Min indre Dæmon. Jeg føler virkelig jeg har en dæmon, der nogen gange besætter mig. Det sker ikke så tit mere, men helvede er løs, når det sker. 1-3 gange om året, rammes jeg af denne dæmon, som gør min hysterisk og fortæller mig at jeg skal smadre et eller andet. Jo mere jeg prøver tøjle den, jo mere stritter den imod. Det er som om at når jeg har levet lidt for normalt i en periode, så skal jeg straffes. Jeg fyldes med dumme tanker og negative følelser. Min dæmon har besøg mig i dag.
--------------------------------------------------------------
Det var tankerne lørdag og jeg kan fortælle at det gik over igen, efter nogle timer. Det kommer som lyn fra en klar himmel, kroppen bliver grebet af uro og jeg mærker kroppen brænde fra mit indre. Jeg begynder at tænke alle de dumme tanker og samtidig siger min fornuft mig det modsatte. Jo mere jeg modarbejder det, jo mere overfalder hysteriet og de negative tanker mig. Der er intet andet at gøre end at græde, prøve tænke gode ting, gemme mig og så ellers vente til det forsvinder. Samtidig er mit ønske altid at det ikke skal gå ud over andre, for det er enormt svært at forstå og når jeg har det sådan, har jeg svært ved at styre det som kommer ud af mit systemt. Det er jo netop noget af det jeg kæmper aller mest imod. Jeg har en Dyssocial personlighedsforstyrrelse og mit største ønske at er være godt til at vise omsorg, medmenneskelighed, kærlighed, empati osv, men det er pisse svært, når min krop prøver modarbejde mig. Heldigvis er jeg blevet rigtig god til de ting, jeg kunne bare ikke se det lørdag aften. Og heldigvis har jeg ikke besøg af min dæmon så tit mere.
Denne gang, synes jeg det var extra hårdt at ha besøg af dæmonen. Normalt er jeg ret klar over. hvorfor jeg pludselig bliver grebet, men denne gang havde jeg virkelig ingen ide. Jeg plejer være ret logisk tænkende og tænke min frem til problemet eller en løsning, men det virkede ikke denne gang. Jeg kunne ikke andet end bare vente og prøve være i det. Det var faktisk utrolig ødelæggende og jeg kan ikke huske. hvornår jeg sidst har været så ked af det. Lige der føltes det hele knusende og jeg gik i 1000 stykker, for en periode.
Kæmpe, kæmpe kram til dig <3
SvarSletTak sødeste.. Har det heldigvis godt igen, er bare såå træt. De er store ture koster altid så mange kræfter for mig..
SletKnus <3
Er ked af at du oplever det - heldigvis ikke så tit - men når det så er der, rammer det hårdt. Men hvor er det en god idé at skrive det ned. Håber du er okay nu <3
SvarSletTak for din søde besked..
SletJeg har det meget bedre igen, det er heldigvis ikke noget der længere tager evigheder.. Til gengæld er det meget intenst når det sker..
Knus <3
Det må være hårdt, når det sker. Sender mange tanker.
SvarSletJeg går helt i stykker når det sker, men er blevet bedre til bare at komme igennem det og ud på den anden side.. Det er bare så vildt når jeg ikke aner hvorfor, for jeg plejer altid at kunne tænke frem til problemet, det kunne jeg ikke denne gang.. og det er skræmmende at min krop ter sig sådan uden en grund.
Slet