Jeg har selv haft en ret alvorlig depression tidligere, som samtidig også var med til at gøre mig opmærksom på, hvordan livet burde være. Jeg fandt hurtig ud af at noget var helt galt i mit sind og det endte med min indlæggelse på psyk i 2007.
Jeg ville ønske at det var lettere at hjælpe folk med depression. Det tager utrolig lang tid og samtidig rigtig mange kræfter, både for personen selv, men nogen gange endnu flere for de pårørende. Jeg synes heldigvis at vi her i Danmark, er ved at få brudt tavsheden og bliver bedre til at snakke, om nogen af de svære ting. Mon ikke vi sammen snart helt kan bryde tabuet.
Mit bedste råd er: opmærksomhed og accept. Man kan ikke hel tiden være opmærksom på andre og samtidig sig selv, men hvis man ind imellem kigger sig lidt omkring, kan man måske spotte hvem der har brug for lidt støtte eller et kram. Husk at man ofte bør starte med sig selv. Hvis man ikke selv er på toppen, må man enten gøre noget ved det eller finde nogen, der kan hjælpe en. Sidst men ikke mindst, så husk at accepter din situation og dit liv som det er. Det er helt okay, at vi alle ikke altid er den bedste til alt. Jeg vil hellere være nr: 2 og ha det godt, end at blive nr: 1 og ha ødelagt mig selv.
