Kufferten blev smidt op på cyklen og så var jeg ellers på vej. Min rejse til København, var nøje planlagt og det gav den ro, der skulle til. Først da jeg sad i bussen, på vej til Odense, kunne jeg for alvor mærke angsten under huden. Det lykkedes mig dog at holde den så meget på afstand at det hele gik fint. Jeg vidst at når jeg først havde fundet toget og min plads, så ville det værste være overstået.
Jeg fandt min plads i toget og pludselig sad jeg sammen med en, jeg vidste hvem var og som jeg ikke havde set, i ufattelig mange år. Vi nåede at snakke i ca 20 minutter, inden hun måtte flytte plads, da hun ikke havde en pladsbillet. Jeg tror lidt det var skæbnen, for jeg tror det hjalp mig lidt. Jeg nåede ikke rigtig at blive overvældet, af hverken angst eller min store sejr, fordi vi bare havde en fin snak kørende. Resten af turen gik hurtigere end forventet og jeg kunne næsten nyde turen, fordi jeg var så lettet, over min egen sejhed. Jeg var aldrig hoppet på det tog, hvis jeg ikke var sikker på at det ville være en succes. Det ramte mig dog alligevel, da jeg sad på min rejse, med lidt musik i ørerne. Det har taget mig rigtig mange år at komme så langt og fuck, hvor er jeg bare mega stolt af mig selv. Den her udvikling, som jeg hele tiden er midt i, er det fedeste. Det er virkelig det hele værd.
Da jeg ankom til København, stod min søde veninde klar på perronen, med et stort smil og en kæmpe krammer. Det var bare helt fantastisk og resten af dagen var virkelig dejlig. Vi fik en god frokost, så gik vi i biffen og så *Så længe jeg lever*, filmen om John Mogensen, kiggede lidt butikker på Fisketorvet og sluttede med hygge på sofaen og en lækker sandwich. Jeg var helt færdig til sidst, havde lidt psykisk tinnitus og måtte bare på hovedet i seng. Skal være i København til Torsdag og det er virkelig hyggeligt at være her og se min veninde igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar