Jeg er så hidsig og gal i dag, jeg føler jeg brænder indvendig og det er lige før jeg eksplodere. Jeg kan ikke fortælle jer, ret meget om hvorfor, da jeg ikke ønsker at såre nogen uskyldige. Det værste jeg ved er faktisk, når uskyldige kommer i klemme.
Da jeg i 2006 var indlagt på psyk var jeg nød til at tage nogle valg, for at ændre mit liv. Jeg besluttede at jeg var nød til at være bedre ved mig selv. Jeg satte nogle regler op for mig selv og min fremtid og lovede mig selv at være tro imod dem. Jeg lovede bla mig selv at hvis jeg lukkede folk ind i mit liv, skulle det være fordi, de ville mig noget godt og fordi de kunne acceptere mig, for den jeg pludselig var blevet til. Desværre har det siden vist sig at på trods af flere chancer, så har nogen svært ved at acceptere at jeg kæmper for mig selv og min fremtid. Denne gang har jeg dog taget et valg, som ikke stå til at ændre. Det er på ingen måde let, men det er det rigtige og det står som sagt ikke til at ændre.
Jeg er på rette vej i mit liv og jeg har taget mange svære valg. Alle valg har jeg taget alene og helt for min egen skyld og fordi jeg gerne vil ha det bedre. Det er en investering i mit liv og i mig selv. Det er desværre ikke alle som kan acceptere mine beslutninger og desværre ender det i chikane. Jeg har flere gange prøvet at udgå det og prøver at ignorer det, men det ødelægger mig indvendigt, hver eneste gang. Jeg får det dårligt både fysisk og psykisk og det tager altid flere dage eller uger at komme igennem.
Jeg er nået et punkt nu, hvor jeg føler mig magtesløs, jeg ved ikke længere hvad jeg skal gøre. Det eneste jeg ønsker er fred og ro. Fred til at finde mig selv, fred til at komme videre og til at leve det liv jeg ønsker. Det er på tide at leve det gode liv. Et liv uden skub. Føler hele tiden noget skubber mig ud af kurs og jeg kæmper hele tiden for at holde fast. Jeg er på rette vej, men hold nu op med at skub til mig for helvede.
