Angsten er stadig hos mig..

Jeg ved virkelig ikke hvor jeg skal starte dette indlæg og hvor det skal føre mig hen, men nu prøver jeg. Jeg har længe været rigtig god til at rose mig selv, for alle de ting jeg kan og alle de sejre jeg har i forhold til min Panik angst. Især da jeg her i Sommerferien, var ude og flyve for første gang i mit liv. Det var en utrolig stor sejr for mig og der var ikke det mindste tegn på angst. Det har fået mig til at tænke mere og mere at angsten er på vej ud af mit liv. Hmm.. sådan er det desværre ikke og det er gået op for mig i dag. Der er så mange ting jeg virkelig gerne vil, men angsten hæmmer mig.

Dette billede viser den zone, jeg normalt befinder mig i og som de fleste mennesker, nok har på en eller anden måde. Nogen mennesker er rigtig god til at forlade zonen og for en som mig, virker det som en helt umulig opgave. Min Zone har inden for de sidste mange år, gået fra at være på størrelse med en lille ært, til nu at være på størrelse med en idrætshal. Jeg mærker hver en lille sejr i min krop, men noget higer efter mere. Jeg vil så gerne, men kan ikke.. Nu vil nogen nok sige, men Jeanette du kunne jo prøve. Ja, det er helt rigtig, men for mig handler det om at prøve de rigtige ting, på de rigtige tidspunkter. Det er lidt et puslespil der skal gå op. De ting jeg gerne skal udvide mit liv med, er feks at jeg skal prøve om jeg kan køre i bus og tog igen, jeg vil gerne prøve nogle forlystelser, jeg vil gerne på foto kursus eller andet kursus, jeg vil gerne være bedre til at være på et sygehus og et sted derud, vil jeg gerne finde et arbejde, som passer til mig. Det var bare et par af de ting, som lige nu har lange udsigter for mig. Lange udsigter fordi det ikke bare er et enkelt lille skridt jeg skal tage, men det er noget som kræver utrolig meget af mig.

Som jeg nævnte, så handler det om at gøre det på de rigtige tidspunkter og der er jeg desværre ikke lige nu. Hvis jeg forhaster mig eller bliver for utålmodig, så bliver det ikke en god oplevelse og så vil det bare få min zone, til at sidde helt fast i endnu længere tid. Så jeg må lige nu holde godt fast i tøjlerne, indtil den rette dag kommer. Jeg ved jeg når dertil en dag og første gang chancen byder sig, så slipper jeg tøjlerne.

For at minde mig selv om alle de ting jeg har besejret, kommer der lige en lille liste, over ting jeg ikke har kunne, men som jeg ikke længere har problemer med:

- Kunne ikke røre håndtaget på min dør eller gå udenfor.
- Kunne ikke snakke i telefon med 90% af dem jeg kendte.
- Kunne ikke handle.
- Kunne ikke stå i en kø.
- Kunne ikke finde ud af praktiske ting.
- Var bange for at dø hvert sekund.
- Turde ikke køre bil.
- Kunne ikke arbejde.
- Kunne ikke være sammen med andre.
- Kunne ikke gå til lægen.
- Kunne ikke være i en afventende situation.
- Kunne ikke se ret meget i tvet.
- Hørte hele tiden lyde det skræmte livet mig.
- Var vågen om natten og sov om dagen.
- Kunne ikke bruge 80 % af mine køkken redskaber.
- Bare at gå i bad eller børste tænder, kunne være et heldagsprojekt.
- Kunne ikke tage længere væk, end at jeg kunne komme hjem igen, inden for max 30 min.
- Boede i mit soveværelse de første 2-3 år med angsten.
- Kunne ikke kigge nogen i øjnene.

Der er helt sikkert flere ting på den liste, men det heldige er at jeg ikke husker dem og at de ikke længere er et problem for mig. Jeg har i dag, ikke problemer med nogen af de ting, på den liste og Jeanette hvis det ikke er sejre og fremgang, hvad er så.. En tåre triller, men denne gang af stolthed.

Kender du din zone???