Kommunen, Prinsesser, Brunch og Jordbærplanter.

Mandag vågnede jeg helt rundtosset, men stadig ret fattet. Jeg fik sagt god morgen til Heidi, som har overnattet på Randi (sofaen) og så ellers bare ud under bruseren. Heidi fik serveret et karbad, som den fine prinsesse hun er og så var jeg ellers ude af døren.

Var på kommunen præcis kl 10.30 og både min støtte fra psyk og min sagsbehandler stod pænt og ventede på mig - som den prinsesse jeg er. :D

Samtalen er i mine øjne ret overflødig, men noget som bare skal gennemføres. Faktisk gik mødet overraskende godt. Endelig har jeg fået en sagsbehandler, som er menneske og som ikke taler ned til mig. Hun så mig og hun hørte mig. Vi snakkede bare om hvordan jeg har det, hvilke bedringer der er, hvilke forværringer jeg har fået, hvad jeg har brugt de sidste 3 år på, hvad jeg kan og ikke kan osv. Alt sammen ret standart kommune snak og det hele skal bruges til den her genforhandling af min førtidspension. Der blev ikke snakket om noget, som der ikke i forvejen står i min statusattest eller på andre papirer. De 45 min gik overraskende hurtig og roligt. Plejer være enten hysterisk eller angst, når jeg går derfra, men det slap jeg da heldigvis for i dag.

Efter kommunen kørte jeg hjem igen og fandt en helt ren og velduftende Heidi i lejligheden. Hun så frisk ud og nu imens vores maver var helt udvidet efter turen på Flammen søndag aften, kunne vi jo fortsætte med at stoppe mad i ansigtet. Vi kørte til Odense og fik en god Brunch på Eydes, mit yndlings Brunch sted i Odense.

Hvorfor udsætter man sig selv for sådan et mad orgie 2 dage i træk. Man kan jo på ingen måde styre sig og spiser alt alt for meget. Ja, det er min egen skyld, men hold nu op det smagte skønt.

Igen måtte vi en tur op og ned af gågaden for at kunne trække vejret. Vi kiggede på et par butikker og så skulle Heidi ellers med et tog. Jeg elsker at være sammen med hende og især de her spontane dage. Tak for besøget smukke <3

Jeg fik hende med et tog, selv om det ikke var let at finde et tog, som ville ha hende med.. Ha ha..

Derefter hentede jeg Søren og vi kørte en tur i Plantorama. Jagt gik ind for at finde en kampfisk til vores ene akvarie og jeg ville gerne ha fat i et par jordbærplanter. Fisken fandt vi ikke desværre, men jordbærplanterne var der held med. De er nu plantet over i en bøtte og står på den bedste solplads, til de lige vågner rigtig op.

Selv om det var hårdt med kommunen og jeg jo pumper kræfter ud af mig selv pt, så har det var endnu en god dag. Nu er jeg virkelig også bare helt og aldeles flad. Imorgen skal jeg ha totalt ro og det bliver bare til en fridag på sofaen, med bogen. Min krop og mit sind er lige nu på overarbejde og det betaler jeg så prisen for nu. Jeg vil hoppe i seng og håber på en masse dejlig søvn.

Disse indlæg er pt lange, men de er gode for mig at kunne kigge tilbage på, når jeg i fremtiden skal minde mig selv om at der er en vej igennem de svære perioder.

Vente tiden er forbi.

Sikke en nat. Har virkelig sovet helt vildt åndsvagt. Kunne bare ikke finde roen og da jeg endelig var faldt i søvn, gik der kun kort tid så vågnede jeg igen.

Kiggede på uret kl 9.08 og kunne bare ikke ligge, under dynen mere og kæmpe for lidt søvn. Så op af sengen og direkte ind på Randi (sofaen).

Startede med at tænde min pc og skrive til min sagsbehandler, om hun havde en afgørelse til mig. 2 min efter ringer min telefon og det er så hende. Hun starter faktisk med at sige undskyld. Hun var selv lidt chokket over, at jeg ikke havde fået afgørelsen i går og hun var meget ked af, at den her kontrol sag, havde taget så lang tid. Hun sagde også, at hvis der var noget hun kunne gøre eller hvis jeg feks om 1½ år havde lyst til lidt at lave, så skulle jeg endelig bare kontakte hende.

Ja og så kom det... Må hellere fortælle dig nu, at du er blevet tilkendt 3 års førtidspension mere.

Endeligt en afgørelse, selve svaret havde jeg lidt gættet, men vente tiden har været ½ år, i helvede for mig. Har taget så mange kræfter og de sidste mange uger, har jeg stort set intet kunne lave og søvnen har været rigtig skidt.

Nu er det helt overstået og kan mærke kroppen er ved at puste ud. Jeg er sikker på, jeg i løbet at de næste par uger, kommer mig helt over det og igen får min hverdag tilbage.Jeg er så lettet og rigtig glad for, det endelig er overstået.

Så kommer tanken: Hvad mon der sker om 3 år??

Ja desværre er det sådan mit hoved fungere, må desværre bare leve med det.

Jeg er stadig meget stolt over at jeg deltog i mødet i går, det var en stor sejr og det går mig så glad.

Vente tiden blev forlænget..

Kl 11.40 gik jeg ud af døren og var helt sikker på, at min sag ville være afgjort, inden der var gået 1 time. Igen blev jeg lidt snydt af kommunen..

Kørte på Kommunen og gik ind til møde, kun med en smugle angst. Blev præsenteret for 4 mennesker, jeg ikke havde mødt før. Fik en tår vand og prøvede at falde en smugle til ro. De fortalte lidt om, hvem de var og hvad vi skulle snakke om. Først ville de snakke lidt med mig, så ville de snakke alene og i morgen kunne jeg så ringe på kommunen og få afgørelsen... Aaargggghhhh.... Bestem ikke en god måde, at starte et møde på. Synes det er virkelig dårligt informeret, fra deres side af. Har flere gange spurgt min sagsbehandler, om hvordan sådan et møde foregik og det kunne hun faktisk ikke fortælle mig. (Man burde lave en folder faktisk)

Nå, men mødet gik igang, de havde en masse spørgsmål, om hvordan de sidste 3 år er gået og om hvordan jeg har det, lige nu. De var også interesseret i, hvordan jeg ser fremtiden og om jeg evt en gang, kunne se mig selv i job. Synes faktisk mødet gik okay og de var også ret flinke. Fik sagt de ting jeg ville og det jeg kunne nå på kun 15 min. Ja, du læste rigtig, jeg var der kun 15 min. Jeg er lidt chokket over, at de nu ikke fik brugt de 30 min, der egentlig var sat af til det. Jeg kan se bagefter, at jeg kunne ha sagt, mange mange flere ting, men lige når man sidder i det, er det sku svært at holde fokus og koncentrere sig.

Men Men Men: JEG GJORDE DET FANDME. Jeg kom igennem det og det gik faktisk okay, synes jeg selv. Det er virkelig en sejr for mig, at jeg bare deltog i mødet og det nåede jeg også at fortælle dem.

Efter mødet, satte jeg mig ud i bil, pustede ud og fik pulsen lidt ned igen. Krop var nu fuld af raseri, over at jeg igen, skulle køre fra kommunen uden en afgørelse. Havde virkelig håbet, det hele ville være overstået i dag, men nej nej. Svaret kan jeg ringe og få i morgen...

Startede bilen, skruede op for musik og satte kursen. Havde brug for at fortælle nogen, at jeg bestemt ikke var tilfreds, med at jeg ikke kunne få selv svaret i dag. Kørte hjem til min mor, hun stod næsten og ventede på mig i indkørslen, selv om hun ikke vidste jeg kom, havde hun lidt gættet det. Da jeg steg ud af bilen, sagde hun: du ser ikke trist ud, hvordan gik det. Ja jeg er ikke trist, men pisse sur. Vi satte os på terrassen og så gik hele eftermiddagen ellers med at knævre. Noget vi faktisk er mestre til.

1...2....3... Hov Klokken er sku da fem, kunne være jeg skulle finde ham den dejlige og finde ud af noget aftens mad. Vi blev enige om, at når kommunen er så dumme, at gi mig en dags vente tid mere, så gider vi sku ikke lave mad. Så vi kørte på Mamma's i Odense og delte en pasta ret og en pizza. Efter maden kørte vi lige en tur, rundt om skovsøen og så ellers bare hjem på Randi (sofaen).

Hvis du er nysgerrig for hvad der er sket før dette indlæg så læs indlægget : Vente tiden slutter kl 12.00.

Husk at du også kan følge bloggens Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Glæder mig nu bare til det hele er overstået i morgen... :)

Vente tiden slutter kl 12.00.

Har ventet på denne dag siden Januar måned. Ja eller faktisk har jeg ventet i 3 år.

Jeg skal i dag på kommunen og deltage i et mød hvor de skal revurdere min førtidspension. Jeg kunne sagtens ha valgt at jeg ikke selv ville deltage personligt, men vidst også at hvis jeg god kunne og hvis jeg gjorde det ville det være en stor sejr for mig. Så derfor besluttede jeg at jeg bare ville gøre det. Tage udfordringen op i stedet for at begrænse mig selv.  Du kan læse mere om beslutningen i mit indlæg: Jeg gør det sgu! Hvis du vil vide hvorfor jeg får pension kan du læse dette: Lynet slog ned!

Nu ligger jeg så her, på sofaen og prøver at koncentrer mig, om noget andet, for at angsten ikke skal tage over. Har sovet mega dårligt, den sidste uges tid og er rigtig træt, men jeg tror også det nok skal gå. Kan mærke kroppen er helt urolig og angsten sidder lige under huden. Pulsen er lidt hurtigere en ellers, men jeg prøver virkelig at holde den nede ved at trække vejret rigtig.

Faktisk går jeg ikke så meget op i, hvad de vil sige til det møde lige nu. For mig handler det om, at jeg bare gennemføre det. Jeg er også ret sikker på afgørelsen, så derfor kan jeg prøve at fokuserer på, at klare mig igennem. Det kommunen har sagt indtil nu, er at jeg nok igen får 3 års førtidspension. Psyk mener at jeg burde ha en permanent, for at gi mig ro til selv at komme tilbage til livet. Jeg er bare for ung (27 år), til at jeg får en permanent. Vil lige tilføje at jeg ikke har planer om at være pensionist resten af livet, men det stresser mig så meget, at sagen skal tages op hver 3 år. Bruger alt for mange kræfter på det. Så som det ser ud nu får jeg 3 år igen og det er jeg tilfreds med, selv om jeg ved, det tager kræfter fra mig.

Træthed, uro, hjertebanken og angsten under huden, er sådan som jeg har det lige nu, men jeg har det faktisk bedre, end jeg lige havde regnet med. Så derfor er jeg sikker på, det nok skal gå og vil bare gerne ha det overstået nu. Hader virkelig kommunens vente tider. Er man ikke syg i forvejen, så bliver man det fandeme af dem..

Jeg vender lige tilbage senere og fortæller hvordan det gik...

Husk at du kan følge min blogs Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker