google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Jeg skal afsluttes.
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

8. januar 2015

Jeg skal afsluttes.

Jeg er netop kommet hjem, har rullet gardinerne ned og smidt mig på sofaen. Jeg har været til samtale på psyk i middelfart, årets første og meget tiltrængte samtale. Det var en utrolig god samtale og jeg får virkelig en forståelse og støtte der. De er gode til at fortælle mig at jeg gør det rigtige og at det er kampen værd. De mener jeg er mønsterbryder og at jeg har udviklet mig helt enormt. Vi snakkede meget om at det at være mønsterbryder, ofte påvirker omgivelserne enormt og har en masse konsekvenser. Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie og det vil tage lang tid at bryde fri og lære at leve det liv, jeg ønsker og som er godt for mig. Ønsker ikke længere at være den, hvor alle problemerne havner, det må i fremtiden smides et andet sted. Jeg er helt utrolig stolt af mig selv og jeg ved at min fremtid vil se lysere ud, hvis jeg holder fast i de gode og sunde beslutninger. Jeg vil og jeg giver ikke op.

Jeg havde set det komme, men først i dag fået det officiel bekræftet. Min støtte, min hjælper, min karma, min guru på psyk stopper til sommer og går på efterløn. Hun har talt med overlægen og de er blevet enige om at de vil være der 100% fra nu af og frem til sommer, derefter skal jeg afsluttes helt på psyk. Det betyder at vi skal ha min førtidspension genforhandlet, med kommunen inden og vi skal ha snakket om hvilke værktøjer, jeg i fremtiden skal holde fast i og huske. Spurgte faktisk om vi ikke kan optage at hun siger, hvor god og sej jeg er.. Ha ha. Vi skal ha sat et punktum og startet et nyt kapitel for mig. Jeg havde som sagt set det komme og jeg var godt klar over at det ikke ville vare evigt. Jeg har været på psyk nu i ca 7 år og jeg fatter virkelig ikke, hvor tiden er blevet af. Det er lang tid og er virkelig oprigtig glad for at de har været der for mig, jeg havde på ingen måde klaret det uden dem. I sommers havde jeg faktisk selv tanken om at vi snart skulle slutte, desværre skete der så en masse i efteråret, som gjorde at jeg ikke har kunne undvære dem. Havde jeg ikke haft dem her i feks november og december, var det nok endt med at jeg var blevet indlagt igen. I fremtiden håber jeg at mit egen læge vil tage over, hvis der opstår svære situationer igen, hun har heldigvis også en stor forståelse og er god til at lytte og hjælpe. Ville selvfølgelig helst beholde de trygge rammer på psyk, men jeg føler også at jeg er klar og nu langt om længe kan gi' slip. De næste 6 måneder bliver så vigtige og jeg glæder mig faktisk lidt til at komme ud på den anden side. Hvis du vil vide hvordan jeg blev syg kan du læse: Lynet slog ned.

12 kommentarer:

  1. Flot klaret at du er kommet så langt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er stadig ikke i mål og der er stadig alt for mange forstyrrelser. Det ville ikke være godt for mig at starte med en ny person i psykiatrien, så er det bedre at jeg bliver afsluttet.. :D

      Slet
  2. Det er ikke for at være flabet, men for dig, hvad betyder det så at have en dyssocial personlighedsforstyrrelse? For imod hovede, så er en der er dyssocial slet ikke medmenneskelig og sådan, og det virker det da til at du er?

    Håber det er okay at jeg spørger, jeg vil bare gerne forstå :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes på ingen måde det er flabet at du spørger, hellere det end at du sidder tilbage med dine spørgsmål og tanker.. :D

      Jeg har faktisk skrevet om det på bloggen tidligere, du kan evt tjekke nogle af de gamle indlæg.. Jeg fik stillet min diagnose for ca 7 år siden og min store vilje og kamp har gjort at min personlighedsforstyrrelse nok på nogle punkter har ændret sig. Den vil dog aldrig forsvinde. At jeg feks fik min pension har feks givet mig roen til at arbejde med mig selv og finde ud af hvem jeg er. Hvis jeg ikke havde den, ville jeg blive presset og så ville jeg nok falde tilbage i nogle af de dårlige reaktionsmønstre. Jeg er vokset op med bestemte mønstre, som har præget mig meget og som også har givet mig min dyssociale personlighedsforstyrrelse. Dyssocial personlighedsforstyrrelse hed i gamle dag psykopati. Der er mange måder at ha den sygdom på. Der er dem som ved de har den og som gerne vil gøre noget ved det, så findes der dem som ikke ved de har den eller som aldrig får den stillet fordi de skjuler det.

      Jeg mærker godt at jeg nok er mere menneskelig end mange andre med diagnosen, men sådan har det ikke altid været.. Det har taget mig lang tid og mange samtaler at komme så langt. Jeg har fra dag 1 ønsker at bryde fri, for jeg var ind imellem utrolig bange for mig selv. Jeg er ret sikker på at jeg har arvet sygdommen og jeg vil gøre alt for at få et så normalt liv som muligt. I dag mærker jeg stadig sygdommen dagligt, jeg har svært ved at finde ud af hvad der er rigtig og hvad der er forkert i sociale sammenhæng. Når jeg bliver presset eller frusteret bliver jeg hurtig urolig og det ender ofte i hysteri. Jeg mærker følelser mere voldsomt end andre og det er både de gode og de dårlige følelser. Jeg vil rigtig gerne ha kontrollen hele tiden, jeg øver mig virkelig på det punkt. Jeg vil helst ha ret i alt, det er noget jeg prøver skille mig af med.

      Til sidst vil jeg nævne at bloggen her også kun viser en del af mig. Der er rigtig mange ting jeg ikke fortæller og som er for privat til bloggen. Det kan hurtig gi' et kønnere billede af mig her end jeg i virkeligheden er.. Jeg fylder meget til hverdag, men jeg øver mig og kæmper.. <3

      Håber det besvare dit spørgsmål :D

      Knus <3

      Slet
    2. Det besvare helt sikkert! Tak for dit svar :) <3

      Slet
  3. Selv om du går en hård tid i møde, så er jeg sikker på at du ude i fremtiden kommer ud med hovedet højt... bed endelig om hjælp, hvis du har behov for en snak <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste... Dejligt at jeg har nogen her som jeg ved altid er der og støtter mig, det varmer..

      Jeg er sikker på du har ret, en dag i fremtiden kommer jeg ud på den anden side og så er det min tur til at leve livet igen.. glæder mig.. :D

      Slet
  4. Min mand og jeg har lige her i aften snakket om, hvor trist det er at man kan skade et barn så meget. At det er så uretfærdigt at nogle skal kæmpe så hårdt for at komme et godt sted hen. Hvor er det godt at du har haft psyk. og hvor er det godt at både de og du nu tror at du kan klare dig alene. Godt kæmpet! Tillykke med det.

    KH LIsbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv om jeg er endt i denne situation, så er jeg nok alligevel heldigere end de fleste, jeg er blevet ret stærk og selvstændig.. samtidig har jeg jo også mange gode oplevelser med i bagagen, der er bare nogle svigt og måder at kommunikere på, som har været helt skæve (sagt pænt).. Med den her blog får jeg ofte private beskeder fra andre som egentlig har det lang værre end mig selv. Jeg prøver guide med råd og erfaring, men ind imellem føles det som lidt af en umulig opgave. Jeg ville ønske jeg havde mere overskud til at hjælpe flere unge mennesker, men jeg skal være færdig med mig selv helt først.. Håber jeg en dag kan få det så godt at der er overskud til netop det. Desværre er der flere og flere unge som ender med en psykisk lidelse.

      Jeg ved ikke om jeg 100% føler mig klar, men der er ikke rigtig andre løsninger. Det er skræmmende at skulle gi' slip men jeg vil gerne..

      Tak for din søde kommentar..
      Knus <3

      Slet
  5. Ja... Det at være mønsterbryder er hårdt arbejde og kan i sig selv være angstprovokerende. At bryde ud af et mønster. Ud af en rolle. Når man selv er i en udvikling og rykker sig, kan man ikke undgå at prikke til andre omkring sig. Nogle rykker sig med, andre får modstand på..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne ikke være mere enig.. det ville dog være lettere hvis de så bare kunne beslutte om de er med på vognen eller ej.. så man er fri for at vente på at de finder ud af det. :D

      Knus <3

      Slet