I uge 28 var Søren og jeg på ferie, i et lille lækkert sommerhus ved Løkken og vi havde Søren's Mor med. Søren og hans familie, har besøgt Løkken meget førhen og vi har et par gange, snakket om at det kunne være hyggeligt at tage hans Mor med på en tur, så Søren kunne vise hende det hele igen.
Så tilbage i Februar, fandt jeg et sødt lige sommerhus til os, ude midt i klitterne og det blev booket. Det ligger ca 4,5 km fra Løkken og kun 100 meter fra vandet. En hurtig tur ned over klitterne og så er man på den smukkeste strand.
Lige da vi ankom, synes jeg huset virkede lidt for lille og jeg var lidt bekymret for, hvordan det ville gå. Men det gik helt perfekt og for hver eneste dag, blev vi mere og mere forelsket i huset og området.
Vi var næsten ude hver dag og opleve noget, det blev bla til en tur til Skagen og Grenen, Rubjerg Knude Fyr, Børglum kloster, Sandskulpturparken i Blokhus, Det Blå Ishus, Lønstrup og en masse turer til Løkken. Det var en helt fantastik uge og jeg gad virkelig ikke hjem igen. Ja og nu hvor vi er hjemme, så vi jeg rigtig gerne tilbage.
Det endte med at jeg tog over 600 billeder, men jeg havde ikke lige opdaget af mit kamera var indstillet forkert, så den gemte i en forkert fil, så det var lidt noget rod da vi kom hjem. Alle billeder skulle konverteres og det har gjort at billeder, ikke er helt som jeg ønskede.Men vi havde en skøn uge og jeg nød hver et øjeblik, så pyt. Billederne kan muligvis godt redigeres, men jeg har ikke lige gider arbejde i det endnu.
Nu er det hverdag igen og jeg skal nok lige bruge en uge eller to, på at finde mig selv igen. Vi har haft 3 helt fantastiske sommerferie uger, tiden er bare gået alt for hurtig. Der var så meget vi gerne ville og bum så er ferien forbi. Så jeg tager lige en dag af gangen og så skal jeg nok finde mig selv igen.
Håber i alle sammen har en skøn sommer.. <3
Lyder som en rigtig hyggelig tur :) Har aldrig selv været i Løkken, men er jo selv som regel på ferie tæt derved :)
SvarSlet