google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: Blog-leg
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten Blog-leg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blog-leg. Vis alle opslag

19. marts 2017

The Book Lover's Tag.


Rikke har været så sød at tagge mig i *The Book Lover's Tag*, på hendes blog - Flyvmedmig.dk
Jeg vil gerne selv tagge Kristine, Mie, Louise og Christina, men alle er velkommen til at være med.

Har du et bestemt sted, hvor du foretrækker at læse?
- Oftest læser jeg på min sofa *Randi*, men det sker da også at jeg tager en bog med ind i seng. I sommers prøvede jeg også at ha en bog med på stranden et par gange, men det kræver nok lidt mere øvelse. 

Bruger du et bogmærke eller noget mere tilfældigt, som du lige har ved hånden?
- Har i et par år, ledt efter et bogmærke jeg kunne li' og fandt endelig et par stykker i februar måned. Før det, havde jeg bare en lille snor, som jeg havde hæklet. Elsker mine nye Bogmærker og er nok nød til at købe et par stykker mere.

Stopper du din læsning midt i et kapitel, eller er du nød til at læse det færdig?
- Jeg forsøger altid at ramme et kapitel, men hvis noget forstyrrer, eller jeg pludselig bliver for træt, kan jeg sagtens stoppe midt i et kapitel. 

Spiser og drikker du, imens du læser?
- Jeg kan sagtens spise lidt imens jeg læser, men har regler for det. Det skal kun være noget, der kan spises med en hånd og vasker hænder når jeg er færdig.  

Hører du musik eller ser fjernsyn imens du læser?
- Det er rigtig vigtig for mig at der er totalt ro, når jeg læser, de mindste lyde, kan få mig helt ud af kurs og så mister jeg totalt fokus. Men for 2-3 år siden kunne jeg slet ikke læse, så det går jo fremad. Kan mærke at jeg får det lettere, med små forstyrrelser og lyde. 

Læser du en eller flere bøger ad gangen? 
-Kun en af gangen, kan ikke rigtig holde fokus eller skille tingene ad. I forvejen synes min hjerne at den vil blande alle bøger, jeg har læst, sammen til en historie.  

Fortrækker du at læse hjemme eller andre steder?
- Jeg har det bedst med at læse hjemme, men ville gerne være bedre til at tage en bog med udenfor, når det er godt vejr. Har dog bare desværre stadig svært ved at holde fokus, men jeg øver mig. 

Læser du højt for dig selv eller inden i dig selv?
- Læser inden i mig selv, synes det andet lyder virkelig underligt.. :P

Læser du i forvejen eller springer du sider over?
- Kan ikke helt forstå, hvorfor man skulle gøre det, så nej. 

Knækker du ryggen på dine bøger, eller forsøger du at undgå det? 
- Nu læser jeg selv stort set kun biblioteks bøger og de er ofte knækket og bøjet i alle retninger i forvejen. Faktisk kan jeg personlig godt li at se en bog er blevet *brugt* og læst. Har selv ejet et par bøger og tror faktisk, jeg har knækket ryggen på dem. Det er helt seriøst, ikke noget jeg tænker over, så måske er jeg ikke en rigtig *Book Lover*. 

Skriver du i dine bøger?
- Jeg har gjort det en enkelt gang. Fik en bog af en på twitter engang, som gerne ville ha vi skrev vores navne i den, når den var læst og så gav den videre. Ellers synes jeg ikke, det er noget man bør gøre, med mindre man er forfatter og signere den.

https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

8. marts 2015

♥ Leibster Blog Award Nomination ♥

Gizmo har været så sød at nomineret mig til en Liebster Blog Award. Egentlig er det jo ikke rigtig en award, men en sjov blog-leg, som efterhånden har kørt i nogle år. Jeg har været nomineret en gang før og det var i 2012. Det gamle indlæg kan ses, ved at klikke HER.

Regler for LBA:

1: Skriv et indlæg om din nominering.
2: Skriv 11 random ting om dig selv.
3: Svar på de spørgsmål du er blevet stillet.
4: Nominer selv nogle bloggere i dit indlæg.
5: Stil de nominerede 11 nye spørgsmål.
6: Gør opmærksom på din nominering af dem.

11 random ting om mig.

1: Jeg har blogget siden 2012 og elsker det. 
2: Læser rigtig mange blogs og prøver at kommentere så meget jeg kan. 
3: Elsker kage, men pt prøver jeg lære at bruge min sunde fornuft. 
4: Håber jeg når mange af mine ønsker, fra mit Ønskebræt-2015.
5: I 2014 lærte jeg mig selv at hækle og ødelagde mit håndled med det.
6: Elsker kontakten med andre bloggere, feks da vi lavede Knæk Cancer Indsamling.
7: Ville ønske jeg tude lave videoer, men det er virkelig grænseoverskridende for mig. 
8: Jeg har verdens bedste kæreste, som bare altid er der for mig, han betyder alt.
9: Er 30 år og førtidspensionist pga panik angst og en dyssocial personlighedsforstyrrelse.
10: Ville ønske jeg var lige så sjov på bloggen, som jeg synes jeg er irl. 
11: Går med mange tanker om et Blogger-træf.

Svar på mine spørgsmål fra Gizmo.

1: Hvis det var muligt at vælge, hvilken årstid ville du så ønske det altid var?
Nu er jeg ret glad for at vi bor i Danmark, hvor vejret skifter som det gør. Jeg elsker Sommer, men sommer altid, det ville være for meget for mig, så jeg små nok hellere sige Forår. Det er lidt der jeg vågner igen, efter at ha været meget isoleret om vinteren.

2: Hvornår har du sidst gjort en god gerning, og hvad var det?
Hvis man spørger mit ego, så laver jeg ikke andet end gode gerninger. Ha Ha.. Men hvis jeg skal bruge min fornuft og og være helt ærlig. Hmm se nu starter tankerne. Hvad betegnes virkelig som en god gerning. For 2 dage siden lod jeg 2 unge fyre komme foran mig, i en kø i netto. Men er det bare høflighed eller tæller det for en god gerning?

3: Hvis du kunne være mand for en dag, hvad ville du så lave?
Jeg kan ikke komme på andet end at jeg ville undersøge dyret grundigt og være nød til at testet det.

4: Hvad holder du mest af at lave?
Jeg elsker blogge, nyde naturen, se film og bruger utrolig meget tid på selvforkælelse. Det er dog ikke det jeg holder mest af. Jeg elsker at være sammen min kæreste og det er uanset om vi er hjemme eller går ud. Han betyder alt for mig. 

5: Hvad er din absolutte favorit duft?
Jeg elsker duften af en frisk forårs aften, af duggen efter en regnvejrsnatten eller duften af frostvejr en mørk vinternat. Duften af sommer blomster, søde sommer bær og ny slået græs, imens grillen steger en lækker bøf. Se nu drømmer jeg mig helt væk. Min yndlings duft er dog min kæreste. Han dufter altid godt og har så mange lækre parfumer. Min egen yndlings parfume er: Calvin Klein - Forbidden Euphoria. 

6: Hvorfor/Hvordan startede du med at blogge?
Jeg startede ret spontant i 2012, efter jeg så et indslag i Go' Morgen Danmark. Jeg har altid vidst jeg jeg var god med ord, men det var først efter jeg begyndt at blogge, jeg fandt ud af hvor meget det gir mig tilbage og hvor meget jeg elsker at skrive. Præcis hvorfor jeg lige startede med at blogge ved jeg ikke, tror lidt jeg manglede en hobby. 

7: Hvis du selv kunne ønske en egenskab, hvad ville det så være?
Der er så meget at vælge imellem og jeg har svært ved at finde ud af, hvad man egentlig betegner som en rigtig egenskab. Jeg tror gerne jeg ville være god til at være mig. Ha Ha.. Eller bare ha bedre overskud, overblik og fokus.

8: Hvor ville du tage hen hvis du havde de nødvendige midler til det?
For to år siden var vi på Kreta, havde jeg pengene lige nu, havde jeg bestilt en rejse dertil med det samme. Det er dog mange andre steder, jeg også rigtig gerne vil se. Jeg ville også sagtens kunne nøjes med mindre. Trænger rigtig meget til at komme lidt væk hjemmefra, kunne godt overveje at bestille et Sommerhus til sommerferien, men jeg vil også gerne spare op, hvis vi skal flytte. 

9: Hvad er dit sidste køb?
Jeg shoppede sidst da jeg var i Svendborg sammen med Gizmo. Jeg købte 2 Bh'er, 2 t-shirts, hårkur og padderokke te. Det hele kan ses i indlægget: Brunch, Hygge og Shopping i Svendborg.

10: Hvad er du mest glad for ved dig selv?
Altså jeg tænker at spørgsmålet handlet om ens krop og der er det nok mine smukke grønne øjne. Men jeg kan langt bedre li' min vilje til at kæmpe for det gode liv. Den vilje har efterhånden reddet både mig og andre nogle gange og uden den, havde jeg sku nok ikke været her i dag.

11: Hvor er du om 10 år?
Jeg håber at vi bor i hus, er blevet gift, har fået børn og at jeg måske har et flexjob. Jeg drømmer om at 2015 bliver året, hvor jeg få lagt min fortid på hylden og at den ikke længere, skal få lov til at forstyrre og spænde ben for mig. Jeg ønsker mere balance i mit liv. 

11 spørgsmål til mine nominerede.

1: Nævn 3 gode og 3 dårlige ting ved dig selv?
2: Hvornår har du sidst gjort noget pinligt og hvad?
3: Hvad glæder du dig mest til ved 2015?
4: Hvad er din største last pt?
5: Hvad hader og elsker du mest ved andre bloggere?
6: Hvis du kunne ændre noget ved dit liv i dag, hvad skulle det så være?
7: Hvad bruger du mest tid på, på internettet?
8: Hvad kan du bedst selv li ved din blog og hvilket af dine indlæg er dit yndlings?
9: Noget du ønsker du var bedre til?
10: Hvis vi skulle mødes, hvad skulle vi så lave?
11: Hvad er den fedeste oplevelse du har haft med din blog?

Jeg vil gerne nominere:


Hvis jeg ikke har nomineret dig og du godt kunne tænke dig at være med, så hop med på legen alligevel, kunne være sjovt at se dit indlæg.

23. december 2014

Jule Blog Challenge #23 - Juletræ

Vi har i dag været sammen med svigerfamilien og der blev pyntet et fint juletræ. Søren har en fast tradition med sin nevø og niece, de pynter sammen min svigermors juletræ d 23. Jeg synes det er en super hyggeligt tradition og altid en fryd at se dem hygge sig med det.

Jeg har desværre selv ikke været på toppen i dag og til eftermiddag, fik jeg et kæmpe angst-anfald. Skal love for at min panik-angst, bliver testet i disse dage.

Vi havde nogle super hyggelige timer, sammen med min søde svigerfamilie. Jeg holder så ufattelig meget af dem og de står sku altid klar med et kram og nogle trøstende ord.


21. december 2014

Jule Blog Challenge #21 - 4 Advent.

I dag blev det tid til den sidste Adventsgave fra Simone. Det var en blå neglelak med glimmer, hårelastikker med søde hjerter og en fin notesbog med en rigtig sød hilsen.

Man kan rolig sige at årets #BloggerAdvent har været en succes og jeg vil helt sikkert gøre det til en tradition. Jeg er så glad for at hele 13 bloggere deltog i år. Har virkelig nydt at følge med hos jer alle sammen. Håber i vil være med igen næste år.

Mange tak til Simone for nogle søde gaver. <3


19. december 2014

Jule Blog Challenge #19 - Yndlings Jule dufte.

I dagens anledning bliver det til at par af de hurtige, dem har vi ikke haft mange af i December.
Jeg er extra sensitiv her i December, så jeg skal hele tiden dufte og røre ved alt. Dufte betyder meget for mig og kan bringe en masse gode minder frem. 

1: Duften af min Tyrkiske Æble te. 
2: Duften af skoven.
3: Duften af gran.
4: Duften af en frostklar nat. 
5: Duften af hjemmebagte småkager. 
6: Duften af varm kakao. 
7: Duften af flæskesteg og and. 
8: Duften af Gløgg. 
9: Duften af Brændte Mandler. 
10: Duften af Kanel og Appelsin.

Hvilke dufte kan du bedst li'??



18. december 2014

Jule Blog Challenge #18 - Bloggere i julen.

Der er virkelig gang i alle Bloggerne her i December. Der findes så mange måder at blogge på og der findes så mange ting, man kan deltage i her op til jul. Jeg har selv for første gang, lavet min egen Jule Blog Challenge og skønt at der er et par bloggere, som er hoppet med på legen. Ud over det køre jeg igen i år en Advents Kalender for Bloggere. Det var en succes sidste år og endnu mere i år. Vi er ialt 13 som deltager i år og jeg nyder at følge med hos dem alle sammen. Det er en ting, som jeg helt sikkert vil køre, som fast tradition. Hvis du ikke nåede at være med i år, så håber jeg du er frisk til næste Jul.

Jeg synes der er så mange gode blog's og jeg ville ønske jeg havde overskud til at følge mange flere, men pt holder jeg mig til de ca. 150, jeg følger via bloglovin. Tror faktisk nogen er stoppet, så skal nok lige ha sorteret lidt igen.

Jeg har prøvet at finde frem til, hvad jeg synes er den fedeste jule-blog i år og der er jeg nød til at nævne Gizmo og hendes video Julekalender. Jeg synes det er så fedt at hun laver de har videoer. Jeg synes personligt at det er alt for grænseoverskridende at lave videoer, men ville da ønske jeg engang turde at lave sådan nogle. Måske ikke en hel kalender, men bare en lille video engang imellem.

Hun havde en video sammen med hendes søster i Søndags og det er indtil videre mit yndlings jule blog indlæg, vlog indlæg eller hvad man nu kalder det. I skal næsten lige se det...



Hvis du kender en god blogger, som man skal holder extra øje med her i julen, så smid gerne en kommentar med et link, jeg er altid frisk på at lære nye blogs at kende. :D
 

17. december 2014

Jule Blog Challenge #17 - Jule-naturen.


Dette billede tog jeg sidst i November, da jeg var en hurtig tur forbi Langesø. Når jeg nu kigger ud af vinduet, er der ikke, sket meget med naturen siden. Jeg føler slet ikke der har været en rigtig efterår, hvor blev alle de smukke farver af.

Jeg kunne virkelig godt bruge noget sne, det ville virkelig gøre denne December speciel. Jeg tror det ville kunne gi' mig noget julefred. I år hvor jeg ikke skal ud og køre en hel masse, kan det bare komme an.. Jeg vil gerne sne inde..



16. december 2014

Jule Blog Challenge #16 - Grafisk Jul.

Ja her var det så min oprindelig tanke at jeg ville vise jer, nogle billeder af de julekort, jeg i år har sendt ud.. Hmmm og det kan man jo kun gøre, hvis man ellers har huske at tage nogle billeder, inden man sendte dem med posten.. Flot Jeanette..

Nå men i stedet for, skal i da lige se det julepapir og bånd jeg har brugt i år. Jeg har fået det hvide papir fra sidste år brugt op og er nu startet på den nye rulle. Synes det er flot med alle de farver, men jeg ved ikke hvor julet, jeg egentlig synes det er. Jeg køber altid gave-papir i Bilka. Man kan altid få en kæmpe rulle for 25-30 kr. Jeg er helt tosset med det bånd, jeg i år har købt fra Netto. Det er sort bånd med sølv prikker og hvidt bånd, hvor der står God Jul. Jeg bruger altid mere end en farve bånd. Jeg eeeeelsker gave-bånd og hvis det ikke kan krølle rigtig, så bliver det skrottet.. :D

Hvorfor kan man egentlig ikke købe det tynde bånd mere, jeg kan ikke støve det op??


14. december 2014

Jule Blog Challenge #14 - Advent.

Så blev det 3. søndag i Advent og igen tid til #BloggerAdvent. Jeg har det meste af dagen tænke at det kun var lørdag, men Søren mindede mig om at jeg skulle åbne en pakke.

Jeg har i dag fået en sæbe med lavendel og nogle hjerte magneter. Magneterne elsker jeg, men er nok nød til at finde en anden der kan li sæben. Jeg er virkelig ikke til lavendel, men det kunne Simone jo ikke vide. Synes det er en rigtig sød Pakke. Jeg elsker bare den her Advents-kalender for bloggere. Jeg nyder at se hvad alle får og har givet hinanden. Det er så fedt at vi bloggere kan lave noget sammen.
 

10. december 2014

Jule Blog Challenge #10 - 10 Personlige Jule-facts.

1: Jeg drømmer hvert år om at finde Julefred.
2: Julen er utrolig svært for mig, men øver mig.
3: Jeg elsker den klassiske og traditionelle Jul.
4: Tror ikke jeg skal til nogen julefrokost i år.
5: Sender julekort hver år, 12 blev det til i år.
6: Jeg elsker at pakker julegaver ind.
7: Jeg laver næsten altid Ris a la mande.
8: Yndlings Julesang - All i want for christmas.
9: Jeg eeeeeelsker ande-steg. :P
10: Hjerternes fest, for min Prinsesse.

Disse hjerter lavede jeg til min dejlige prinsesse, for ca 2 år siden. Desværre nåede jeg aldrig at gi' hende dem. Hun fløj op på en lyserød sky, den vinter og fik sine smukke vinger. De er nu en del at mit julepynt og nok den ting, der betyder mest. Jeg tænker på hende, hver eneste gang jeg går forbi dem. Ind imellem blafre de lidt rundt og så er min tanke - mon der går en engel igennem stuen?

Min dejlige Prinsesse jeg savner dig helt ubeskriveligt og jeg glæder mig oprigtig, til vi en dag skal mødes igen. Jeg ved du er hos mig og jeg kan mærke dig tæt på, her i julen. Pludselig er hjerternes fest noget helt andet for mig. Jeg håber du kommer endnu tættere på her i Julen, jeg lover dig Jule fred og hygge, hvis du gør. Måske jeg kan lokke med et stykke lagkage eller et kram. Ville ønske vi kunne snakke til den lyse morgen og jeg ville gi' alt for at høre dig grine.<3

P.S: Kære Prinsesse, kan du ikke lige smide din adresse, jeg vil så gerne sende dig et julekort. <3

8. december 2014

Jule Blog Challenge #8 - Dansk Jul vs Udenlandsk Jul.

Dette billede beskriver nok meget godt hvilken Jul, jeg bedst kan li. Jeg er til den rigtig klassiske Danske Jul og på den helt traditionelle måde. Jeg elsker Nisser og jeg elsker den klassiske røde farve.

Når jeg tænker på jul i udlandet, er der et par ting som jeg godt kan li tanken om. Jeg synes det er fedt at de i USA pakker gaver op, om morgenen d. 25. Jeg gad faktisk også rigtig godt til julemarkedet i Flensborg i år, men jeg tror desværre ikke vi når det. Jeg kan huske at jeg har været det en del gange i mit liv og det er altså noget helt specielt. Odense har faktisk også et H.C. Andersen Jule-marked, som jeg endnu ikke har prøvet. Kunne være jeg skulle tage mig sammen, til at tage derind en dag. Det er vidst i denne weekend og næste weekend. Satser lidt på at jeg kan nå og se noget af det næsten weekend, hvor vi alligevel, skal spise frokost med svigerfamilien, lige der hvor det er.

Jeg synes faktisk dette indlæg er rigtig svært, nok mest fordi jeg ikke kender så mange af de udenlandske traditioner. Det er ikke fordi jeg ikke vil lære noget om dem, jeg er bare meget traditionel og elsker de Danske traditioner. Sådan tror jeg nok de fleste danskere har det. :D

3. december 2014

Jule Blog Challenge #3 - Julestemning.

Når man er blevet voksen, er den der julestemning altså ikke helt den samme mere. Nogen gange kunne jeg godt tænke mig at mærke, den samme glæde som da jeg var lille. I ved uden for mange forventninger, bekymringer og for meget ansvar.

Julestemning er for mig noget med hygge og ofte selvforkælelse. I ved man tænder et lyst, laver en kop te, spiser en småkage, ser en julefilm osv..

Jeg må nok indrømme at jeg synes det nogen gange er svært at komme i den rigtige Julestemning og tit er det først, noget der kommer til mig d. 24 December. Heldigvis bliver den hos mig i et par dage, når først den overfalder mig. Indtil da kan man jo altid øve sig lidt og hygge lidt extra.

Jeg må indrømme at Advents Kalenderen for Bloggere, hjælper mig en hel del på det område.
 


24. november 2014

Jea's Jule Blog Challenge.

Jea's Jule Blog Challenge.

Jeg har nu blogget i over 2½ år og har hele tiden, gerne ville prøve lave min egen blog challenge. Jeg har flere gange skrevet ting ned og prøvet at begynde, men mere er det ikke blevet til. Nu, er julen lige om hjørnet, gjorde derfor alvor af at lave en challenge. Der er faktisk kun en uge til December starter og en måned til juleaften. Det er en ret stor udfordring for mig, med den her challenge, da jeg ikke er så godt til at lave planlagte indlæg, men det bliver jeg nok nød til her. Synes faktisk den er blevet ret god. Noget af det grafiske drillede mig dog lidt, så måtte lige ha lidt hjælp af Gizmo, så hun var min redning. :D

Tænkte at jeg ville dele den her challenge med jer, lidt før december starter, kunne jo være nogen af jer havde lyst til at være med. Det kunne være såå hyggeligt :D

16. november 2014

Instagram Tag.

Marie havde lavet en Instagram Tag Liste og jeg synes det var sådan en fin ide, så nu vil jeg selv prøve. Hvis i vil se mere eller følge mig på instagram så hedder jeg Jeakh. Og hvis du ikke har instagram, så skynd dig at hent det til din mobil, jeg elsker det. :D

1: Dit seneste billede:

 Har været til træning i dag og var godt svedig og træt bagefter.
Ikke lige frem det bedste billede.


2: Ude i byen:

 Billeder er taget i Odense i sommers, af min Yndlings H.C Andersen figur.


3: Et billede af noget du har købt:

 Jeg har købt dette lys-hjerte til vinduet, for ca 14 dage siden.


4: Et billede af dig og en du holder af:


 Carina og jeg i Sommer's til det årlige kræmmermarked.


5: Dit første instagram billede:

Dette billede var det første jeg delte på instagram og det er 135 uger siden.
Det er et billede taget af Lillebælt's broen og det er tager fra Middelfart Havn


6: Det billede du sidst er tagget på:

 Det er taget for 15 uger siden, på vej til en Volbeat Koncert.


7: Et billede af noget spiseligt:

 Som nogen ved prøver vi at være sunde igen.
I går og i dag har vi fået hjemmelavet grøntsags tærte med salat.


8: Billede af din Hobby:

 Jeg har i år lært mig selv at hækle og er blevet meget glad for det.
Lige nu må jeg ikke hækle, fordi jeg har fået karpal tunnel syndrom.
Jeg savner det helt vildt, men inde for 14 dage, må jeg prøve igen. 


9: Et billede fra en af dine største oplevelser.

Min største oplevelse er at være på Kreta med Kæresten i 2013.
Det var en stor sejr for mig og han valgte at gøre det ubeskriveligt ved at fri til mig.


10: Kærlighed:

Søren er mit et og alt. 
Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

11: Kæledyr:



Billedet er af Bodil vores dværghamster, som jeg gav mig selv i extra julegave. 
Vi fik hende lige efter nytår og har valgt hende, fordi hun var 2014's første gode oplevelse. 
Vi troede egentlig at det var en lille han, men hun havde 4 små babyer med sig. 
Læse indlægget - En hamster blev til fem


12: Sort/Hvid:

Jeg har ikke mange sort/hvid billeder på instagram.
Tror dette er mit yndlings.  <3


13: Citat:

Denne urtepotteskjuler fik jeg (selvfølgelig med blomster i) af min svigerinde.
Hun havde set den og kom i tanke om mig. 
Jeg elsker den <3

14: En blomst:

Søren gav sin mor denne blod-lilje sidste år. 
Den er simpelthen så smukt og hun har den endnu :D


Tak til Marie for inspirationen. 
Jeg har brugt flest af hendes spørgsmål, men også fjernet nogen og tilføjet nogen.
Hvis du synes det er et sjovt indlæg, så hop med på legen. 
Kunne være hyggeligt at se nogen af jeres instagram billeder igen.

10. september 2012

Jeg foreslår dig.

Jeg kan se at alle bloggere før eller siden er i en periode, hvor man ikke rigtig ved hvad man skal blogge om. Tankerne flyver rundt, men man kan ikke rigtig finde på noget spændende. Det er netop her mit indlæg kommer ind. Jeg vil se om jeg ikke kan lave en blandet liste, med en masse emner. Hvis du så en dag sidder og er helt tom for forslag kan du vælge et emne og skrive om det på din blog. Du kan også printe listen ud, klippe dem i mindre ord og trække et tilfældigt. Tror det vil blive en sjov leg og kunne være super fedt, hvis nogen af jer ville prøve det af. Evt vælge et du normalt aldrig ville prøve.

Slik, Dyr, Tv-serier, Mode, Fristelser, Dit hjem, Familie, Venskaber, Ost, Politik, Pinligt, Kærlighed, Sommer, Negle, Klamt, Frækt, Ærlighed, Smykker, Blomst, Sygdom, Jeg hader, Top 10, Sex, Kage, Yndlings, Bange, Facebook, Jokes, Spil, Mad, Make up, Musik, Billeder, Forståelse, Sjovest, Reality, Vinter, Afslapning, Døden, Tillid, Humor, Kønssygdomme, Tabu, Stjerner, Bedste oplevelse, Værste oplevelse, Søskende, Youtube, Kroppen, Druk, Swag, Homoseksuelle, Mobil, Vrede, Naturen, Tåre, Nyhed, 1 års tilbage blik, Sport, Blog's, Danmark, Følelse, Tænder, Hjemløse, Psykologi, Legetøj, 1 dag tilbage, Forkælelse, Ferie, Penge, Frugt, Chok, Job, Skole, Kedeligste, Ensomhed, Charme, Is, Tro, Stress, Ungdommen, Alderdom, Dyner, Varme drikke, Lækkert, Havet, Offentligt, Grin, Balance, Film, Kendte, Lande, Sladder, Vigtigste, Nydelse, Møbler,

I første omgang er det listen. Kan være der kommer flere med tiden. Hvis du evt skulle finde på at prøve det, så smid mig lige en kommentar. Vil meget gerne se hvordan det går og så kan jeg evt linke til din blog her i indlægget.

Feks kan i se Gulde tage udfordringen op her : Jeg foreslår dig... inspiration fra Jea
Hun fortsætter her: Jea foreslår ''Swag''