Elsker Julen, men men men...

Kalenderen siger nu d. 21 December og klokken er 00:18. Jeg ligger på sofaen og prøver bare at være til. Jeg må indrømme at selv om jeg elsker julen, så er det den tid på året, som oftest koster flest kræfter. Jeg har det ganske enkelt helt af helvede til, netop nu og selv om jeg glæder mig til jule hygge med familien, andesteg og gaver, så er jeg allerede ved at gi' op. Det hele er for overvældene og jeg glæder mig helt ærligt, lige så meget til det hele er overstået.

Jeg kæmper virkelig i disse dage, for at finde noget Julefred og for at komme igennem det hele på den bedst mulige måde. Jeg havde drømt om en jul, helt uden forstyrrelser, men det bliver desværre ikke i år. Det skal dog ikke hindre mig i at kæmpe videre. Heldigvis er det hele overstået om nogle dage og så kan jeg trække vejret lidt igen... forhåbentlig.

Nu er klokke 00:54 og jeg hænger stadig bare ud, med en krop der kun kan trække vejret til dobbelthagen og en kvalme, der kan få selv den klammeste til at kaste op. Jeg vil prøve om jeg kan få noget søvn og så glæder jeg mig til at se nogle søde mennesker i morgen, til en lækker søndags frokost.

Jeg gør det for min skyld.

Jeg har været til den længe ventede samtale med psyk i dag og det gik faktisk rigtig godt. Jeg er så glad for at jeg har dem og at de støtter mig så meget. Lige nu betyder de alt. De hjælper mig med at se de gode valg og hvilken vej jeg skal gå. De bakker mig op og hjælper mig med at sætte tankerne på plads og tage de gode valg.

Det vigtigste for mig er at jeg får det bedre og det skal jeg hele tiden, huske mig selv på. Jeg gør ikke noget for at gøre nogen kede af det eller såre nogen. De ting jeg gør, gør jeg for min egen skyld og for at få det gode liv jeg fortjener. Jeg er kommet såå ufattelig langt og har ikke tænkt mig at stoppe endnu.

Det betyder at der er en masse svære valg og bump på vejen og for at være ærlig, ville jeg helst køre uden om. Jeg tror godt de fleste ved at det desværre ikke er løsningen på problemerne. Jeg er fast besluttet på at jeg skal hen over alle disse bump og kæmpe til det sidste.

Det her er min kamp og jeg kan godt mærke at selv om jeg har mange der lytter og bakker mig op, så er det en kamp, jeg skal tage alene og som jeg tilgengæld også selv skal vinde. 

Mit mål for i år var faktisk at jeg skulle opleve en vinter og jul, helt uden forstyrrelse, hæklefejl, bump eller noget der skubber til mig. Jeg havde virkelig glædet mig, men lige nu er jeg ikke så sikker på, om jeg når det. Jeg vil dog gøre et forsøg, selv om det bliver helt ufattelig svært.