Brok, Brok, Brok.

Brok, Brok Brok og lidt mere Brok.

Ja, jeg har måtte se det i øjnene.. Jeg har det sidste stykke tid, været lidt af et brokke-hoved. Det er nok ikke rigtig noget, som man har kunne mærke her på bloggen, men mest irl. Især herhjemme er det blevet lagt mærke til, ikke kun af Søren, men også mig selv. Det er da bare totalt nedern at brokke sig hele tiden og ofte, opdager jeg det først, efter det er komme ud i det fri. Jeg har siden i går, prøvet på at finde ud af, hvad der dog kan være i vejen, siden mit system har brug for alt det brok. Ja, jeg er desværre stadig ikke kommet frem til problemet. Det vigtigste for mig er at jeg godt selv kan se det og så prøve at skrue lidt ned for det og evt huske at være lidt mere positiv i stedet for.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Er jeg bare pisse belastende.

Hmm... Ja netop den tanke har jeg haft en del gange på det sidste. Jeg ved godt at det ofte bare er min personlighedsforstyrrelse, som spiller lidt på sin violin. Samtidig har jeg tit svært ved at tolke folks signaler og det er jo en del af den sygdom jeg har. Jeg gider virkelig ikke være hende, der skriver hej 80 gange på en dag. Jeg har enormt svært ved at finde ud af, hvor meget folk egentlig gider mig. Hvor store doser kan de tåle, hvornår er det okay og hvornår skal jeg trække mig to skridt tilbage. I nogen tilfælde, trækker jeg mig rigtig meget og i andre, kan jeg måske godt virke lidt irriterende og meget frembrusende. I bund og grund er jeg bare ikke klar over, hvornår jeg går over stregen eller hvornår jeg har trukket mig for langt væk. Der burde seriøst findes et apparat der kunne måle, hvornår man er for meget og hvornår man er for lidt. For lige på det punkt fungere min personlige radar overhovedet ikke. Det kan være jeg har en veninde der vildt gerne vil mig og så sidder jeg her og tænker, ej jeg må hellere lige træde lidt tilbage for jeg vil ikke være belastende. Det er virkelig svært og jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal finde en løsning.

Jeg håber ikke folk tager dette indlæg som ynk, for det ønsker jeg bestemt ikke. Jeg prøver blot at fortælle lidt om, hvordan det er at ha en personlighedsforstyrrelse.

Nu kunne man måske så tænke at jeg lige skal sige til folk at de skal nævne, hvornår jeg evt er gået over stregen. Problemet er bare at det ville jeg nok virkelig, tage som en ret stor fornærmelse og trække mig for langt væk. Hm... det er sku ikke nemt.

Ville så lige finde et billede til dette indlæg via google, så jeg søgte på Dyssocial Personlighedsforstyrrelse. Mit eget profil billede kommer så op, på første side med billeder. Det er vel i bund og grund okay, efter som at jeg gerne vil oplyse folk om hvad det handler om. Jeg vil gerne vise folk at vi ikke er farlige og at vi faktisk er nogen, der kæmper en kamp for at kontrollere vores sygdom og få et bedre lidt.

Ej nu tog dette indlæg en drejning, jeg har stadig en masse at sige, men stopper her inden mine tanker føre mig nye steder hen.. :D

Tjek evt min blog's Facebook side ud:

www.facebook.com/JeasBlankeTanker