For efterhånden mange år siden, valgte jeg at sige -Nej Tak, til reklamer- Jeg fik fat i sådan et klistermærker, satte det på postkassen og har siden skulle opdatere det et par gange. Det var en beslutning jeg tog, imens jeg boede alene og fordi jeg virkelig synes reklamer er spild af papir, når nu man kan læse det hele på nettet eller i dag via en masse app's. Det var mig der sagde nej tak til reklamer.. I dag modtager Søren så dette brev, fra minetilbud.dk:
Min reaktion var: What...!!!!! Søren har slet ikke boet her, da jeg tog den beslutning og han har Aldrig sagt Nej Tak til reklamer.. Han elsker faktisk reklamer og det er noget af det første han kigger i, når vi besøger hans Mor. Brevet var ikke engang til os begge to, nej nej det var kun til ham.
Hvorfor er det lige at man i 2014 stadig sender posten til manden i huset og går udfra at det er ham der tager den slags beslutninger? De kunne da som minimum ha skrevet os begge på..
Nu fik jeg det ud af systemt og prøver at tænke fornuftigt. Det kan jo være et tilfælde, jeg har faktisk overvejet om jeg skal undersøge sagen helt til bunds, men det er vidst lige i overkanten.
Hvad synes du?? Overreagere jeg?? :D
