google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Hyper Sensitiv.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

6. oktober 2016

Hyper Sensitiv.

Jeg har givet mig en fri-uge i denne uge og det er nok fordi, jeg godt var klar over at der var et eller andet på vej. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det sådan som nu, men heldigvis er det ikke noget der sker tit mere. Samtidig ved jeg også at det ind imellem sker, når årstiden skifter og har accepteret at det bare er en del af mit liv. Men hvad er det så jeg snakker om..? Jeg har været hyper sensitiv i ca 1 uges tid nu. Jeg kalder det en *bivirkning* til min Personlighedsforstyrrelse, men det er nok ikke det rigtige ord.

Hos mig betyder det at jeg feks får tinnitus, min krop er øm og hvis min hud, rør ved noget jeg ikke lige forventede, er det som en få et chok igennem kroppen. Jeg føler mig smagsforstyrret og lysten til at trøstespise stiger. Jeg er træt og har lyst til at lukke hele verden ude. Desuden er jeg fuld af alle følelser på engang og det kan både skræmme mig, men også gøre mig tryg, fordi jeg kan mærke mig selv. Jeg har ufattelig mange tanker og alt for mange tåre. Ønsker bare at holde mine øjne lukkede, for der skal helst ikke være for meget lys eller larm. Har også præsteret at gøre mig selv forskrækket, op til flere gange.

Det som virker bedst for mig er bare at putte på sofaen og læse nogle bøger, så det forsøger jeg. Det meste af tiden virker det, men jeg har til tider, stadig svært ved at holde fokus og så sidder jeg og tuder midt i en bog, der slet ikke er sørgelig.  

En del af det her med at ha en Dyssocial Personlighedsforstyrrelse er jo pisse besværligt. Jeg vil så gerne kæmpe imod alt det onde den sygdom har, men nogen gange er jeg også nød til at passe på mig selv og sætte grænser. Det er så indviklet og som om jeg ikke er forstyrret nok, så rammes jeg så af de her *bivirkninger* som følger med. Det gør det altså bare utrolig svært for mig at vide, hvad der er op og ned. Hvordan tøjler jeg alle mine følelser og bliver det gode menneske jeg gerne vil være. Eller... hvornår forstår min hjerne at jeg allerede er det gode menneske, som jeg kæmper så hårdt for. Og hvorfor kan jeg ikke bare lukke alle de negative tanker og påvirkninger ude.. Hvor er skraldespanden til dem.?

Måske virker dette indlæg lidt depressivt, men sådan føles det ikke. Tror bare min krop og min sind har været overstimuleret og nu reagere. Det er faktisk en ret normalt ting, som sagt sagt før, så sker det heldigvis ikke så tit mere. Jeg har accepteret at jeg har det sådan og ved at jeg nok skal komme over det igen. Imens trækker jeg lige stikket ud lidt og prøver få hold på mig selv. 

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

2 kommentarer: