google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Angsten før vi rocker.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

28. maj 2012

Angsten før vi rocker.

For flere måneder siden, valgt vi at købe billetter til Vi Rocker i Odense. Jeg har bare glæder mig som en gal, til dagen skulle komme og har ingen tanker haft omkring, at angsten ville dukke op, i forbindelse med det.Vi skulle så mødes med min svigerfamilie og ud til en af deres veninder og spise brunch, inden vi skulle af sted. Det synes jeg heller ikke rigtig kroppen reagerede på og var rigtig fedt.

Et par dage før vi skal til vi rocker, finder jeg så ud af, at det faktisk kommer, nogle andre mennesker med og der kan jeg så mærke, angsten komme snigende. Følte mig så usikker og det at jeg ikke helt har kontrollen gør, at angsten gerne vil tage over. Aftenen før begynder jeg at få et tanke mylder uden lige og da jeg skal sove køre tankerne bare rundt, i knolden på mig. Jeg falder langt om længe i søvn og da jeg vågner næste morgen, er det desværre ikke væk. Kravler ud af sengen, prøver at sige til mig selv, at angsten ikke skal få lov til at tage over. Føler mig presset og stresset, men vælger at angsten så bare må være der og ved jo, at den nok skal forsvinde, når jeg først er kommer ud. Den morgen virker alt som om det hele, går lidt i slowmotion. Bliver mere og mere varm, ryster, får kvalme og pulsen stiger. Prøver at ignorer det, men det vil bare ikke stoppe. Tænker: jeg finder mig sgu ikke i at den angst skal ødelægge min dag.  Prøver at få gjort mig klar og aftaler med kæresten, at vi tager det roligt og at hvis vi kommer lidt sent ud af døren, så går det nok.

Vi kommer ud af døren 10 min for sent og kan mærke hele vejen, at jeg synes det er rigtig ubehageligt, men bliver ved med at sige til mig selv, at jeg ved det går over, når jeg først er der. Vi kommer ud til min svigerindes veninde og faktisk er der pludseligt flere mennesker, end jeg lige havde regnet med. Måtte lige starte med lidt luft og en smøg. Da vi så kommer til bords og jeg lige har fået set folk lidt an. Ja så wupti gik angsten jo væk igen..

Det er utroligt at den kommer og går som den vil og at den stadig er i mit liv, men jeg er rigtig glad for at den ikke får lov til at vinde. Jeg er stolt af mig selv og jeg ved at for hver sejr jeg får, jo bedre vil det blive med tiden. Heldigvis er det meget sjældent, jeg får angst i dag og jeg ved lige hvordan jeg skal takle det. Det er bare en del af mig, selv om jeg hader det.

Resten af dagen var bare super og jeg følte virkelig jeg kunne nyde det. efter min lille personlige sejr. Hvor mange ud over kæresten, der kunne se det på mig, er jeg faktisk ikke klar over. Synes min svigerinde kiggede lidt og hun vidste godt på forhånd, det kunne være lidt svært for mig. Ellers tror jeg faktisk ikke, nogen kunne se det. Jeg har det også bedst med, at folk ikke kan se det på mig. når det sker. Så kan jeg få lov til at bearbejde det alene og det går meget hurtigere over, hvis ingen ved det. Folk har lidt en tendens til, gerne at ville hjælpe, hvis de ved det og det gør det hele meget værre for mig synes jeg. Ellers er jeg meget åben omkring at jeg er syg og at jeg er førtidspensionist. Har det lettest ved at folk ved det. Det er kun under selve angst anfaldet, jeg helst vil klare mig selv.

2 kommentarer:

  1. Ej det er virkelig træls med din angst, men jeg håber du har haft en god dag med din svigerfamilien og kæresten :)

    Love
    Kamilla
    lifeaskamilla.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde bare en rigtig dejlig dag og musikken og vejret var jo helt i top, så hvad kan man ellers ønske sig... Det er som om man bliver fyldt med lykke når man først er kommet over angst anfaldet.. :)

      Slet