google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Ærlighed
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Ærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ærlighed. Vis alle opslag

6. juli 2017

Inspiration er ikke reklame..


Der er fra 1 juli ændre i markedsføringsloven og det betyder at vi bloggere, igen skal forholde os til nye regler. Det har der de sidste par dage, været skrevet en hel del om, på forskellige blogs og sociale medier.

Jeg har netop læst ibbyheart's indlæg og hold nu op, hvor kan jeg forholde mig til hendes ord. Vi er ret meget i samme situation. Vi er begge på førtidspension, men har fundet glæden ved at blogge. Vi gør det fordi vi har lysten og slet ikke kan lade være. Vi gør det for at skabe positivt indhold, i en hverdag, som til tider kan være ret tung.

Lige som hende, har jeg aldrig modtaget kontanter og betaling for mine indlæg. Jeg har været til et par events og modtager indimellem også sponsor gaver. Fremover skal det markeres med ordet Reklame, uanset om vi får penge for det eller ej. Også hvis jeg feks deltager i et event og deler billederne på instagram eller et andet socialt medie.

Jeg har altid skrevet på mine indlægs, når der var tale om et sponsoreret samarbejde og har da heller ikke noget imod at skrive at det er reklame. Jeg synes måske bare der er stor forskel på, om man blogger for at tjene penge på det eller om man gør det fordi det er sjovt.

Det sker faktisk også tit at jeg har shoppet et eller andet produkt selv, som jeg rigtig gerne vil skrive om på bloggen. Kan man så blive mistænkt for at snyde sine læsere..? Heldigvis har jeg de klogeste og sødeste læsere af dem alle. Tror godt de fleste ved at jeg altid er 100% ærlig. Jeg kunne aldrig drømme om at lave skjult reklame. Helt seriøst, hvad ville jeg få ud af det??

Dette indlæg er skrevet fordi jeg gerne vil understrege at jeg altid er ærlig omkring mine sponsorerede indlæg. Jeg blogger fordi jeg elsker det og fordi det giver mig noget godt. Jeg ønsker på ingen måde at tjene på det. Som førtidspensionist er det utrolig vigtig at finde noget indhold, noget som føles normalt. Jeg har tit frygtet, hvad verden ville sige til min blog, men har også bare lyst til at være mig selv. Samtidig vil jeg da også gerne indrømme at mit liv på bloggen, tit er et glansbillede af mit rigtige liv. Jeg deler ikke altid de dårlige dage herinde, for de er ærlig talt ikke min tid værd mere. Holder stadig fast i at holde fokus på at ha' det godt, det er det aller vigtigste for mig. Der skal nok være nogen, der mener at jeg er for *rask* til at være førtidspensionist, men de kender mig bare ikke.

Tak til ibbyheart for inspirationen, til dette ikke sponsorede indlæg.. :D

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

29. juli 2016

Fake, Glansbillede eller Ærlige billeder?


Her til aften blev jeg ramt af kedsomhed og så ender man tit på snapchat. Jeg er nogen gange overrasket over, hvor fake snapchat kan få en til at se ud. Disse 3 billeder er alle taget inden for ca 10 minutter. Det er virkelig vildt, så stor forskel der kan være. Når jeg snapper tænker jeg ikke selv særlig meget over, hvordan jeg ser ud og generelt er jeg ligeglad med, hvad folk tænker. Det er man nok aldrig helt, men sådan i store træk. Som i kan se, kan jeg også godt sende tossede snaps. Sådan har jeg det også med billeder her på bloggen. Mange går op i at deres billeder til bloggen, skal være et glansbillede. Tingene skal være sat fint op, der må ikke være noget rod og de skal helst være af en god kvalitet. Sådan har jeg det på ingen måde. Jeg bruger oftest min mobil til at tage billeder og det hænder at de bliver både uskarpe og grynede. Det vigtige for mig er dog ærligheden i billederne. Jeg vil gerne ha tingene til at se ægte ud og vise den sande jeg. Jeg ville helt sikkert få flere besøg, hvis jeg gik mere op i mine billeders kvalitet, men det har aldrig været det vigtige for mig. Jeg er den jeg er, jeg blogger på min egen måde og hvis folk kigger med, er det et bonus.

Hvad synes i?
Skal blog-billeder helst være af god kvalitet eller er det lige meget?

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

13. september 2012

Ærlig udfordring.

Jeg er den type blogger der skriver mine indlægs med det samme og udgiver dem direkte. Hvorfor ved jeg ikke helt, men det er bare den måde jeg har gjort. I dag fik Maxx så den ide, at han ville gi mig en udfordring. Maxx kender jeg fra internettet og vi har også set hinanden IRL nogle gange efter hånden. Vi har begge ofte så sort humor at vi mener det er lilla humor. Hans udfordring til mig er at jeg skal skrive et indlæg, gemme det som kladde og vende tilbage til det nogle timer efter og så fortsætte det. Hvis jeg ellers har forstået det rigtig.

Da jeg startede med at skrive dette indlæg, var jeg overhovedet ikke klar over, hvad emnet skulle være, men nu imens jeg hamre løs på tastaturet, ser jeg ud af øjenkrogen at serien -Lie To Me- er startet. Håber at flertallet har set noget af serien, for det er pt min yndlings serie og den er super fed. Serien handler i bund og grund om at få sandheden frem og at man kommer længst med ærlighed. Begge ting jeg i dag sætter enormt højt. I min yngre dag, var jeg ligeglad med, om der kom en hvid løgn hist og her, eller om man pyntede lidt på historien. Dog ved jeg i dag, at ærlighed betyder rigtig meget for mig og jeg har rigtig svært ved at acceptere, folk der ikke er åbne og ærlige. Har lært at man kommer længst med ærlighed og at livet bare er meget lettere, hvis man siger tingene som de er. Nogen gange kan man være i den situation at man bliver bedt om at smide en lille hvid løgn, feks for ikke at såre en person. Det har jeg det også rigtig svært med. Vil langt hellere ha sandheden ud i det fri, så man kan takle det, også selv om det kan såre nogen.

Det var så første del af indlægget. Nu vil jeg gemme det som en kladde og vente tilbage til det i morgen, når jeg er stået op og se om jeg ikke kan tilføje lidt mere.


Så er jeg tilbage og vil prøve at skrive lidt mere. 

Der er 9 bogstaver i kærlighed, 8 af dem er ærlighed. Ærlighed skaber tillid og man vil altid ha lettere ved at skabe gode relationer til andre, hvis man er ærlig. Hvis man møder en person, som man egentlig synes er spændende, men som man ikke stoler på, så vil det aldrig blive et godt venskab eller forhold. Jeg er selv rigtig glad for forholdt til min kæreste og jeg ved at vi 100 % kan være ærlige over for hinanden og at det engang imellem, er okay at man ikke er enige, men så længe der er ærlighed, så er livet meget lettere. Skal lige siges at det er noget vi har lært med tiden. Ofte er man bange for at såre den anden person, men der kommer aldrig noget godt ud af, ikke at være ærlig. Vi er begge blevet såret tidligere, i vores liv og derfor passer man mere på sig selv.

Noget af det vigtigste ved ærlighed, er at man starter med at være ærlig over for sig selv. Hvad er det man vil og hvordan opnår man det. Du kan ikke forvente at andre ved, hvad du forventer eller ved hvad du vil. Det er din egen opgave at åbne op og fortælle, hvad det er du forventer. Forventer du feks at kæresten ved at du er trist, over et eller andet og skal læse dine signaler. Drop at være pigesur, men fortæl på en god måde, hvordan du har det og evt hvad du forventer. Du kan ikke lave om på folk, men du kan selv ændre din egen adfærd. Min sygdom har lært mig at man bliver nød til at åbne sine øjne og kigge lidt på sig selv udefra. Er man den man gerne vil være eller hvordan kan man nå dertil. Har man det liv, man gerne vil ha eller hvordan får man det?

Der er ikke mange mennesker i denne verden, der vil indrømme hvis de er uærlige, men før eller siden opdager de selv at de lever en løgn. Bryd fri af dine løgne og lev, som den du er inders inde. Vi har kun 1 liv og du bestemmer selv, hvordan du vil leve det.