Tilbage Blik - Bryd Arven.

Her bagved bloggen, kan jeg ind imellem se, når nogen af mine gamle indlæg bliver læst. Det gør så at jeg også selv hopper lidt tilbage i tiden og læser mine gamle ord. Det er noget af det jeg elsker aller mest ved bloggen. Det er bestemt også med til at vise mig, hvor meget jeg hele tiden udvikler mig og minde mig om tanker, jeg tidligere har haft, men som i mange tilfælde, stadig er relevant.

Jeg har tidligere luftet tanken om at jeg indimellem, gerne vil dele nogle af mine gamle indlæg med jer og her kommer et af dem. Indlægget er fra 2012.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bryd Arven.

Jeg har jævnligt i mit sygdomsforløb tænkt rigtig meget over, hvor meget jeg har arvet eller hvor meget af det, egentlig skyldes, nogle ting der er sket i min opvækst. Jeg siger ofte til mig selv at jeg så gerne vil bryde, den Sociale arv. Jeg ved i dag at jeg feks har arvet min angst, fra flere generationer af kvinder, på min mors side af familien. Jeg er dog også den først, der for alvor har brudt tabuet omkring angsten og derved arven. Siger ofte til mig selv at mit liv ikke skal være negativt, selv om jeg lever med alvorlige psykiske lidelser. Min opvækst har ikke altid være lige let og jeg ved at den er skyld i min personlighedsforstyrrelse. Synes dog selv, jeg er kommet mig over, om det skulle være nogens skyld. Min opvækst var som sådan okay, jeg var bare ofte overladt for meget til mig selv. Sket er sket og for mig er der kun en vej og det er fremad. Personlighedsforstyrrelsen hæmmer mig meget, selv om de fleste nok ikke er klar over det. I sociale sammenhæng har jeg tit svært ved at skelne imellem, hvad der er rigtig og forkert. Dog prøver jeg at leve med den og har accepteret at sådan er mit liv. Skal mine psykiske problemer ødelægge mit liv.. Bestemt ikke.. Jeg ved det tit sætter nogle begrænsninger for mig, men når først man har accepteret det, så er vejen frem noget lettere. Hvis du er nysgerrig efter hvordan jeg blev syg kan du læse det i dette indlæg - Lynet slog ned!

En dag faldt jeg over Pernille Gyldensøe's Blog. Jeg blev grebet af den og læste det ene indlæg efter det andet og kunne virkelig i mange tilfælde, se mig selv i noget af det. Dog har hun været igennem ting, som jeg heldigvis aldrig har oplevet. Hun har også skrevet en bog der hedder: Farvel, negative sociale arv. Desværre har jeg ikke selv fået den læst endnu, men på hendes hjemmeside har jeg flere gange læst, det indlæg hun har skrevet som hedder: Bryd den negative sociale arv. Synes bestemt i skal kigge forbi hende og læse nogen af hendes indlæg.


Et lille udklip fra indlægget Bryd den negative sociale arv, som jeg kan relatere til:

I mit barndomshjem skulle børn ses - ikke høres. Kvindesynet var dybt undertrykkende og der blev ikke udvist respekt for andre menneskers grænser. Det massive omsorgssvigt jeg voksede op med, styrede min relation til andre mennesker langt op i mit voksne liv. For at beskytte mig selv mod yderligere svigt og følelsen af at blive forladt, skubbede jeg folk væk fra mig. Så følte jeg, at jeg havde styringen over det. Det gjorde at jeg ofte følte mig alene som barn, ung og voksen til trods for at jeg havde venner. Jeg lod aldrig nogen komme for tæt på, de skulle holdes et par skridt fra livet. Derfor udviklede jeg flere og flere facader for at skjule hvor usikker, bange, ulykkelig og sårbar jeg i virkeligheden var.