Forårs klar Altan.

Jeg har længe haft planer om at jeg skal igang, med den helt store oprydning. Så i dag startede jeg med at lave nogle lister. En liste til hvert rum i lejligheden. Så nu er der en plan, for alle de ting jeg gerne vil igennem. Jeg har ikke sat mig nogen deadline og det kommer sikkert til at tage nogle uger, men bare jeg før eller siden, kommer igennem listerne. Egentlig burde man jo startede med det kedeligste første, men jeg startede med det, som var mest beskidt og det var altanen. Jeg har fået skurret altanen grundigt, renset grillen, malet vores Rosenbænk og sået et par blomsterfrø. Søren var også så sød at slæbe min relax stol og mit bord op af kælderen. Nu mangler jeg kun at få altankasser op, så er altanen *done* og første liste kan smides ud. Jeg har fået taget en del billeder til instagram i dag og dem skal i selvfølgelig ikke snydes for.

Farligt at leve normalt.

Se lige mit hygge hjørne, er det ikke bare overdrevet nice?

Jeg er så glad for min altan, men lige pt kribler alt i min krop, for at få en have, noget andet at bo i og det hele skulle helst være sket i går.

Nå, men sidder så her på min altan en Søndag aften med mine tanker. Pt går det rigtig godt faktisk. Jeg har vænnet mig til at det er slut med psyk og at jeg nu står på egne ben. Angsten vil rigtig gerne prikke til mig, med sine døds-tanker, men jeg stritter imod. Jeg er 30 år, jeg har livet foran mig og skal altså ikke bruge kræfter på at tænke på døden. Samtidig har jeg mange tanker om fremtiden, men prøver slå bremsen lidt i. Jeg er nød til at acceptere min situation og at jeg altså ikke altid kan alting. Nogen dage føler jeg virkelig at jeg svømmer rundt i en skål suppe. Svømmer og svømmer, men kommer ingen vegne. Jeanett Veronica skriver i sin bog, at når man er syg i roen, så kan det være farligt at forsøge leve normalt. Sådan har jeg det alt alt for tit. Får tit forslag til hvordan jeg kan leve normalt, men det fungere bare ikke. Jeg ville ønske jeg kunne indføre mere struktur og fornuft, men det konflikter totalt inde i mig.

Nå, men altså jeg kom fra: Jeg har det faktisk rigtig godt for tiden. Livet er ikke en dans på roser og slet ikke med diagnoser, men synes nu jeg klare det ret godt alligevel. Tanker, angst og hæklefejl i kysen prøver konstant at lege kluddermor med mig. Lige for tiden er jeg den store vinder af den leg.