Jeg har de sidste to uger haft lidt af et grøntsags flip. Jeg vil gerne spise flere grøntsager, men lige for tiden, er jeg ret træt af salat. Så det er jo med at få det grønne på en anden måde. Tror kæresten er ved at blive lidt træt af, alle mine mange grønne forslag, men han har overlevet indtil nu og han bliver også positivt overrasket.
Ja det ligner ikke gourmet mad, men det smagte hammer godt.
Frikadeller med revet squash i.
Kartoffelmos med blomkål, løg, gulerødder og hvidløg.
Spidskål blancheret og lyn stegt på panden.
Jeg kommer tit et eller andet extra i frikadellerne.
Jeg bruger altid havregryn, men ellers har jeg prøvet med forskellige grøntsager
og det er stort set altid lækkert.
Kunne ikke helt smage at der var squash i, men gode det var de.
Der er også nok tilbage til at vi kan få det igen i morgen.
Kartoffelmosen er mega lækkert.
Det er faktisk en rest fra den anden dag, som jeg ikke kunne nænne at smide ud.
Det smager virkelig super lækkert med blomkål, gulerødder, løg og hvidløg i.
Lavede det faktisk på den måde, fordi jeg havde lidt grøntsager som skulle bruges.
Spids-kålen har vi i denne uge fået 3 gange.
Det er virkelig vores nye yndlings kål.
Hverken kæresten eller jeg, er særlig tosset med kål, men spidskålen er lækker.
Jeg ender også med at prøve nye ting af, fordi jeg ikke bryder mig om at smide noget ud.
Så tit når jeg skal finde ud af hvad vi skal ha til aften, tænker på hvad vi har som skal bruges.