Jeg har altid en periode her omkring December, Januar og Februar, hvor jeg ingen energi har. Sidste år var det rigtig slemt og varede mere end de 3 måneder. Jeg endte også ud i, slet ikke at kunne sove og måtte derfor ha noget indslumringsmedicin.
I år har jeg en bedre vinter, humøret er faktisk ret godt, men jeg er så ufattelig træt. Det føles lidt som om, det søvn jeg ikke fik sidste vinter, skal indhentes nu.. Ha Ha..
Der er faktisk ikke det store jeg kan stille op, så min plan er at acceptere det, få sovet det min krop har brug for og ellers bare hygge mig. Der er ingen grund til at stresse over det eller ignorer det. Jeg ved det er min krop der prøver fortælle mig noget og det er jeg nød til at tage alvorligt, hvis jeg ikke skal få det skidt. Det er virkelig en af de store ulemper ved at være psykisk syg. De fleste mennesker ville nok bare køre videre af samme spor og prøve ignorer det, det funger ikke for mig. Hvis jeg ikke får slappet nok af, får jeg det utrolig dårligt og det vil både gå ud over mig selv og folk omkring mig.
Det jeg ved virker er: Sove når jeg er træt, lave de ting jeg kan, når kræfterne er der og få slappet godt af. Som med alt andet i mit liv, handler det om at tage en dag af gangen, mærke efter og lytte til min krop. Normalt bryder jeg mig ikke om at sove om dagen, men det kan jeg godt mærke at kroppen pt har brug for også selv om jeg sover igennem om natten. Så med de mangel timer jeg sover lige nu, må jeg snart ha indhentet søvnen fra sidste vinter og så bliver jeg hurtig klar til foråret kommer. For det må da være lige på trapperne :D



