Selv om sygdommen, ikke helt er ude af mit systemt endnu, gør jeg mig klar, til en kæmpe udfordring. Nogen af jer, husker måske mit indlæg: Min udvikling stopper aldrig. Dengang fortalte jeg om, hvilken sejr det var, bare at bestille et par tog billetter. Nu er tiden ved at rende ud og jeg er igang, med at pakke en lille kuffert. For i morgen, drager jeg ud på eventyr og det her, bliver nok den vildeste udfordring længe.
Jeg skal besøge min dejlige veninde Heidi, i København, et par dage. Normalt er det ikke den store udfordring, men denne gang skal jeg helt alene, med toget. Tror det er mere end 15 år siden, jeg har kørt med tog sidst. Billetterne købte jeg for mere end en måned siden, men det er først i dag, jeg for alvor mærker nervøsiteten. Angsten for angsten, har jeg heldigvis, kunne holde lidt på afstand.
Hele rejsen er nøje planlagt, så jeg ikke skal tænke for meget, eller havne i for meget ventetid. Tror ikke engang, jeg kan finde på mere at spørger Heidi om nu. Vi har også kun snakket sammen 3 gange i dag. Alt fra hvilket spor mit tog køre fra og til, om der er wifi osv.. Jo mere info, jo mere ro har jeg. Sådan er det bare, når man er en kontrolfreak med panik angst.
Jeg kan bare mærke at når jeg først sidder i toget, så er jeg sikker på at sejren overrumpler mig. Måske kommer jeg til at tude, hele vejen til København. Bare af ren lettelse. Det her er virkelig noget jeg har tænkt på i flere år, så når det lykkedes i morgen, bliver det fantastisk. Burde faktisk ha en hue eller en medalje, men måske fejre jeg det, med et stykke chokolade og en cola i toget. Ja og så glæder jeg mig bare til et par dejlige dage, sammen med Heidi, det er det hele værd.. *Vi er sammen*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar