google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Blandet
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Blandet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blandet. Vis alle opslag

5. december 2015

Jule forberedelser - Billeder.

Lidt billeder fra Torsdag og Fredag. 

Torsdag fik jeg handlet ind til julegodter. 

Der blev også ryddet op i skabet, så de var plads til de nye varer.

Laver kun en slags konfekt i år og det bliver Rocky Road som sidste år.
I år prøver jeg dog at komme den skovbær marcipan i, vi fik til Bloggertræffet.

Mandel-mel er alt for dyrt, så jeg laver det da bare selv. 
Smuttede lige 200 gram mandler.

Søren var sent hjemme Torsdag, men vi nåede over og stemme. 
Valgflæsk ville han ikke ha, så det blev til medister.

Torsdag aften knækkede min elskede neglefil fra MaxFactor, i hænderne på mig. 
Er super ked af at den gik i stykker, var blevet så glad for den. 

Fredag morgen gik jeg igang med at lave Vaniljekranse. 
Fortryder jeg ikke bare købte en kødhakker, de er jo ikke så dyre. 

Imens småkagerne var i ovnen, kunne jeg lige skære mit Rocky Road konfekt ud. 
Ja, dette billede, gør vidst ikke noget godt. 

 Det lykkedes mig at blive færdig med vaniljekransene
og hele hytten lygter godt nok, af smørbagte småkager nu. 
Næste år køber jeg mig sku nok en kødhakker, de bliver altså pænere på den gamle måde.
Smagen er dog i top uanset hvordan de ser ud. 

Fredag eftermiddag tog jeg mig en halv time på øjet og så fik jeg endelig spillet Sim. 
Jeg har lavet en ny Simmer. 
Jeg hedder Jeakh på Origin, hvis nogen af jer spiller. 

 Fredag aften så vi Gaffe Prisen på DR3. 
Det blev selvfølgelig set på den Epson Projektor vi er igang med at teste for Buzzador.

 Kan godt være at der her i December, kommer en del billede-spam. 
Jeg tager ret mange billeder til Instagram og det er nemt at dele med jer på denne måde.

5. august 2015

Prøver stadig at finde en hverdag.

I går var en super dejlig dag. Jeg brugte det meste af dagen på at hygge mig herhjemme. Fik faktisk læst en masse og kunne virkelig bare nyde roen og mit eget selskab. Lige for tiden svinger det meget om jeg kan nyde roen eller om det udvikler sig, til små irriterende kedsomhed. Jeg har altid hørt at det er sundt at kede sig, men i mit tilfælde, kan det være lidt farligt. Kan godt mærke at jeg har svært ved at finde en rigtig hverdag. Det handler igen om balancen.

Søren har længe haft lyst til at spise på Asia i Odense, men jeg har ikke selv kunne finde lysten. Havde derfor lovet at når lysten kom, så skulle jeg nok huske at sige til. Så da lysten til at tage ud og spise på Asia i går kom, skrev jeg til ham. Han besluttede hurtig at det var en god ide og vi lokkede også min Bror, Svigerinde og nevø med. Vi spiste en masse lækker mad og bagefter blev det til en lille gå tur i Rosengårdcenteret. Alle butikkerne var godt nok lukket, men det regnede udenfor, så det var lidt en nødløsning. Der er dog også meget hyggeligt i centeret, selv om alt var lukket.

I dag har jeg kedet mig ret meget.. Har læst et par kapitler i bogen Bryllupsnatten, den er faktisk ret spændende. Har også fået læst nogle blogs og selv fået skrevet lidt. Har været i bad, men det var ret meget spild af vand, sveder allerede igen. Nu er det tid til at lave aftensmad, så jeg smutter igen..

Glæder mig super meget til i morgen, har en strand-date med svigerfamilien. <3 Jubii..

23. marts 2014

Tilbage på sporet.

Ja dagen i går var bestemt ikke nogen dans på roser og kostede virkelig en masse kræfter. Jeg fik sovet igennem i nat og da vi stod op, spurgte jeg Søren, om han ikke ville hjælpe med lidt voksen-praktiske ting. Det ville han heldigvis gerne og vi blev enige om, kun at lave det vi kunne overskue og så kan jeg selv tage det sidst i morgen. Vi nåede faktisk ret mange ting og han var bare så vidunderlig. Vi brugte omkring 2-3 timer og resten af dagen er gået med afslapning og hygge. Det er utroligt at der skal så lidt til at få mig ned i gear igen. Nu er det ikke sådan at alt det jeg nævnte på bloggen i går, er glemt og ude af kroppen, men jeg kan mærke at de små ting jeg har fået ordnet, hjælper mig med at finde roen igen. Igen handler det hele tiden om at finde en balance for mig. Svinger pendulet lidt for meget til den ene eller den anden side, vælter jeg hurtigt.

I går aftes fik jeg også sendt en lang mail til LLO. Jeg har snart boet i samme lejlighed i 10 år og der har bare været problemer siden dag 1. Jeg har flere gange overvejet at køre en sag mod udlejeren, men det er aldrig blevet til mere end snak. Nu er jeg bare kommet til et punkt, hvor der skal ske noget og er godt nok spændt på deres svar og hvad det evt udvikler sig til. 

Lige nu føler jeg mig godt tilpas, jeg har stadig lidt indre uro, men har parkeret det i den bagerste skuffe. Dagen i dag har været meget bedre og jeg ser nu fremad. I morgen skal jeg har styr på lidt flere ting og bla. skal jeg ha skurret hele badeværelset. Jeg er nød til at få lavet alle de ting som længe har været et hængeparti. Egentlig magter jeg det slet ikke, men jeg ved at det vil hjælpe mig, til at få det bedre og det er bare det vigtigste lige nu.

Jeg gik nok 1000 skridt tilbage i går, men i dag er jeg gået et par skridt frem og er nu på rette spor igen. Jeg ser frem til en ny uge og er spændt på hvad den bringer, for det kan kun blive bedre.

30. januar 2014

Stille Torsdag + 1stLike.

Min dag starte kl 8.00 da min alarm på mobilen ringede. Lige der havde jeg kun sovet 5 timer og var bestemt ikke klar til at vågne. Jeg bruger virkelig ikke min alarm ret tit. I dag skulle jeg ringe til lægen imellem kl 8-9, for at få svar på de blodprøver, jeg fik taget da jeg var ved lægen for to dage siden. Alt så faktisk fint ud, men jeg har et forhøjet antal af hvide bloglegemer. Lægen spurgte faktisk om jeg pt er forkølet eller syg på anden måde.. Øhh nope.. Hun synes lige jeg skal komme igen, om en måned og få taget en ny blodprøve.. Hmm... Hvad gør Jeanette?? Googler - forhøjet hvide blodlegemer. Det var rigtig dumt. Meningen var jo at det sundhedstjek skulle gi' mig ro i hovedet og ikke gøre mig bekymret.. Fik dog hurtig stoppet mig selv på google igen, for det er altså ikke sundt at læse, om alle de sygdomme man kan få. Jeg må bare vente 1 måned og se hvad blodprøverne viser der. Øv hvor jeg hader ventetid.

Efter telefon samtalen med lægen, blev jeg helt træt igen. Nåede lige at se lidt nyhederne, tjekke min mobil og så faldt jeg i søvn igen. Sov et par timer og vågnede udhvilet ved 11 tiden.

Resten af dagen er der ikke sket det store. Afslapning på sofaen og lidt kedelige huslige pligter. Søren har haft en lidt travl uge, så jeg gav pizza til aften, for de sidste penge der var i min pung. Er virkelig glad for at der går penge ind på kontoen i morgen, men skal virkelig spare det næste stykke tid da bilen snart skal til syn.

Jeg har lige set Natholdet. Det var virkelig sjovt i dag og er nød til lige at vise jer en lille video derfra.