google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Folk undre sig.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

11. februar 2013

Folk undre sig.

Jeg fik lige den tanke at jeg ville prøve at stille de spørgsmål til mig selv, som jeg oftest bliver stille eller ting som folk oftest undre sig over, i forbindelse med min sygdom. Hvis du inden gerne vil vide, hvordan jeg blev syg, kan du læse mit indlæg: Lynet slog ned.

1: Hvorfor er du førtidspensionist, du ser da helt normal ud?

Ja dette er nok en af de ting jeg oftest får i hovedet. Det er en af de ting der ikke længere genere mig og i dag kan jeg næsten kun grine af det. Mit svar på spørgsmålet er faktisk tit forskelligt, alt efter hvilken person der spørger og situationen. Står jeg i en brandert inde i byen, er mit svar nok oftest: Fordi jeg er syg i hovedet. Er jeg i en mere hverdags tilstand og jeg kan se på personen at han/hun virker interesseret, så svare jeg dem at det er fordi jeg har en personlighedsforstyrrelse og panikangst. For de fleste er det noget de kan forstå, men spørger folk mere ind til det, synes jeg tit det bliver indviklet. Der er bare så mange ting i det, som jeg ikke kan forklare mennesker, som ikke har prøvet det selv. Ja og de gange jeg har prøvet at gå dybere, mister folk alligevel lysten til at lytte.. ha ha.. Psykisk sygdom kan man tit ikke se, det ville være lettere hvis man kunne se det, på sammen måde som når folk brækker et ben. Der er aldrig nogen der har gættet at jeg har en psykisk lidelse.

2: Hvorfor kan du være sammen med venner og feste, når du ikke kan ha et job??

Den sætning mødte jeg tidligere ret meget. Især i starten, da jeg lige var blevet syg. Jeg kan mærke at det er et emne, der påvirker mig ret meget. Jeg bliver ikke sur over det, men det viser tit at folk ikke rigtig forstår, hvad en psykisk lidelse som min kan gøre. I starten gik jeg rigtig meget i byen, også selv om jeg var sygemeldt, fra mit daværende job. Det var min måde at overleve på. De ture i byen gav mig det sociale og muligheden for at glemme alle tanker, for en stund. Faktisk har flere af de byture, været med til at stoppe selvmordstanker, som jeg i starten var meget plaget af. Jeg glemte simpelthen for en aften, hvor hårdt hele livet var og hvor forfærdelig jeg synes verden var. I dag hvor jeg har fået stillet en rigtig diagnose og er på førtidspension, sker det ikke så tit med dette spørgsmål. Dog høre jeg tit at folk ikke forstår hvorfor der er nogen ting jeg kan og noget jeg ikke kan.

3: Hvorfor kan du nogen ting, nogen gange og andre dag, kan du ikke..?

I dag handler mit liv meget om valg og at mærke efter. Jeg skal hele tiden passe på, jeg ikke overskider min sygdoms grænser. Ikke at jeg ikke skal presse mig selv engang imellem, men det skal føles rigtig, ellers lykkedes det ikke alligevel. Jeg har perioder i mit liv, hvor mit liv er meget aktivt og jeg kan en hel masse og så er der bare andre perioder, hvor jeg INTET kan. Det svinger rigtig meget, dog ved jeg at det er sådan og at jeg nok skal komme over, de dumme perioder. Folk ser mig sommetider, som en helt rask og alm person og andre gange, vil jeg virke meget ustabil og syg. Jeg har svært ved at forklare folk, hvornår jeg kan nogen ting og hvornår jeg ikke kan. Det er enormt forskelligt og har intet, med andre end mig selv at gøre.

4: Hvorfor har du angst, hvad er du bange for???

Jeg har den angst der hedder Panik-angst. Det vil sige at jeg engang imellem får et angst anfald, tit helt ud af den blå luft. Nogen dag kommer det som sagt ud af den blå luft, andre dage er det fordi jeg bliver påvirket af ting, jeg ikke har kontrollen over, eller som gør mig rigtig bange. Når folk spørg mig, hvordan det er at ha angst, siger jeg ofte: Har du nogen sinde, været så bange at du troede du skulle dø? Sådan havde jeg det hvert sekund, hvert minut, hver time, hver dag i over 3 år. Derefter, fik jeg det langsomt bedre og bedre med angsten. I dag sidder den i min krop, men mine angst anfald er langsomt blevet mindre. I dag sker det vel hver 2 måned ca. Nogen gange mere og nogen gange går der længere imellem. Min angst er kun bedre i dag, fordi jeg levet det liv jeg lever. Hvis jeg udsættes for presse eller flere situation, hvor jeg ikke føler det er mig der har kontrollen, så ville jeg ha mange flere anfald. 90% af de angst anfald jeg får, takler jeg helt alene. Den bedste måde for mig at komme hurtig over det, er at jeg tager 10-20 min alene, hvor jeg langsomt finder ned til en ro, som jeg igen kan styre. Jeg tager ikke nogen former for medicin i dag. Når jeg nu skal svare på, hvad jeg er bange for, bliver det i nogen tilfældige mere kompliceret. I bund og grund handler det meste angst om døds-angst. Jeg er bange for der sker noget farligt. De fleste mennesker er bange for et eller andet og på samme måde, har jeg også flere ting jeg er bange for. Feks er jeg enormt bange for at dø, jeg er derfor også rigtig bange for mennesker der er alvorlig syge, Jeg er også rigtig bange for offentlig transport, fordi det ikke er mig selv der har kontrollen. Jeg bestemmer ikke hvem der er i bussen, hvordan de kan reagere eller om chaufføren køre ordenlig. Det var bare lige for at nævne lidt, ja og stadig kan jeg også få angst, helt ud af den blå luft. Læs evt også mit indlæg: Angst.

5: Er det ikke bare mega kedeligt at gå derhjemme???

For mig er det ikke kedeligt at gå hjemme. Hvis jeg kunne arbejde og slippe for min sygdom, ville jeg gøre det på stedet. Hvis jeg kunne slippe for min angst, tankerne om døden og min personlighedsforstyrrelse, ville det være mit livs mirakel. Jeg har ikke valgt at leve på denne måde, men jeg bliver nød til at acceptere, mit liv som det er. Der er ikke mange der ved det, men når jeg går alene herhjemme arbejder jeg faktisk, ret meget med mine tanker og mit sind. Mandag er altid min fridag, men resten af ugens dage går jeg på arbejde i mit hoved. Ja og hvis man kender mig, ved man også at jeg er kommet rigtig langt. Hver gang jeg skal noget, feks bare at gå i bad eller gøre lidt rent, bruger jeg mange flere kræfter, end andre. Tankerne i mit hoved køre hele tiden. Det er svært at forklare, men jeg vil alligevel prøve lidt. Hvis jeg tænker, nu skal jeg tømme opvaskemaskinen, rejser jeg mig op og inden jeg er komme ud i køkkenet, er jeg komme i tanke om at jeg lige skal ligge tøj sammen, inden jeg er færdig med det, slår det mig at jeg skulle tømme opvaskemaskinen og fortsætter der, uden at ordne tøjet færdig, midt i det hele slår det mig at jeg da jeg skal tænde for mere vasketøj og da jeg så har gjort det, glemmer jeg hvad jeg var igang med og må sætte mig ned. Jeg prøver at lave en liste og så skal der ske noget. Jeg vil starte med at redde sengen og beslutter mig samtidig for at der skal luftes ud, midt i det hele, ser jeg at jeg jo ikke er færdig med at tømme opvaske maskinen, så fortsætter der. Midt i det hele kommer jeg tanke om at jeg har glemt at drikke noget og bliver derfor bange for at falde om og ja, det dør man af. Sætter mig ned på køkken gulvet, med en cola og så slår det mig at alle vinduer og døre står åbent og at det er pisse koldt. Lukker det hele igen og nu fryser jeg så meget at jeg er nød til at ligge mig på sofaen, under min dyne. 20 min senere, starter det hele forfra. I dag bliver jeg bedre til at gøre tingene hele færdig, inden jeg går videre til det næste og jeg ved også at hvis jeg høre høj musik imens, så er tankerne mindre. For imens jeg forvirre mig selv, tænker jeg hele tiden hvad jeg skal om lidt, om 2 timer, om 4 timer, i morgen, på torsdag, i næste uge og at om 2 år skal min pension genforhandles. Alle tanker er der hele tiden og på en og samme tid. Ja og imens jeg prøver at lave lidt og tankerne flyver, ender jeg tit i situationer, hvor jeg tænker, hvorfor helvede er du i gang med at lægge vasketøjet i køleskabet.?? Så nej, det er ikke kedeligt at gå hjemme..

6: Jeanette går jo bare derhjemme, hun kan lige......??

I takt med at jeg får det bedre og at folk ikke rigtig kan se på mig at jeg er syg, opstår denne sætning  nogen gange. I mange tilfælde, vil jeg rigtig gerne hjælpe og ja der er mange ting jeg kan og gerne vil. Den tid jeg har til rådighed i mit liv, skal jeg selv kunne styre. Det er jeg ikke altid lige god til. Faktisk er jeg i et stadie i mit liv, hvor jeg faktisk gerne skulle begynde at kede mig så meget og ha så meget overskud at jeg godt kunne tænke mig at finde ud af, om jeg kan arbejde eller om jeg ikke kan. Hvis jeg hele tiden bruger min tid forkert, så går det kun ud over en og det er mig selv. Hvis jeg feks vælger at hjælpe en i min familie en dag, så er den dag også en jeg har mindre, til de ting jeg selv skal nå. Det kan hurtig sætte en kædereaktion igang i mit liv. Det er ikke rigtig et problem i de perioder hvor jeg har det godt, men når jeg er nede er det rigtig svært, for jeg vil gerne så mange ting.

7: Lever du ikke bare dit liv på sofaen, foran din pc og på facebook??

Jeg bruger rigtig meget tid på min sofa og også foran min pc. Det handler tit for mig og at det er mit fri-rum. Jeg bruger min computer til at slukke for tankerne, så jeg kan finde ro og overskud til de hverdagsting som for andre er helt normale. Jeg er meget på facebook, men jeg bruger også min computer til rigtig mange andre ting. Læs evt indlægget: Internet Venskaber.



Det var lige et par af de ting, jeg som pensionist møder i min hverdag. Der er sikkert mange flere, men indlægget er blevet lidt langt nu.. Hvis jeg er så heldig at du har fået læst det hele, så mange tak fordi du kiggede med. Håber i smider en kommentar til mig, elsker når i skriver. I er også meget velkommen til at stille flere spørgsmål eller skrive om i selv har oplevet nogen af de samme ting. Vil også lige slutte af med at sige, at ingen at de sætninger/spørgsmål jeg har skrevet, gør mig sur eller ked af det. Jeg ved det handler om at min sygdom og mit liv er enormt svært at forstår.

Husk at i også kan følge med på Facebook: www.facebook.com/JeasBlankeTanker

7 kommentarer:

  1. Kan sagtens følge dig, kender det fra mig selv det med at ikke nå en ting før en anden skal laves... Psykisk stress hedder det (fik jeg som navn) 1000 tanker der fiser rundt i hoved hele tiden... Men dog kan jeg nu næsten hver eneste dag gå i seng uden tanker i hoved.. Men ellers reagerer min krop med det samme desværre og jeg begynder at hyperventilerer og råbe højere og højere i fustration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi din kommentar :D Dejligt når nogen skriver..

      Min krop reagere også voldsomt ved et angstanfald... og i nogen tilfælde når jeg helt derud hvor jeg besvimer... Det er stor forskel på hvordan man oplever det.. Er ret misundelig over at du kan gå i seng uden tanke mylder... Det er rigtig svært for mig... Det er ofte der, det hele køre på fuld tryg..

      Slet
    2. Hvad med meditation?
      Nu tænker jeg den der old gamle kunst at tømme hovedet, eller egentlig hele sin verden for alting lige i netop øjeblikket, fordi der ikke er andet?

      Som udgangspunkt er det noget kvinder har svært ved rent hjerne teknisk, sorry. Men man kan bliver bedre til alt, det er bare et spørgsmål om at starte. Noget nogen har prøvet? (Altså for at for ro på lidt).

      Også vil jeg lige sige at vasketøj altså ikke skal i køleskabet....
      Det er skal langtidsopbevares så det skal i fryseren... Altså. ;)

      Slet
    3. Max tak for din kommentar, det er altid rart med dine ord og forståelse. :D

      Faktisk føler jeg at meditation er udelukket for mig.. stilhed er en af de ting som virkelig kan sætte alle tanker igang hos mig.. Jeg er kvinde og mega kontrol freak som du ved.. :D Jeg har prøvet hypnose app. Det har virket hos mig i ca 3 måneder, men de sidste 3 dage, har de desværre ikke haft effekt.. Det er nok bare lige en periode.. Det er super rart når det virker og jeg har brugt det meget..

      Maxx så skal jeg vidst ud og købe en ny fryser... :D

      Slet
  2. Meget godt skrevet... Har fuldstændig der samme måde som dig..

    SvarSlet
  3. Tak Jeanette, det var meget spændende/interessant læsning :) Det skal dog nok lige ligge og summe lidt i mit hoved, før der dukker andre spørgsmål eller lignende op. Men i hvert fald tak, det var bestemt ikke spild af min tid at læse igennem :)

    // Janni aka Gulde <>< Gulde.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bestemt ikke takke... Da jeg skrev det havde jeg bare lige brug for at få det skrevet ned.. Jeg har haft rigtig mange sidevisninger på dette indlæg og mange har skrevet og det er vildt fedt at nogen får noget ud af det man skriver, selv om jeg i bund og grund skrev det for min egen skyld. Er glad for at du ikke synes det var spild af tid.. :D

      Slet