google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Jeg gør det godt.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

2. december 2014

Jeg gør det godt.

Ja jeg var en frækkert til morges.

Jeg startede dagen med en ansigtsmaske og et karbad. Det blev dog hurtig afbrudt af en veninde, som gerne ville skype og den var jeg med på. Det er altså bare en rigtig god måde at ses på, når man bor langt fra hinanden.

Bagefter kørte jeg til Odense og købte 2 kanariefugle til min Mormor. Jeg fik selvfølgelig ikke taget et billede af dem.

Derefter gik turen tilbage til Otterup for at mødes med min Mor og vi fortsatte mere nord på, ud til min Mormor og Morfar. Min Mormor blev rigtig glad for både juledekorationer, fugle og jeg havde også et billede til dem, af mig og Søren. Vi brugte hele eftermiddagen med at drikke te, spise kage og snakke. Vi skulle egentlig ha hjulpet dem med at pynte lidt til jul, men de havde ombestemt sig, så vi snakkede bare.

Jeg har rigtig svært ved det sociale pt, men det gik faktisk ret godt. Jeg kunne godt mærke at det var lidt svært, men jeg klarede det. Jeg tror ikke nogen af dem opdagede, hvor svært det faktisk er for mig og det er egentlig det vigtigste lige nu. Normalt synes jeg man skal vise "hele pakken", men der er også tider, hvor det er bedre for mig, bare at lade som ingen ting. Det bedste i dag, var da min Mormor sagde at hun er så glad for at jeg har Søren. Det er godt at han er der og hjælper dig, sagde hun. Jeg kan kun gi' hende ret og det varmer meget, når andre kan se det, som jeg ser. <3

Søren og jeg har virkelig hygget os her til aften.. Vi har fået en god bøf med ovnkartofler, champignon, gulerødder og whisky sauce. Ja og så har vi snakket en masse, eller måske var det mest mig der snakkede. Nu er klokken mange og jeg skal tidlig i seng, det bliver en hård dag i morgen. Heldigvis har jeg ingen aftaler bagefter og heller ikke før jul. Jeg skal bare ned i gear og finde noget julefred. Jeg synes jeg gør det godt, selv om det hele pt er svært. Nu vil jeg slukke og lukke ned for i dag. Nat Nat.. <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar