google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Ville du vide det, hvis??
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

20. marts 2014

Ville du vide det, hvis??

Jeg skal ha taget sådan en celleprøve ved lægen i morgen, i forbindelse med en livmoderhalskræft test. Jeg prøvede det da jeg var 25 år og nu er det så tiden igen. Det er ikke noget der rør mig og jeg har altid ment at det var vigtig at få tager alle de der undersøgelser, ikke kun for min skyld, men også for andres.. Jeg forklare lidt længere nede hvorfor.. :D

Jeg nævnte for min Mor i dag at jeg skulle ha taget den der celleprøve og hun rystede næsten ved tanken. Jeg spurgte hende om hun aldrig er blevet testet og der fik jeg tydeligt svar.. Nej, jeg vil ikke vide hvis jeg er alvorlig syg med feks kræft.

Det kommer ikke rigtig bag på mig at min Mors holdning er sådan, men jeg tror alligevel ikke rigtig jeg forstår hvorfor nogen vælger uvisheden. Det er i min verden uvisheden der dræber. Jeg ved ikke om jeg er lidt naiv, men jeg mener at chancerne for at overleve kræft i dag er ret store.

Jeg ved ikke om det er min enorme kontrol freak trold, som bor inden i mig, der bare vil vide alt om alt, eller om det i bund og grund er sund fornuft. Jeg ved bare at jeg til hver en tid, ville blive undersøgt, for de ting vi som dansker bliver tilbudt. Der er jo en mening med de celleprøver. Min tanke er også at for hver gang nogen bliver undersøgt, så bliver lægerne bare en lille dråbe bedre og de kommer bare lidt tættere på at kunne bekæmpe kræften og det vil jeg til hver en tid gerne støtte..

Ja og så synes jeg personligt også at min skylder sine nærmeste at blive testet og leve så længe, det nu engang er muligt. Kræft der ikke opdages i tide, dør man sku af.

Nu er jeg nød til at spørge jer: Hvis du nu fik kræft, ville du så gerne vide det, eller ville du aller helst leve i uvisheden uanset hvad??

12 kommentarer:

  1. Da jeg var yngre ville jeg heller ikke vide noget - reagerede ligesom din mor.
    Men nu, hvor jeg selv har børn og nok også bare fordi jeg er nået længere hen i livet, så synes jeg også,at jeg skylder både mine børn, familie og mig selv at leve så længe som muligt. Det kan jeg kun gøre ved at blive undersøgt når der opstår mistanker eller som forebyggende.
    Så ja, jeg vil vide det - har det ligesom dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din besked søde.. Elsker når nogen skriver. <3

      Dejligt at jeg ikke er den eneste som tager imod disse tilbud.. Heldigvis er det vidst størstedelen som gerne vil undersøges, når man har muligheden.. :D

      Slet
  2. Jeg fik foretaget min første SMEAR test sidste år og må indrømme at selvom det ikke er en sjov undersøgelse, så er det rart at få klar besked. I de fleste tilfælde, kan det jo opdages i tide. Jeg mener at alle kvinder burde takke ja til SMEAR og mammografi, da det redder liv. Kræften bliver opdaget i forstadier eller tidligere stadier og du har større chance for at overleve.

    Så jeg er helt klart "Team Vil Vide Alt" XD

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din kommentar.. Elsker når nogen skriver.. ;)

      Dejligt at du også er en af dem der tager imod de tilbud vi får.. I like.. :D

      Slet
  3. Den er faktisk lidt svær, synes jeg.. Altså, jeg er helt, helt enig med dig i de ting, du skriver. Jeg synes, man skal testes, og jeg er sikker på, at det, som du siger, også er med til at gøre lægerne dygtigere og klogere. Det er min generelle holdning. MEN så er der ting, der er rigtig svære for mig. F.eks. har jeg fået brev om at kunne blive testet for livmoderhalskræft et par gange - men det tør jeg simpelthen ikke. Ikke på grund af kræften, men på grund af selve undersøgelse. Det er helt umuligt for mig. Men f.eks. den der undersøgelse, ældre mænd får lige for tiden, det der brev, de skal sende ind med afføring - det ville jeg slet ikke have noget problem med at gøre. Så er der også ting, jeg ikke har noget imod - men som jeg simpelthen ikke får taget mig sammen til på grund af mine problematikker. Sådan noget som livmoderhalskræftvaccinen.. Min mor har haft kræft, så hun blev ved at minde mig om, at jeg skulle have vaccinen, mens den stadig var gratis. Hun sagde det femhundrede gange, men jeg fik aldrig taget mig sammen til at bestille en tid. Så ja, på nogle punkter lever jeg ikke selv helt op til mine egne holdninger, på andre gør jeg :-)

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme at den undersøgelse på ingen måde genere mig, men vi er jo alle forskellige og jeg ved at der findes en del kvinder der holder sig tilbage, netop pga den gynækologiske undersøgelse.. Jeg synes faktisk at venteværelset ved lægen er det aller værste og denne gang, var lægen 20 min forsinket, så jeg blev virkelig sat på prøve.. men det gik godt.. ;)

      Jeg overvejede faktisk at få den vaccine, men jeg var 1 år for gammel til at få den gratis og har virkelig ikke haft råd.. Det er jo i bund og grund forkert at tænke sådan, men jeg kan pt ikke se hvordan jeg lige skal finde pengene til det..

      Jeg er rigtig glad for din kommentar og at du er så ærlig, det er nok ikke alle der tør indrømme at de nok lidt går imod ens egne holdninger...

      Kæmpe kram herfra <3

      Slet
    2. Det er sjovt, som vi er så forskellige - at venteværelset er det værste for dig :-) Jeg bliver f.eks. også ret bange, når jeg skal have taget blodprøver - men det har min mor intet problem med. Min mor er til gengæld hundeangst for tandlæger - men det har Jeg ingen problemer med.

      Tak, det er jeg glad for, at du siger - jeg synes, din blog er et trygt sted at være ærlig :-)

      Knus <3

      Slet
    3. Ja der er stor forskel på hvad vi alle sammen har det svært med.. Jeg har heller aldrig haft problemer med at få taget blodprøver.. jeg er ikke god til tandlægen heller, men igen.. der er venteværelset også det værste..

      Jeg er glad for at du føler at du kan være ærlig og tryg her på min blog.. Det varmer <3

      Knus <3

      Slet
  4. Jeg ville vide det! Behandlingsmulighederne er så mange i dag. Og skulle det være uhelbredeligt, ville jeg også vide det - så jeg kunne prioritere min tid rigtigt.
    Jeg skal faktisk have lavet smear på mandag. Jeg glæder mig ikke. For mig er det en super smertefuld omgang, da jeg har en åndssvag livmoder, der ligger meget bagudvendt. Derfor har jeg begge de gange jeg har fået lavet den, været nødt til at få lavet den to gange med tre måneders mellemrum :( denne gang har jeg g

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at du også er en af dem som gerne vil vide det, i min verden er det den eneste måde vi kan få udryddet den sygdom på.. :D Dog er jeg da ked af at det er en smertefuld undersøgelse for dig.. Sejt at du gør det alligevel..

      Ligner der mangler noget af din kommentar??

      Knus <3

      Slet
  5. Jeg ville gerne vide det. Der er mange behandlingsmuligheder for kræft i dag, og mange af dem fungere, selvom der selvfølgelig stadig er dem som ikke er så heldige. Så selvom man får behandling kan man godt "tabe kampen" alligevel. Men man er da helt sikker på at tabe, hvis man aldrig tager den op! Jeg ville vide det, og jeg ville kæmpe for at blive rask igen! Jeg kan bedst lide at vide, hvad det er der foregår i min krop. Det er også derfor jeg har brugt så meget energi på at søge svar på min krops mange små malfunktioner som allergi, synsproblemer, hypermobilitet osv. som ikke nødvendigvis har været farlige. Men jeg kan lide at vide hvad det er! Hvad jeg til gengæld ikke tror jeg ville vide, var hvis jeg var en "tabt" kamp. For det er når folk mister håbet, at det går stærkt. Når man mister håbet og livsglæden, mister livet selv sin betydning - det tror jeg ikke jeg ville ønske. Selvfølgelig ville det ikke være rart at blive holdt for nar, men når alt er prøvet tror jeg alligevel jeg hellere ville gå døden i møde med forestillingen om at der stadig er en chance... at der stadig er håb... i forhold til at vide at alt allerede er ude. Så at det hele i virkeligheden kan være lige meget. Under alle omstændigheder tror jeg en diagnose som den ville få mig til at tænke på hver dag som en anden form for gave - hvilket jo i virkeligheden er lidt fjollet, for det burde man jo allerede gøre nu ^^"

    // Janni aka Gulde <>< Gulde.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Halløj...

      Det gør mig simpelthen så glad, hver gang nogen skriver at de ville vide det..

      Jeg kan godt følge din tanke i at man nok helst ikke vil vide det, når det først er for sent, men det tror jeg faktisk er svært at undgå, hvis man vælger at sige ja til undersøgelser og behandling..

      Jeg tror du har ret i at det først er når man får diagnosen, man begynder at tænke over hvordan man vil leve sit liv.. Kender det lidt fra da jeg blev syg og fik min diagnose, det kan godt sammenlignes lidt, selv om det ikke er det samme.. Jeg begyndte ret hurtig at ændre min måde at leve på, det vigtigste blev pludseligt at ha det godt.. Det kostede mig 3 år i sengen fordi jeg blev bange for at leve, men tankerne om hvordan jeg ville leve og hvilke værdier som er vigtige, var meget tydelige fra første sekund.

      Knus <3

      Slet