Min dag har været rigtig dejlig, men også meget praktisk. Der er blevet gjort rent, vasket, lavet frikadeller og bagt flutes.
Derefter hoppede vi i bad og kørte en tur i Jysk. Fik byttet en julegave for mig Mor og så købte jeg mig selv, en ny dug og en bordløber. Jeg ejer ikke en dug, som passer til mit spisebord, når der ikke er extra plader på. Den jeg ville ha haft, havde de ikke, så det blev en anden og så havde de den der løber til 20 kr. Når der kommer godt med nytårs-pynt, kan man alligevel ikke se dugen.. ha ha
Til aften havde vi heldigvis bare en rest pasta med kødsauce, som vi kom i et fad, morney sauce hen over og lidt revet ost.. Mums det var godt.
Efter aftensmaden har vi lavet kransekage. Det er lidt blevet en tradition for Søren og jeg. Normalt er det ham der synes vi skal kaste os ud i det, men i år ved at mig der insisterede. Nu er det lavet og det smager perfekt. Normalt kommer vi ikke glasur på, men jeg skulle lige prøve. Kan egentlig bedst li' dem uden, men de er da pænere med glasur.
Aftenen slutter så med at jeg lige har snakket i telefon, med min veninde Heidi fra KBH i 2 timer. Jeg har virkelig været meget i min egen verden her i December og har glemt hende lidt. Jeg har tænkt meget på hende, men der har været så meget andet. Nu har jeg jo overlevet julen, så nu kan jeg igen se og lytte. Skønt at få snakket og grint med hende. Elsker bare den forståelse vi har for hinanden og den omsorg vi viser, selv om vi bor lidt langt fra hinanden. *Vi er Sammen*
Hvor blev den dag lige af?? Må nok hellere daffe i seng, vi skal jo tidlig op og handle ind til Nytår, sammen med resten af Danmarks befolkning. Måske ses vi derude. <3
Synes også dagen i dag er gået alt for hurtigt... og tror bestemt ikke de sidste 2 dage kommer til at gå langsommere :)
SvarSletJa det er ikke til at forstå.. og pludselig er de to dage gået og jeg får først svaret dig nu.. Hvad skete der lige der. ha ha.
SletHåber i får en skøn Nytårsaften og kommer godt ind i det nye år.
Knus <3
Det lyder som en dejlig dag :-) Håber, du får en dejlig aften i morgen også <3
SvarSletDet var det bestemt også og jeg er helt sikker på at det bliver en rigtig skøn aften. :D Håber også du kommer godt ind i det nye år.
SletGodt Nytår søde.
Knus <3