som har overnattet på Randi (sofaen) og så ellers bare ud under bruseren. Heidi fik serveret et karbad, som den fine prinsesse hun er og så var jeg ellers ude af døren.

Var på kommunen præcis kl 10.30 og både min støtte fra psyk og min sagsbehandler stod pænt og ventede på mig - som den prinsesse jeg er. :D

Samtalen er i mine øjne ret overflødig, men noget som bare skal gennemføres. Faktisk gik mødet overraskende godt. Endelig har jeg fået en sagsbehandler, som er menneske og som ikke taler ned til mig. Hun så mig og hun hørte mig. Vi snakkede bare om hvordan jeg har det, hvilke bedringer der er, hvilke forværringer jeg har fået, hvad jeg har brugt de sidste 3 år på, hvad jeg kan og ikke kan osv. Alt sammen ret standart kommune snak og det hele skal bruges til den her genforhandling af min førtidspension. Der blev ikke snakket om noget, som der ikke i forvejen står i min statusattest eller på andre papirer. De 45 min gik overraskende hurtig og roligt. Plejer være enten hysterisk eller angst, når jeg går derfra, men det slap jeg da heldigvis for i dag.

Efter kommunen kørte jeg hjem igen og fandt en helt ren og velduftende Heidi i lejligheden. Hun så frisk ud og nu imens vores maver var helt udvidet efter turen på Flammen søndag aften, kunne vi jo fortsætte med at stoppe mad i ansigtet. Vi kørte til Odense og fik en god Brunch på Eydes, mit yndlings Brunch sted i Odense.

Hvorfor udsætter man sig selv for sådan et mad orgie 2 dage i træk. Man kan jo på ingen måde styre sig og spiser alt alt for meget. Ja, det er min egen skyld, men hold nu op det smagte skønt.

Igen måtte vi en tur op og ned af gågaden for at kunne trække vejret. Vi kiggede på et par butikker og så skulle Heidi ellers med et tog. Jeg elsker at være sammen med hende og især de her spontane dage. Tak for besøget smukke <3

Jeg fik hende med et tog, selv om det ikke var let at finde et tog, som ville ha hende med.. Ha ha..

Derefter hentede jeg Søren og vi kørte en tur i Plantorama. Jagt gik ind for at finde en kampfisk til vores ene akvarie og jeg ville gerne ha fat i et par jordbærplanter. Fisken fandt vi ikke desværre, men jordbærplanterne var der held med. De er nu plantet over i en bøtte og står på den bedste solplads, til de lige vågner rigtig op.

Selv om det var hårdt med kommunen og jeg jo pumper kræfter ud af mig selv pt, så har det var endnu en god dag. Nu er jeg virkelig også bare helt og aldeles flad. Imorgen skal jeg ha totalt ro og det bliver bare til en fridag på sofaen, med bogen. Min krop og mit sind er lige nu på overarbejde og det betaler jeg så prisen for nu. Jeg vil hoppe i seng og håber på en masse dejlig søvn.

Disse indlæg er pt lange, men de er gode for mig at kunne kigge tilbage på, når jeg i fremtiden skal minde mig selv om at der er en vej igennem de svære perioder.

Tanker og ord flyver rundt.

Som de fleste ved, så er jeg førtidspensionist og jeg har sådan en pension, som skal genforhandles hvert 3 år. Forstår ikke at der allerede er gået 3 år igen, men når jeg ser tilbage, så er der hele til udvikling. Psyk har netop bedt kommunen om at starte genforhandlingen, så vi forhåbentlig kan nå at få den afgjort, inden jeg til Juni skal afsluttes på Psyk.

Normalt går min krop helt i står og samtidig i panik, når vi skal alt det her igennem, men jeg har endnu ikke haft nogen store reaktioner. Jeg kan mærke at min krop mest af alt har lyst til at gi slip og bare gå i hi, til det hele er overstået. Kan også mærke at jeg virkelig ikke er særlig social for tiden, har det pt okay med mit eget selskab, selv om jeg ind imellem savner noget omsorg. Jeg har dog formået at holde mig oppe og kørende. Nervøsiteten begynder dog for alvor at melde sig nu.

Har i dag fået mail om at jeg nok inden så længe, bliver indkaldt til et samtale på kommunen, det er faktisk det, som er mest angst provokerende lige pt. Jeg har aldrig haft særlig gode oplevelser med kommunen og der er virkelig grænseoverskridende for mig at mit liv og min fremtid, igen ligger i hænderne på andre. Jeg prøver virkelig at ligge de gamle negative tanker væk og bare fokusere på at gennemføre. Heldigvis får jeg en med fra psyk, når jeg skal på kommunen.

Det næste er jo så at jeg skal afsluttes på psyk til Juni og det kan jeg næsten ikke rumme lige nu. Jeg ved det er det rigtige, men de har i så mange år været min støtte og de har hjulpet mig med at finde vejen frem. Lige nu prøver jeg ikke at tænke for meget over det. Det er voldsomt angstprovokerende at jeg i fremtiden ikke har dem i baghånden.

Der kommer til at ske så meget her i det første halve år af 2015, det er lige før jeg ikke kan følge med. Lige nu tager jeg en dag af gangen og prøver ikke at ha for store forventninger til mig selv. Det er okay at jeg ikke er i hopla 24/7, så længe jeg bare gør ting som er gode for mig.

Så nu vil jeg prøver med et bad og så skal jeg vidst også snart i seng. Måske et lidt forvirrende indlæg, men det var lige de ord som fløj ned igennem fingrene og ud på tastaturet.