Anmeldelse : Mærket - af psykopatens spind - Susanne Lykke.

(Reklame - Denne bog er modtaget til personlig anmeldelse af Susanne Lykke)

For ca en lille måneds tid siden, modtog jeg denne bog af forfatteren Susanne Lykke. Hun havde via Facebook, søgt efter bloggere, som ville læse og skrive lidt om hende bog. Jeg blev med det samme nysgerrig og skrev til hende. Vi blev enige om at det kunne være spændende at jeg skulle prøve kræfter med bogen, da jeg selv er vokset op i en dyssocial familie.

Jeg har ikke tænkt mig at uddybe mine egne oplevelser, men det er vigtig for mig at understrege at jeg ikke selv er vokset op med alkohol og vold, men har været fanget i psykopatens spind. Faktisk i en sådan grad at jeg jo selv fik diagnosen Dyssocial Personlighedsforstyrrelse for en del år siden og blev ramt af voldsom panikangst. Det kom som lyn fra en klar himmel, men da først jeg fik diagnosen forstod jeg. (Lynet slog ned)

Jeg var på forhånd godt klar over at denne bog, ville ramme mig, også selv om man på ingen måde, kan sammenligne mine oplevelser, med bogens indhold. Bogen er kun på 132 sider og kunne sikkert godt ha læst den på en dag, men jeg har konstant været alle følelser igennem. Skulle hele tiden bearbejde nogle gamle ting. På den anden side, kan man så sige at det jo egentlig er meget sundt og den har klart hjulpet mig, med min udvikling.

Bogen er en biografi, hvor forfatteren fortæller om sin oplevelse med at være "Mærket" og fanget af psykopatens spind. Hun havner i en forelskelse, som hurtig viser sig at være farligt. Hun forsøger at flygte og få hjælp, men desværre er vores samfunds-systemt ikke helt let i akutte situationer.

Undervejs fortæller hun om psykopatens træk og jeg kan faktisk sagtens, genkende et par ting hos mig selv. Det var virkelig noget, jeg lige skulle sluge. Heldigvis ved jeg også i dag at der findes to slags mennesker med diagnosen. Dem som ikke kan se deres egne fejl og som her i bogen virkelig er farlige psykopater. Og så er der dem, som godt tør indrømme at de har diagnosen og som hver eneste dag kæmper imod, for at blive en bedre udgave af sig selv. Psyk mener også at min diagnose, nok har ændret sig i takt med min udvikling. I dag har jeg en mere uspecificeret personlighedsforstyrrelse.

Synes det er rigtig svært at fortælle om denne bog, da jeg var alle følelser igennem: trist, vred, såret, glad, stærk, forundret, angst, kvalme osv.. Bogen måtte gerne ha været længere og haft flere detaljer, men ud over det, synes jeg den er rigtig god og en meget stærk fortælling.

Hvis du også kunne tænke dig at læse bogen, kan den købes lige her, men du kan også følge med her på bloggen. Kender to der gerne vil låne bogen og læse den, men efter det kan det være jeg udlodder den, i en GiveAway til en af jer. Hvis nogen sidder inde med spørgsmål er i meget velkommen til at smide en kommentar..

Latterlig Forskning.

Så sidder man her en stille og rolig fredag aften midt i vild med dans pausen. Skulle bare lige kigge Facebook igennem og så falder jeg over denne overskrift fra BT. Jeg må ærlig indrømme at jeg var ved at falde ned af sofaen. I skal lige se et lille afsnit mere fra artiklen.

Nogen gange forstår jeg simpelthen ikke den verden vi lever i. Hvorfor er det lige at det er spændende at lave den slags forskning og hvorfor ikke lave noget mere fornuftigt. Jeg bliver ærlig talt lidt chokeret, når jeg læser den slags og ret meget mundlam. Jeg forstår det virkelig ikke.. 

Nu har jeg jo selv diagnosen Dyssocial Personlighedsforstyrrelse, den hed førhen Psykopati. Og jeg kan ikke li kaffe overhovedet eller gin og tonic. Til gengæld spiser jeg gerne alt hvad der har med chokolade at gøre. Nu ved jeg godt at forskning er noget andet, end det jeg selv sidder med, men jeg forstår slet slet ikke at nogen sidder og laver den form for forskning, når der findes så mange vigtigere og mere spændende ting at bruge sine kræfter på.

Hidsige Flammer.

Jeg er så hidsig og gal i dag, jeg føler jeg brænder indvendig og det er lige før jeg eksplodere. Jeg kan ikke fortælle jer, ret meget om hvorfor, da jeg ikke ønsker at såre nogen uskyldige. Det værste jeg ved er faktisk, når uskyldige kommer i klemme.

Da jeg i 2006 var indlagt på psyk var jeg nød til at tage nogle valg, for at ændre mit liv. Jeg besluttede at jeg var nød til at være bedre ved mig selv. Jeg satte nogle regler op for mig selv og min fremtid og lovede mig selv at være tro imod dem. Jeg lovede bla mig selv at hvis jeg lukkede folk ind i mit liv, skulle det være fordi, de ville mig noget godt og fordi de kunne acceptere mig, for den jeg pludselig var blevet til. Desværre har det siden vist sig at på trods af flere chancer, så har nogen svært ved at acceptere at jeg kæmper for mig selv og min fremtid. Denne gang har jeg dog taget et valg, som ikke stå til at ændre. Det er på ingen måde let, men det er det rigtige og det står som sagt ikke til at ændre.

Jeg er på rette vej i mit liv og jeg har taget mange svære valg. Alle valg har jeg taget alene og helt for min egen skyld og fordi jeg gerne vil ha det bedre. Det er en investering i mit liv og i mig selv. Det er desværre ikke alle som kan acceptere mine beslutninger og desværre ender det i chikane. Jeg har flere gange prøvet at udgå det og prøver at ignorer det, men det ødelægger mig indvendigt, hver eneste gang. Jeg får det dårligt både fysisk og psykisk og det tager altid flere dage eller uger at komme igennem.

Jeg er nået et punkt nu, hvor jeg føler mig magtesløs, jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Det eneste jeg ønsker er fred og ro. Fred til at finde mig selv, fred til at komme videre og til at leve det liv jeg ønsker. Det er på tide at leve det gode liv. Et liv uden skub. Føler hele tiden noget skubber mig ud af kurs og jeg kæmper hele tiden for at holde fast. Jeg er på rette vej, men hold nu op med at skub til mig for helvede.

Kvindelig Psykopat.

Denne forside synes Ekstra Bladet lige det skulle drille mig lidt med i weekenden. Først blev jeg lidt provokeret af det og tænke de aner jo ikke hvem de selv er. Nu kan jeg kun grine af det og mest fordi, der findes så meget uvidenhed.

Har nævnt det før, men den kommer lige igen. Jeg har en dyssocial personlighedsforstyrrelse og den diagnose hed førhen psykopati. Så ja jeg er psykopat, hvis vi kigger på papiret. Jeg har skrevet en del om det før og bare rolig: Jeg er ikke farlig. Du kan evt tjekket mit indlæg - Skal jeg passe mere på end andre?

Hvis man læser det, som står med småt på forsiden, står der feks at kvindelige psykopater, bruger sex som våben. Der var da også en kvik en, der spurgt mig direkte på facebook om det er noget jeg bruger. Men hey... sorry... Gør alle kvinder ikke det? Eller rettere gør alle mennesker ikke det, ind imellem?

Jeg vil samtidig gerne slå fast at jeg ikke skjuler at jeg har denne diagnose. Mig behøver i ikke afsløre, jeg gemmer mig ikke. Det er på ingen måder, noget jeg er stolt af, men jeg prøver at leve med det som det er. Jeg er kun et menneske. Jeg tænker tit på at jeg er vildt taknemlig for at jeg stadig har min sunde fornuft.