Svar: Hvilke udfordringer.

Jeg er i dag blevet kontaktet af Erik som skriver det i ser her til venstre. Jeg elsker når folk skriver til mig og er altid frisk til at svare eller hjælpe, hvor jeg kan. Fik ideen at svare ham i et blogindlæg, så det prøver jeg.

Min største udfordring som blogger er: 
Når jeg blogger kommer det direkte fra hjertet, jeg har utrolig mange tastet fejl og hader at bruge tid på at rette bagefter. Så det sker at der er fejl, men til gengæld er det skrevet direkte fra hjertet.

Den næste ting er at jeg hele tiden skal finde min grænse, for hvad jeg kan dele med andre. Jeg skriver meget personligt, ærligt og åbent, men der er ting jeg ikke vil eller kan skrive om. Jeg ønsker ikke såre andre på min blog, hænge nogen ud osv.  Det er hele tiden en fin balance og vil også rigtig gerne tages alvorlig.

Nogen gange tænker jeg at det ville ha været lettere hvis jeg feks havde valgt at være en anonym blogger. Så kunne jeg krænge mine tanker og mit hjerte helt ud. Slippe for af bruge mit personlige filter. Jeg vælger helt selv at blogge og jeg kan li det, men der er også en bagside af medaljen. Ens omgangskreds følger med på bloggen og ved derfor tit hvad jeg foretager mig. Så derfor kan kontakten i perioder blive mindre. Jeg har perioder hvor jeg savner at folk spørger mig noget mere direkte, hvordan jeg har det eller hvad jeg laver. Jeg har en enkelt gang eller to fået at vide at man jo kan læse alt om mig her på bloggen, så derfor behøver man jo ikke spørger. Det er bare ikke altid 100% rigtig. Jeg virker måske meget ærlig og åben, men der er rigtig mange ting, jeg aldrig skriver om her. Så man får altså stadig kun en del af mig her og ikke hele mig.

Nå, men nok om det. Erik nævner at han hjælper folk med at skrive bedre tekster, hmm.. Nu har jeg jo en diagnose, der gør at jeg er ret tosset med mig selv. Synes han mon at mine tekster fejler noget?? Jeg synes ikke jeg behøver hjælp til at blogge, det går da meget fint. Ha Ha.. :D

Har mange flere udfordringer som menneske, men det er jo en helt anden sag. :P

Fynbo-Power.

Jeg var i Haderslev hele dagen i går, for at hjælpe min veninde med at flytte. Hun har tidligere boet sammen med kærester og familie, men det er aller første gang, hun rigtig skal bo alene. Eller hun skal ikke bo helt alene, hun har sin lille guldklump William med. 

Vi knoklede virkelig igennem, fra jeg kom, til jeg tog hjem og hurra for Fynbo Power. Vi nåede mange flere ting, end jeg egentlig havde regnet med. Tror vi begge var ret stolte af vores præstation og især børnesengen på billedet. Ingen brugs-forvirring, men med fælles hjælp fik vi den regnet ud. :D

Jeg er rigtig glad for at jeg kunne hjælpe og jeg ved at hun til en hver tid, også er der for mig. Vi har efterhånden fået et ret specielt bånd og det betyder mere, end ord kan beskrive. Jeg elsker hende utrolig højt og glæder mig allerede til at kunne besøge hende igen, i hendes nye hjem..

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

5 Spørgsmål fra en Blogger..

Xenia skrev på twitter, om nogen havde forslag til, hvad hun kunne skrive om på sin blog. Vi blev enige om at hjælpe hinanden, da jeg også er lidt blank i dag. Vi har derfor sendt 5 spørgsmål til hinanden. :D

1) Din yndlingsfilm lige nu?
Der er så mange gode film og jeg elsker virkelig at se film. Jeg synes det er utrolig svært at vælge. Jeg er typen der kun ser en film 1 gang. Jeg tror dig alligevel at min yndlings lige nu er Dallas Buyers Club eller 12 Years a Slave.

2) Din yndlingsårstid? 
Jeg er Sommer menneske med stort S. Jeg er mest aktiv om sommeren og det er der jeg føler at jeg lever. Vinterne er ofte hård ved mig og der går jeg lidt for meget i hi. Jeg nyder sommeren og især stranden når det er godt vejr. Elsker det. :D

3) Hvor er du om 10 år? 
Jeg håber inderligt at vi i år finder noget andet at bo i, så der bor vi nok om 10 år. Ud over det håber jeg at jeg er mere stabil, i forhold til min sygdom, at jeg evt kan arbejde lidt og at vi også er blevet gift og har fået børn. Glæder mig til det hele <3

4) Hvad er din yndlingsdrik? 
 Jeg er dybt afhængig af min cola zero, dog har jeg fået skruet det ned til max 1 glas om dagen. Hvis det er drinks med alkohol, så må det være Strawberry Daiquiri eller Pina Colada.

5) Din største inspiration?
Min største inspiration må være Livet. Jeg prøver at leve det, selv om det til tider kan være enormt kompliceret og frustrerende. Ud over det finder jeg meget inspiration via andre Bloggere og Instagram. 

Spørgsmål: Nedturs-tjek-liste.

Jeg er medlem af en del grupper på Facebook for folk med psykisk lidelser. I går skrev jeg i den ene af dem at hvis nogen havde nogle spørgsmål, måtte de endelig skrive, så vil jeg forsøge at svare.  

Jeg har så i dag fået et spørgsmål der lyder: Jeg kunne rigtig godt tænke mig noget om, hvordan du griber det an, når du er inde i en periode, hvor angsten måske tager over? 

Jeg er så langt i mit forløb nu at jeg sådan ca på forhånd ved, hvornår de der nedture kommer. Jeg har ca 2 ture om året, hvor jeg ryger ned, er energiforladt, trist, træt, uoplagt, tænker for meget, små hysterisk, følsom og der kommer angsten også mere til udtryk. Jeg isolere mig mere i de perioder. Kan ikke rigtig overskue at lave en hel masse, andet end bare at være hjemme på sofaen og prøve at passe på mig selv. I starten blev jeg enormt frustreret og ked af det. Jeg ville så gerne gøre en masse og ville så gerne ha det godt. Jeg fandt dog ret hurtig ud af at jo mere jeg gerne ville ha det bedre, jo mere stresset blev jeg og jo mere angst fik jeg. Derefter valgt jeg en helt anden løsning. Nemlig at gi' op. Ja det lyder helt forkert. For jeg giver jo som sådan ikke op, men jeg overgir mig. Når jeg har de perioder, er det fordi jeg har kørt for hårdt på. Derfor skal jeg i de perioder, hvor jeg har det rigtig skidt gøre det modsatte. Feks at gi mig selv lov til at ligge på sofaen i en uge. Rengøringen løber ingen steder, vasketøjet kan vente, aftaler kan flyttes, der er ikke noget der er vigtigere for mig i de perioder. Jeg er førtidspensionist, så derfor kan jeg godt tillade mig selv ikke at lave noget. Det handler utrolig meget om at lytte til sin krop og acceptere at den sygdom, man nu har altså er en del af en. Ingen kan gøre dig rask fra den ene dag til den anden, men hvis du kan acceptere den situation du er i og sige til dig selv at det er helt okay, så tror jeg man er rigtig langt. 

Inde i mit hoved har jeg sådan lidt ubevidst lavet en tjek list til mig selv. Den kan jeg tage lidt frem, når jeg kan mærke at de der nedture er på vej. Så ved jeg hov, nu er det sku tid til du lige går listen igennem igen. Det er ikke længere noget jeg tænker så meget over, det sker efterhånden nok mere automatisk end jeg lige ved.  feks: Så nu er det Time-Out Tid.. Tvinger mig selv fast til sofaen, finder nogle film, trækker gardinerne ned, sætter telefonen på lydløs. Hvis så angsten kommer snigende, har jeg en tjek liste mere: træk vejret, drik noget vand, tænk på noget godt, husk alle dine sejre, sæt eller lig dig ned, afslapnings musik, flyt fokus, læs et eller andet, osv.. Siger til mig selv at det er okay og at angsten er en del af mig og at det vil den altid være. Den må gerne være der, det går over igen. Jeg ved det kan lyde enormt let, men det har også taget mig en del år at lære efterhånden. 

Mit råd er: Når angsten kommer, så prøv en masse ting af. Gi dig selv lektier for. Feks tænk: næste gang angsten kommer, vil jeg prøve at gøre køreskabet rent, ligge mig ned på gulvet, se tv, løbe en tur, læse en bog, drikke et glas vand eller noget andet. Når så angsten er væk igen, så kan du se om nogen af de ting, gjorde det lettere eller værre for dig. Hvis du gør det hver gang angsten kommer, så finder du hurtig ud af, hvilke ting som virker og hvilke ting du skal holde dig fra. Og vigtigst af alt, accepter at angsten er der, mærk den, lær noget af den, sig at det er okay den er der.. Der sker dig ikke noget og du vil med tiden lære at kunne være midt i et anfald og bare være tilstede. 

Jeg ved at det er ulideligt og at jeg får det til at lyde let, men jeg lover dig at der er en vej for alle, man skal bare lige finde den og der er meget forskelligt fra person til person.. 

Håber mit svar på dit spørgsmål er okay og at du måske bare kan bruge lidt af det.
Hvis du er nysgerrig og vil vide hvordan jeg blev syg, så tjek indlægget - Lynet slog ned

Følg gerne min Blog's Facebook side

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Headspace.

Jeg sad lige og så nyhederne og noget fangede mig, som jeg var nød til at dele med jer.

Headspace er et nyt socialt netværk som Poul Nyrup Rasmussen er formand for.

Netværket er startet for at hjælpe alle unge imellem 12-25 år, som har brug for støtte.

Alle unge har mulighed for at henvende sig hvis de har brug for hjælp til et problem.

Jeg ved der er rigtig mange unge der har det rigtig svært og som ofte,

 kan komme alvorlig i klemme i det danske systemt. 

De bliver efter min mening ikke lyttet til eller for den hjælp de har brug for.

Jeg synes dette nye initiativ er super fedt.

Tjek deres hjemmeside ud: www.headspace.dk

Facebook side: www.facebook.com/HeadspaceDanmark

Vores sidste skæbne?

Jeg har de sidste par uger, fulgt en del med på bloggen - En Sommerfugls selvmord. Bloggen handler om selvmord, døden og om livets forunderlige måder at slutte på.

Jeg er selv enormt bange for døden, hvad sker der, mærker man noget, lever ens sjæl videre osv. Jeg gør mig så mange tanker og hvorfor, det ved jeg ikke. Eller det ved jeg måske godt, i bund og grund er det min panikangst, som også her en søster der hedder dødsangst. Jeg har selv tidligere haft en hel del selvmordstanker, men heldigvis har jeg altid haft for meget angst, til at gøre noget ved det. I dag forstår jeg ikke rigtig, hvorfor jeg så gerne ville væk fra denne verden, her er jo rigtig skønt, jeg var bare så blind og mit syn var sløret af mørkets kræfter.

Ved at læse denne blog, tænke jeg at jeg måske kunne blive lidt klogere og få et mere roligt forhold til døden. Sådan er det ikke rigtig gået. Det har sat mange mange flere tanker igang. Tanker der handler om mine holder, til feks aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab og hjælp til selvmord.

Skal vi selv ha lov til at tage herfra, hvis vi ikke ønsker at være her mere??
Hvornår er det okay at gi op?
Skal vi hjælpe folk der ikke ønsker at leve?

I mine øjne er selvmord, en alt for let løsning, men samtidig har jeg også den holdning at i nogen tilfælde, er det måske den rigtige løsning for nogen. Mine tanker er forvirret for hvor synes jeg grænsen går??

Nå folk ønsker at ophøre med at leve, er det så fordi de er blinde og kun kan se mørket eller er det fordi det i bund og grund, er den rigtige vej. Ja og hvem skal bestemme, hvad der er rigtig og forkert?

Jeg er som i måske kan høre ret meget modstander af selvmord og jeg er også rigtig forvirret på dette emne, Jeg vil dog gerne sige at nogen mennesker er så syge, af feks kræft eller anden sygdom at jeg godt kan forstå at selvmord, medlidenhedsdrab eller hjælp til selvmord, kan være den eneste mulighed man kan se. Jeg er bare ikke sikker på, jeg selv helt er klar over, hvornår jeg synes det er rigtig eller forkert. Jeg har ikke selv været så tæt på nogen, der havde det sådan og håber ikke det personligt er noget jeg skal opleve, for det må være det mest forfærdelige i hele verden.

Synes du at vi selv skal ha lov til at vælge vores sidste skæbne?

I dag er det ulovligt at hjælpe nogen der gerne vil dø, synes du at den lov skal ændres?

www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Lidt andet med Carina.

I lørdags og i dag har vi haft æren af at ha Carina på besøg. Vi har fået snakket en hel masse og fået vent verden, lidt på hovedet. Har været dejligt at jeg kunne tænkte lidt på noget andet og samtidig at kunne hjælpe hende. Jeg ved hvor svært det hele kan se ud, når man virkelig intet magter.

Hele lørdag aften brugte vi på at være total tossede og platte. Dejligt at kunne gi lidt slip engang imellem. Heldigvis er det noget, vi er blevet ret gode til efterhånden.

Dagen i dag er blevet bruger en del mere fornuftigt. da vi mødtes i dag og skulle prøver at danne os et overblik, så det hele ret sort ud. Vi fik dog alligevel lagt en plan og nået en masse. Synes virkelig Carina klarede det mega godt. Stor ros til dig søde.

Carina er også med på damp vognen. Hun har nu også designet sin egen e-cigaret.

Utroligt hvad man kan, med alt mit negle-gear.

Husk at i kan følge med på Facebook: www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Hvem hjælper dig og mig??

I den tid jeg har blogget, har jeg også brugt mere og mere tid, på at læse andre blogs. Mange handler om mode, som ikke rigtig fanger min interesse og så er der en stor del af unge bloggere, der skriver en masse triste indlæg. Indlæg om feks spiseforstyrrelse, Mobning, Kærestesorger, Familieproblemer, Dårligt selvværd osv.. Disse blog's fanger mine tanker. Mange af de indlæg, bliver skrevet som en form for råb om hjælp. Tænker lidt, hvem skal hjælpe alle disse unge mennesker?? Mit svar er helt tydeligt og jeg ved det fordi, jeg engang selv har være der. Der er kun en der kan hjælp dem og vise dem vejen og det er dem selv. De skal selv finde viljen og vejen frem i livet. I nogens tilfælde, vil det blive hårde end i andres, men en ting er sikkert, de vil lære meget om sig selv, som de kan bruge resten af livet.  Man må selv tage Tyren ved hornene, tror jeg man siger.

Rådet er herfra: Find ud af hvem du gerne vil være, vær ærlig over for dig selv og folk omkring dig. Glem hvad andre tænker og brug tid på de mennesker, der vil dig det god, det er kun dem der fortjener din tid og kærlighed. Beslut dig for at du vil leve et godt og positivt liv og at ingen skal få dig ned med nakken. Kig indad og find kærligheden frem, lav alle de ting du elsker og som gør dig glad. Find styrken i dit indre og hold fast i den. Den kan vise dig vejen. Tag styring i dit liv.

Du kan også følge med på bloggen's Facebook side: https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker

Hvad kan jeg gøre?

Jeg har en yngre veninde, som betyder rigtig meget for mig. En ung pige jeg har kendt i nogle år og som i al den tid, jeg har kendt hende, har været et meget kærligt og smilende menneske. Desværre skete der det forfærdelige sidste år, at hun mistede begge forældre, inden for kort tid. Hendes mor havde jeg også et godt forhold til og hun betød rigtig meget for mig. Desværre mistede vi hendes til kræften. På søndag er det et år siden. Det var hårdt, men jeg mindes hende med glæde. Hun var et rigtig skønt menneske, som altid havde åbne arme og masser af kærlighed, lige meget hvor svært, det hele kunne være. Min venindes Far nåede jeg aldrig rigtig at kende, men han valgt selv, at han ville forlade denne verden. Hvorfor, er der desværre ingen der ved.

Jeg står her ved siden af min søde veninde og kan mærke at hun vakler. Vi så gerne gribe hende og vise hende vejen frem, men desværre er det ikke så let. Jeg ville ønske, hun kunne se sin mor en gang mere og at hendes mor ville trøste hende og sige til hende, at hun har det godt og at hun kun ønsker, at Carina får et vidunderligt liv og fortsætter med, at være den fantastiske pige hun er.

Hvordan hjælper man en ung pige, i en så svær krise. Jeg kan være her, jeg vil støtte og gi' min kærlighed, så meget som jeg kan. Jeg vil mindes hendes mor, med glæde og smil, for jeg ved at det er hendes mors, største ønske. Jeg er klar til at gribe, men kan ikke forhindre at hun falder.

Jeg er her.