Da jeg var ude og gå i dag, tikkede der et tweet ind fra Anne-Mette, hvor der stod at hun var misundelig, over al den overskud, jeg har for tiden. Det fik mig virkelig til at tænke, så tak for det. ha ha..
Juni 2015 sagde jeg farvel til psyk og det var noget af det vildeste jeg i mange år, var nød til at gøre. Jeg var dengang slet ikke i tvivl om at jeg godt kunne stå på egne ben, men det var ubeskrivelig angstprovokerende. Jeg tænker hele tiden på psyk og jeg vil gerne indrømme at jeg her om vinteren mangler dem extra meget. De var så gode til at fortælle mig at jeg er på rette vej, at jeg ikke, er min sygdom, men blot menneske som andre. Jeg har mine udfordringer her i livet, men så længe jeg har roen og selv sortere så meget negativt fra jeg kan, så har jeg det faktisk okay.
Lige nu har jeg lidt extra overskud, men jeg har ingen ide om, hvor længe det holder eller hvor det kommer fra. Jeg har stort set ikke nogen planer resten af året og det nyder jeg. Lige pt er jeg ret meget alene i hverdagene, men jeg nyder det faktisk. Prøver at komme lidt ud hver dag, bruge min sunde fornuft og så hygger jeg mig derhjemme for resten. Har brug for at der er totalt ro omkring mig, så jeg kan lade op efter en meget aktiv sommer, men så jeg samtidig kan komme godt igennem vinteren. Jeg skære simpelthen alt fra, så meget jeg kan. Så er der kun mig og de gode ting tilbage. Alt der kan gi stress, uro eller negativ energi, skal bare gå væk. Feks blogger jeg ikke så meget lige for tiden, men jeg gør det når lysten og overskuddet er der. Det skal føles godt. Mange år med sygdom har lært mig at mærke godt efter, hvad føles rart og hvad gir uro.
Fuck hvor har det taget mig mange år at kommer hertil. Jeg er så stolt af mig selv, når jeg kan se og mærke, hvor langt jeg er kommet. Der er stadig dumme forstyrrelser, men når bare de holder sig langt væk eller jeg kan skubbe dem ud af mit liv, så har jeg det godt. Det koster indimellem, men det er det hele værd og det er det rigtige for mig. Jeg må også gerne ha det godt og gøre gode ting for mig selv. Jeg har accepteret at det her er mit liv, at det faktisk kan være godt, når bare jeg tager styringen og pyt med resten.
Det lyder let ikke???
Det er det ikke, men det er hele kampen værd. <3





