___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

12. oktober 2013

Har jeg egentlig altid haft angst??

Jeg sad lige og læste dette blog indlæg - Noget småt kan blive til noget stort
Jeg kom til at tænke på om jeg egentlig, altid har haft angsten i min krop. Siger altid at den kom som lyn fra en klar himmel, men måske var den i mon krop før det?? Hvis du vil læse hvordan jeg blev syg, så tjek indlægget - Lynet slog ned!

Når jeg tænker mig godt om, så tror jeg egentlig at jeg havde noget angst i kroppen som lille. Husker at jeg ikke turde været alene i perioder og at jeg også dengang, havde ret store søvn problemer, fordi jeg var bange. Det er normalt for børn at ha nogen perioder, hvor de er bange for et eller andet, men mit varede i flere år og har sat store spor hos mig. Jeg har faktisk også stadig et mareridt som følger mig, fra den gang. Jeg husker at jeg kunne ha noget, der godt kunne minde om angst anfald. Kroppen gik lidt i hysteri, jeg skreg, rystede, hyper ventilerede, svedte og var enormt bange. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg egentlig var bange for dengang. Måske har det været en form for separationsangst, men jeg er langt fra sikker på noget. Ja og alligevel ved jeg at jeg var enormt bange for mig selv. Ja, det lyder måske sært, men jeg vidste ikke rigtig, hvordan min krop og mine tanker ville reagere.

Jeg ved at min personlighedsforstyrrelse har en del med min opvækst at gøre, men det er faktisk første gang, jeg sådan tænker tilbage med hensyn til angsten.

Jeg mener ikke jeg havde noget angst fra jeg var ca. 14 og til jeg var ca 21 år. I de år havde jeg kun en ting i hovedet og det var - Det er mig der bestemmer! Jeg ville bryde grænser, jeg ville gøre oprør og samtidig, trængte jeg enormt meget til kærlighed og opmærksomhed. Jeg følte mig misforstået og følte mig enormt fanget i min egen krop. Jeg har lige læst nogle papire i min journal fra dengang og der står ikk noget om angst. Det eneste der stå er at jeg var rigtig bange for mig selv og at jeg samtidig var utrolig vred på hele verden.

Disse små tilbage blik føler jeg er godt. Det sætter tanker i gang og jeg får bearbejdet nogle ting, men det tager også rigtig mange kræfter. Der står ting i min journal der gør rigtig ondt at læse. Nu vil jeg slukke hovedet lidt, med noget ligegyldig tv og i aften står den på hygge med kæresten. Vi laver lidt lækkert mad og så tror jeg vi skal se en film eller vild med dans.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar