google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Interview til et skoleprojekt.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

4. marts 2015

Interview til et skoleprojekt.

Jeg blev i går kontaktet af en ung pige ved navn Cathrine. Hun går i 9 klasse og er igang med et skole projekt, som handler om personlighedsforstyrrelse. Hun havde set et af mine blog indlæg og synes det kunne være interessant at ha mit synspunkt med i sit projekt. Jeg ville selvfølgelig gerne hjælpe, så hun sendt mig en mail med et par spørgsmål, som jeg svarede på i går aftes. Synes egentlig det var et ret spændende mail interview, så jeg tænke at jeg lige kunne dele det med jer.

1: Hvilken personlighedsforstyrrelse har du

Jeg har panikangst og så har jeg en Dyssocial Personlighedsforstyrrelse. Den personlighedsforstyrrelse hed i gamle dage Psykopati. Når det så er sagt, så tror jeg faktisk også min diagnose har forandret sig med årene.  Det er den diagnose jeg oprindelig fik stillet på psyk i middelfart, men når jeg snakker med dem i dag, har vi nogle gange talt om at den nok er mere uspecificeret nu. 

2: Hvordan opfylder du diagnosekravene? 

Det med krav og karaktertræk er ret indviklet, fordi det hos mig kan svinde enormt meget. Jeg er utrolig sensitiv og mærker både følelser og alle sanser, meget mere end andre. Jeg har haft store problemer med kontrol, men øver mig stadig i at slippe den. Jeg kan være utrolig hysterisk, når jeg føler mig uretfærdig behandlet og har svært ved, hvis andre vil bestemme. Jeg har tidligere haft meget svært ved at se mine egne fejl og har ofte kunne manipulerer eller tale mig ud af, svære situationer. Tidligere tænkte jeg altid på mig selv først og hvis andre ikke kunne leve med det, kastede jeg dem væk.  Ja og til tider kunne jeg blive så aggressiv at jeg kunne blive næsten bange for mig selv og mine reaktioner. 

3: Hvilke symptomer havde/har du, som karakteriserer din personlighedsforstyrrelse? 

I dag er jeg kommet til et punkt hvor jeg 120% er klar over, hvornår min diagnose træder frem og vil være med i mit liv. Ofte sker det når jeg føler noget er uretfærdigt eller ændringer i aftaler. Jeg har stort set altid kontrolen over den, men det kan hæmme mig i nogle relationer. Det sværeste er at jeg ind imellem føler at jeg går lidt for meget på kompromis. Jeg skal hele tiden huske mig selv på at jeg gerne vil være et godt menneske og vise andre at selv om jeg har en forfærdelig diagnose, så kan jeg stadig være kærlig, vise medmenneskelighed og empati. Jeg prøver hele tiden at sætte andres behov lidt før mine egne.. Det kan for mig virkelig virke urefærdigt til tider, men det er det jeg med tiden har fundet ud af virker. 


4: Er du blevet mødt med negative fordomme pga. din sygdom? 

Når man har en diagnose som tidligere hed Psykopat, så møder man hele tiden fordomme. Og fordi jeg er ung førtidspensionist, møder jeg nok endda endnu flere. Jeg vil dog sige at fordi jeg er ret åben og ærlig, så har jeg indtil nu sluppet for de værste kommentarer. For mig har det virket at ha en blog, hvor jeg kan fortælle verden at selv om jeg er en kvindelig ”psykopat” så er jeg ikke farlig, jeg er en ganske almindelig person med ganske almindelige problemer, som alle andre og jeg har også glæde og masser af kærlighed i mit liv. 

5: Hvis ja, hvorfor tror du, at folk har disse fordomme?

Det kommer lidt an på hvordan jeg forklare min sygdom. Hvis jeg siger dyssocial personlighedsforstyrrelse er det de færreste som ved hvad det er. Så kan jeg enten vælge at forklare dem det eller skifte emne.  Jeg må nu også indrømme at de danske medier, ikke har gjort det store for at fortælle positivt om min diagnose. De fleste steder stå der jo at kvindelige psykopater er farlige og at man skal holde sig langt langt væk fra dem. Og ja det kan da også være rigtig i nogen tilfælde, men ikke i mit. Jeg er altså på ingen måde farlig. :D Andre fordomme jeg møder handler om mange andre ting end min egentlig diagnose. Feks har alle med en psykisk lidelse nok fået at vide at de bare skal tage sig sammen. Jeg har fået den ene jobannonce efter den anden anbefalet. Fået 1000 gode råd omkring søvn og et hav at spørgsmål omkring medicin. Ja og de fleste tror nok at førtidspensionister er så syge at de burde ligge spændt fast til en seng, savle ned af sig selv og ikke leve livet.  Jeg vil gerne vise at jeg også gerne må leve et normalt liv, selv om jeg har både diagnoser, ikke kan arbejde  og får en førtidspension.

6: Hvad kan man gøre for at bryde fordommene?

 Jeg mener at der skal være mere fokus på at det er okay at leve med en psykisk lidelse. Vi er ikke farlige. De fleste mennesker bliver på et eller andet tidspunkt berørt af noget psykisk og det er ofte et stort chok for de fleste. Vi er nød til at være åbne omkring psykiske lidelser og medierne burde fortælle flere gode historier, som min egen. Jeg er mønsterbryder og jeg vil gerne fortælle verden at jeg ikke er farlig. Min kæreste plejer at joke lidt med det og sige at jeg er den sødeste psykopat han kender. Findes der søde psykopater – Ja! Jeg er et glimrende eksempel. Jeg er blogger og på min blog vil jeg gerne vise at jeg kan leve et ret almindeligt liv med min sygdom. Det mest brugte søgeord på min blog er Kvindelig psykopat. Lyder det skørt at det faktisk kan gøre mig lidt glad og at jeg jævnligt griner af det. Det betyder at jeg kommer ud med det jeg gerne vil. Jeg får fortalt mine læsere at på trods af en skræmmende diagnose, så vil jeg som alle andre bare gerne være lykkelig og leve mine drømme ud. 

6 kommentarer:

  1. Super gode svar! Det giver rigtig god mening :-)

    <3

    SvarSlet
  2. Hvor er den skoleelev heldig at få så gode og fyldstgørende svar!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det virkede som om hun blev glad og kan bruge det, så det er jo perfekt. :D

      Slet
  3. Jeg kan lide du skriver at vi ikke er farlige :D Jeg har netop haft en god samtale med min gruppeleder til spejder, for at finde ud af hvad vi gør hvis forældrene opdager hvad jeg har af diagnoser. Det har også affødt at jeg nu har skrevet at jeg er blevet misbrugt af en nabo som barn. Både for at berolige forældre, og for at der ikke bliver kigget skævt til min far (ved ikke om nogen kunne finde på det, men det skal under alle omstændigheder undgåes!!) han bor nemlig stadig i lokalområdet... Jeg har bestemt ikke opfattelsen af at du er farlig, selvom du måske er psykopat :D Jeg er glad for at der er andre som mig der gerne vil sætte fokus på psykisk sygdom, for der er så mange der har en masse fordomme, som slet ikke holder stik nogle steder! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at vi er flere som gerne vil kæmpe for at stoppe både fordomme og tabuet.

      Jeg kan huske at jeg selv havde tanker og fordomme om psykisk sygdomme inden jeg selv blev syg. Da de gerne ville indlægge mig på psyk var det skræmmende. Jeg troede jo det var folk som var helt væk som var indlagt. Der mærkede jeg selv hvordan mine egne fordomme blev manet til jorden. Det er alle slags mennesker som kan rammes at psykisk sygdomme.

      Knus <3

      Slet