Når jeg kommer til det punkt, føler jeg mig virkelig, som et dårligt menneske og det er noget af det, jeg føler jeg kæmper imod hver eneste dag. Vil bare rigtig gerne være en forbedre udgave af mig selv, men jeg er stadig kun et menneske. Jeg kommer nogen gange til at udtrykke mig negativt og det kan godt tolkes som et form for angreb, men det er bare slet ikke ment sådan. Det forvirrer mig, for det er jo noget vi alle kan komme til. Men jeg bliver hurtig i tvivl om, om det er min diagnose der er på spil eller om det bare er mennesket i mig. Gør jeg det fordi min hjerne ikke forstå, hvordan man skal opføre sig eller bare fordi vi mennesker ind imellem er fjolser og dummer os. Når den slags sker, så bliver jeg rigtig ked af det, for det minder mig om, hvor jeg kommer fra. Det knuser hver en lille celle i mit hjerte og hele min krop går i smerte.
En del af min sygdom, gør at jeg har svært ved at se hvis jeg gør noget forkert. Synes selv jeg i de fleste tilfælde, godt kan mærke når jeg har dummet mig og jeg vil også gerne sige undskyld, men jeg har en retfærdighedssans, som ind imellem spænder ben for mig. Det er lidt det samme, når jeg skal gå på kompromis, det skal føles fair. Begge parter skal gi sig selv og mødes på midten, ellers stritter mig krop og mit sind imod. Nok også derfor jeg i tidernes morgen, havde det svært på psyk og på kommunen, det hele føltes så ufattelig uretfærdigt. Det er til tider pisse besværligt og igen, det er mine tanker der spænder ben for mig.
Heldigvis tager sådan en tude-tur ikke evigheder og som regler ender det i kram og kærlighed. Det er egentlig lidt sjovt, psykisk er det stort set ude af kroppen nu, men fysisk hænger det ved. Det er mig en gåde, hvordan vores psyke og vores fysik fungere.
Nu vil jeg lave en kop te og slappe af med bogen. <3
Op med humøret søde - De fleste kommer til at sige eller gøre nogle ting en gang i mellem som de fortryder - det er kun menneskeligt <3 Jeg kender alt til at slå mig selv i hovedet når det sker - men det hjælper bare ikke ret meget andet end at ens humør påvirkes lidt negativt af det. Du har fokus og jeg ved, at du helst gør det meste af et godt hjerte <3 Knus
SvarSletTak søde, det varmer..
SletJeg prøver hele tiden at sige til mig selv det er okay, men når man har sådan en tur så er der altså dæmoner i ens fortid som hjemsøger en.. Jeg trøster mig selv med at det heldigvis går bedre end tidligere..
Knus <3
Det er jo sådan, det er at være menneske. Man er ikke i tophumør hele tiden. Det går op og ned.
SletMen en ting er helt sikkert - det påvirker kroppen. Det psykiske kan altid aflæses der.
Giv dig selv et klap på skulderen - du er sgi god nok ;-)
Jeg er heldigvis ret godt til at komme igennem de der ture, selv om det virkelig knuser mig imens det står på..
Slet