google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Svært
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Svært. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Svært. Vis alle opslag

2. december 2014

Jeg gør det godt.

Ja jeg var en frækkert til morges.

Jeg startede dagen med en ansigtsmaske og et karbad. Det blev dog hurtig afbrudt af en veninde, som gerne ville skype og den var jeg med på. Det er altså bare en rigtig god måde at ses på, når man bor langt fra hinanden.

Bagefter kørte jeg til Odense og købte 2 kanariefugle til min Mormor. Jeg fik selvfølgelig ikke taget et billede af dem.

Derefter gik turen tilbage til Otterup for at mødes med min Mor og vi fortsatte mere nord på, ud til min Mormor og Morfar. Min Mormor blev rigtig glad for både juledekorationer, fugle og jeg havde også et billede til dem, af mig og Søren. Vi brugte hele eftermiddagen med at drikke te, spise kage og snakke. Vi skulle egentlig ha hjulpet dem med at pynte lidt til jul, men de havde ombestemt sig, så vi snakkede bare.

Jeg har rigtig svært ved det sociale pt, men det gik faktisk ret godt. Jeg kunne godt mærke at det var lidt svært, men jeg klarede det. Jeg tror ikke nogen af dem opdagede, hvor svært det faktisk er for mig og det er egentlig det vigtigste lige nu. Normalt synes jeg man skal vise "hele pakken", men der er også tider, hvor det er bedre for mig, bare at lade som ingen ting. Det bedste i dag, var da min Mormor sagde at hun er så glad for at jeg har Søren. Det er godt at han er der og hjælper dig, sagde hun. Jeg kan kun gi' hende ret og det varmer meget, når andre kan se det, som jeg ser. <3

Søren og jeg har virkelig hygget os her til aften.. Vi har fået en god bøf med ovnkartofler, champignon, gulerødder og whisky sauce. Ja og så har vi snakket en masse, eller måske var det mest mig der snakkede. Nu er klokken mange og jeg skal tidlig i seng, det bliver en hård dag i morgen. Heldigvis har jeg ingen aftaler bagefter og heller ikke før jul. Jeg skal bare ned i gear og finde noget julefred. Jeg synes jeg gør det godt, selv om det hele pt er svært. Nu vil jeg slukke og lukke ned for i dag. Nat Nat.. <3

7. april 2014

Brok, Brok, Brok.

Brok, Brok Brok og lidt mere Brok.

Ja, jeg har måtte se det i øjnene.. Jeg har det sidste stykke tid, været lidt af et brokke-hoved. Det er nok ikke rigtig noget, som man har kunne mærke her på bloggen, men mest irl. Især herhjemme er det blevet lagt mærke til, ikke kun af Søren, men også mig selv. Det er da bare totalt nedern at brokke sig hele tiden og ofte, opdager jeg det først, efter det er komme ud i det fri. Jeg har siden i går, prøvet på at finde ud af, hvad der dog kan være i vejen, siden mit system har brug for alt det brok. Ja, jeg er desværre stadig ikke kommet frem til problemet. Det vigtigste for mig er at jeg godt selv kan se det og så prøve at skrue lidt ned for det og evt huske at være lidt mere positiv i stedet for.


18. juli 2012

Hvad kan jeg gøre?

Jeg har en yngre veninde, som betyder rigtig meget for mig. En ung pige jeg har kendt i nogle år og som i al den tid, jeg har kendt hende, har været et meget kærligt og smilende menneske. Desværre skete der det forfærdelige sidste år, at hun mistede begge forældre, inden for kort tid. Hendes mor havde jeg også et godt forhold til og hun betød rigtig meget for mig. Desværre mistede vi hendes til kræften. På søndag er det et år siden. Det var hårdt, men jeg mindes hende med glæde. Hun var et rigtig skønt menneske, som altid havde åbne arme og masser af kærlighed, lige meget hvor svært, det hele kunne være. Min venindes Far nåede jeg aldrig rigtig at kende, men han valgt selv, at han ville forlade denne verden. Hvorfor, er der desværre ingen der ved.

Jeg står her ved siden af min søde veninde og kan mærke at hun vakler. Vi så gerne gribe hende og vise hende vejen frem, men desværre er det ikke så let. Jeg ville ønske, hun kunne se sin mor en gang mere og at hendes mor ville trøste hende og sige til hende, at hun har det godt og at hun kun ønsker, at Carina får et vidunderligt liv og fortsætter med, at være den fantastiske pige hun er.

Hvordan hjælper man en ung pige, i en så svær krise. Jeg kan være her, jeg vil støtte og gi' min kærlighed, så meget som jeg kan. Jeg vil mindes hendes mor, med glæde og smil, for jeg ved at det er hendes mors, største ønske. Jeg er klar til at gribe, men kan ikke forhindre at hun falder.


Jeg er her.