Får i mine kommentarer??

Jeg følger rigtig mange bloggere og synes også selv jeg er ret godt til at få kommentere, så meget jeg kan på det forskellige blogs..

Kan man kommentere for meget?? :P

Jeg har opdaget at nogle af mine kommentarer, den sidste uges tid er forsvundet. Først tænkte jeg at de bare ikke var blevet godkendt endnu. Men kunne se det var overdrevet mange steder, mine kommentarer ikke kom frem, selv om andres gjorde.

Jeg måtte spørge Hejdi, om hun havde set min besked og det havde hun ikke. Så på en eller anden mystisk måde, er der altså noget galt. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg håber da snart at det går i orden igen. Jeg er rigtig ked af at i ikke får mine beskeder, men ved ikke lige hvad jeg skal stille op. Hvis nogen af jer kender til problemet, så skriv endelig til mig. <3

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Brok, Brok, Brok.

Brok, Brok Brok og lidt mere Brok.

Ja, jeg har måtte se det i øjnene.. Jeg har det sidste stykke tid, været lidt af et brokke-hoved. Det er nok ikke rigtig noget, som man har kunne mærke her på bloggen, men mest irl. Især herhjemme er det blevet lagt mærke til, ikke kun af Søren, men også mig selv. Det er da bare totalt nedern at brokke sig hele tiden og ofte, opdager jeg det først, efter det er komme ud i det fri. Jeg har siden i går, prøvet på at finde ud af, hvad der dog kan være i vejen, siden mit system har brug for alt det brok. Ja, jeg er desværre stadig ikke kommet frem til problemet. Det vigtigste for mig er at jeg godt selv kan se det og så prøve at skrue lidt ned for det og evt huske at være lidt mere positiv i stedet for.

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Bekymring og envejskommunikation

Bekymre jeg mig generelt, alt alt alt for meget. Det var en tanke jeg lige fik.

Hmmm og hvor skal dette indlæg føre mig hen, ja det ved jeg egentlig ikke, men prøver.

Jeg har rigtig mange skønne mennesker omkring mig, nogen er yngre, nogen er ældre, nogen mere tosset end andre og nogen endda helt normale. Ha Ha sygt nok ikk'? Dog synes jeg ofte, folk griner lidt af mig, når jeg fortæller dem, at jeg er bekymret og om der er noget jeg kan gøre. Oftest er svare, nej jeg har det fint og du skal ikke være bekymret. Det er dog bare som om, jeg ikke helt kan ligge det fra mig. Det må være en del af min personlighedsforstyrrelse og min evige indre trang til kontrol. Synes det er svært at styre og kan mærke, at jeg faktisk tit bruger mange kræfter, på at være bekymret. Tit sidder jeg tilbage, med en følelse af at jeg bare ikke kan hjælpe alle, selv om jeg rigtig gerne ville.

Er det sundt for mig. Bestemt ikke, men jeg har rigtig svært ved at styre det. Desuden får jeg en følelse af at mine venskaber, tit foregår med envejskommunikation,  jeg ved at sådan er virkeligheden ikke. Kender du følelsen af at det altid er dig, der skal tage initiativ til at ses. Den følelse har jeg ret ofte og det tror jeg egentlig mange tænker. Synes ihvertfald det er noget jeg høre jævnligt. Hmmm men hvorfor?? Don't Know..

Har du et gæt eller kender du evt den følelse??