Jeg gør det for min skyld.

Jeg har været til den længe ventede samtale med psyk i dag og det gik faktisk rigtig godt. Jeg er så glad for at jeg har dem og at de støtter mig så meget. Lige nu betyder de alt. De hjælper mig med at se de gode valg og hvilken vej jeg skal gå. De bakker mig op og hjælper mig med at sætte tankerne på plads og tage de gode valg.

Det vigtigste for mig er at jeg får det bedre og det skal jeg hele tiden, huske mig selv på. Jeg gør ikke noget for at gøre nogen kede af det eller såre nogen. De ting jeg gør, gør jeg for min egen skyld og for at få det gode liv jeg fortjener. Jeg er kommet såå ufattelig langt og har ikke tænkt mig at stoppe endnu.

Det betyder at der er en masse svære valg og bump på vejen og for at være ærlig, ville jeg helst køre uden om. Jeg tror godt de fleste ved at det desværre ikke er løsningen på problemerne. Jeg er fast besluttet på at jeg skal hen over alle disse bump og kæmpe til det sidste.

Det her er min kamp og jeg kan godt mærke at selv om jeg har mange der lytter og bakker mig op, så er det en kamp, jeg skal tage alene og som jeg tilgengæld også selv skal vinde. 

Mit mål for i år var faktisk at jeg skulle opleve en vinter og jul, helt uden forstyrrelse, hæklefejl, bump eller noget der skubber til mig. Jeg havde virkelig glædet mig, men lige nu er jeg ikke så sikker på, om jeg når det. Jeg vil dog gøre et forsøg, selv om det bliver helt ufattelig svært.