google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Under Overfladen.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

5. juni 2012

Under Overfladen.

Som de fleste ved, er jeg i dag førtidspensionist og at jeg ellers er meget åben, omkring livet som pensionist. Dog tror jeg også at mange mennesker, undre sig meget over mit liv. Til hverdag er der stort set ingen, der kan se på mig, at jeg fejler noget og det kan nogen gange gøre, at folk har nogle sjove reaktioner, over for mig. Tror ikke selv, folk ligger så meget mærke til det, men det gør jeg. Heldigvis har tiden lært mig, at det er fordi, det er så svært for folk at forstår.

Tror lidt folk tænker: hvordan kan hun tage ude og spise, til fest og lave en masse ting, når hun ikke kan ha en hverdag med arbejde. Hun ser jo faktisk helt normal ud og lever et meget lykkeligt liv.

Men under overfladen, fejler jeg meget mere, end de fleste kan se. Jeg kæmper hver eneste dag, for det liv jeg har nu og selv om, man ikke kan se det på mig, så køre mit hoved med mange tanker 24/7. Ofte er de de ting, som at tage ud og spise, til fest eller i biffen, der er rigtig svære for mig, men det er også dem, der giver mig livsglæde og troen på, at jeg en dag godt kan leve helt normalt.

Jeg har taget det valg, at min sygdom i dag er mit problem og at det er noget, jeg arbejder med alene ellers sammen med de proffessionelle folk, fra Psykiatrisk Hospital, som jeg er i kontakt med. Det er for hårdt at dele alle de svære ting, med folk der ikke forstår min verden. De fleste forstår nok heller ikke, hvorfor jeg vælger den vej, men hvis jeg skulle lukke op og fortælle alle, om alle de svære ting, ville det tage endnu flere kræfter, end at arbejde med det alene.

Det er kun mine aller nærmeste, der ved eller kan se på mig, når jeg har det skidt og i de fleste tilfælde, er de heller ikke altid klar over, hvordan jeg har det. For at jeg hurtigere, kan styre min sygdom eller min angst, vælger jeg simpelthen ofte, at prøve og ignorer min sygdom. Det er ikke altid, den bedste måde at gøre det på, men i 80 % af mit liv, er det vejen frem for mig. Det betyder ikke, at jeg altid ignorer alt. For når jeg feks er til samtaler med psyk, så kommer det hele ud og så bliver der arbejdet med alt.

Nogen gange når folk spørger mig: Hvordan går det..?? Siger jeg bare, det går rigtig godt, men det er desværre ikke altid tilfældet. Men hvis jeg skulle hen og forklare det hele og personen måske også gerne, ville prøve at hjælpe, uden egentlig helt at vide hvordan, ville det bare være alt for hårdt..

Selv synes jeg det er pisse træls, hvis folk siger de har det godt, når man kan se på dem, der er noget i vejen, men nogen gange må man bare acceptere, at man ikke altid kan gøre noget. Personen skal nok selv sige til, hvis de har brug for en.

Med dette indlæg, vil jeg bare gerne prøve at fortælle folk, at selv om jeg er mega lykkelig og lever et rigtig godt liv, så betyder det ikke, at jeg ikke indeni, har det rigtig svært. Det gælder også andre med psykiske lidelser. Man kan bare ikke altid vide, hvordan folk inders inde har det. Psykiske sydomme kan ikke ses, men de er der.

Hvis du vil læse mere om, hvordan jeg blev syg, står det i indlægget : Lynet slog ned!

Du kan også følge mig på Facebook - Husk at klik synes godt om-
https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker

3 kommentarer:

  1. Jeg tror det er lidt et Tabu emne folk generalt ikke kan forholde sig til at Psykisk sygdom ikke kan ses. (Altså med mindre vi snakker gummicelle syg...)

    En anden jeg personligt finder morsom på den underlige, "hmmm", måde er folks reaktioner på det.

    Som du selv skriver er der folk der af hele sit hjerte gerne vil hjælpe, men ofte ender med at gøre mere skade end gavn da de jo netop ikke er proffesionelle.

    Så er der dem som sammenligner. Oftest er det svært at se hvad der gør forskellen, og vi har det jo alle sammen værst, hvilket gør det noget rimelig tåbeligt at konkurrere på.
    Det er sjovere at høre om 20 år senere... DEEEENgang jeg var barn gik vi 2 kilometer i skole, hver dag i regn og slud. Ja fortsæt selv :)

    En anden ting man kan komme til at glemme er at verden er simpelthen bare ikke fair. Det er sjældent dem der har mest brug for det som vinder i Lotto. På den anden side er der ikke meget sjov ved at vinde i Lotto, hvis man skal føle sig skyldig over det.

    En teknik de kloge siger der virker, er faktisk at fokusere på det positive, og lade det negative blive i baggrunden hvis man ikke kan slippe helt for det.
    Det synes jeg du er blevet bedre til med tiden, og jeg håber du bliver bedre endnu. Verden bliver en lille smule bedre af det for alle os andre.

    SvarSlet
  2. Jeg forstår godt hvad du mener... når vi ser sunde og raske ud, tror omgivelserne at alt er ok...har selv haft problemer med at forklare hvad det handler om...
    Nu er det også kun min allernærmeste der ved besked, og forstår når jeg er helt nede...
    Er i øjeblikket på understøttelse, men ved faktisk ikke hvad der sker, hvis jeg sendes i job igen..... bryder nok ned efter et par dage.
    Har arbejdet i 43 år og er bare SWÅ færdig og smadret - fysisk og psykisk (Det sidste klarede min sidste arbejdsplads lige på 5 år)
    Med venlig hilsen ... og ønsker dig det bedste
    Birgitte

    SvarSlet
  3. Forståelsen er altid svær at få, jeg har fundet ud af at jeg er tilfreds hvis bare de kan acceptere min situation og det har de fleste egentlig kunne i mange år, men nu er det lidt som om de tror jeg er helt okay nogen gange og at jeg bare lige kan dit og dat... men sådan er det desværre ikke altid..

    Kan godt forstå det er skræmmende for dig, med et evt job.. men kan kun sige at du må prøve dig frem.. går det ikke, jamen så går det jo bare ikke.. men man bliver stadigere klogere af at prøve sig frem... Det er dog en kamp og tager enormt mange kræfter..

    Tak fordi du skrev... elsker når folk smider en kommentar..

    SvarSlet