___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___

31. oktober 2013

Burde og burde ikke..

Det er hele tiden noget, man burde gøre eller noget man bestemt ikke burde gøre. Jeg diskutere ret til med mig selv og tit vinder fornuften, men ikke i dag. Jeg har længe haft den sygest lyst, til et honninghjerte. Så da vi så de havde dem på tilbud i dag, måtte jeg bare ha to. De var i 3 forskellige størrelser. Allerede der bliver det svært for mig. Havde aller mest lyst til de store honning bomber med smørcreme i, men det blev til 2 alm små.. Det kalder jeg en kompromis... Sorry, ny tanke.. Hvorfor fanden slutter det ord på S.. KompromiS???

Nå, men videre, Jeg burde slet ikke ha købt de honning hjerter og nu har jeg lige spist dem begge to. Det er faktisk Mette's skyld at jeg spiste begge to, hun havde delt et billede af sine muffins. Så var jeg bare nød til at spise dem begge. Faktisk har jeg ikke dårlig samvittighed, den kommer måske senere. De smagte fandme skønt.



30. oktober 2013

Vand, regnbue og pasta.

Jeg skulle egentlig ha været en tur i svømmehallen i dag, med min svigerinde, men hun har travlt med at gøre klar til barnedåb, så vi droppede det. Så i dag har jeg sovet længe og selv da jeg vågnede, gad jeg ikke at stå op, så lå bare 1 til 2 timer i sengen og så noget tv. Det blev også til morgenmad på sengen. kl 12.30 kunne jeg ikke mere, så sprang op af sengen og fik lave lidt små ting. Vasketøj, oprydning og støvsugning. Solen skinnede, så jeg fik lyst til at komme lidt udenfor. Besluttede derfor at jeg ville hente kæresten fra job og hvis jeg lige kørte lidt før, kunne jeg nå at turfe lidt på vejen. Ja sorry, men jeg er blevet lidt tosset med det der turf.

Smukt vejr da jeg kørte hjemmefra, men da jeg kom til Odense regnede det.. Øv, dog fik jeg taget et par turf zoner og solen kiggede da forbi ind imellem. Feks her ved Munke Mose.


Da jeg havde været lidt rundt i Odense, måtte jeg tilbage til bilen og så ud, for at hente Søren.
 Nåede også lige at fange en regnbue, da jeg holdt for rødt i et lyskryds. 


Da jeg havde hentet Søren var det hurtig ind og handle, hjem og lave aftensmad. Egentlig vil jeg gerne spise sundt og tabe mig lidt, men motivation er bare ikke ret stor. Jeg gør alt hvad jeg kan for at passe på, men er faldet alt for meget i de sidste 1½ uge. Jeg ved det nok skal blive bedre, men det er svært lige nu. Til aftens endte det også ret galt, vi fik pasta, med kylling, bacon, grøntsager, fløde, pesto, parmesan og gorgonzola. Der er alt for meget fedt i, men sådan blev det altså i dag. Det smagte dog mega godt og kærester gav det karakteren 9-10 ud af 10. Virkelig en af yndlings retterne. :D


Aftenen er bare gået på sofaen, med tv og afslapning. Har også surfet nettet tyndt for at finde en bolero, sådan en skal man altså eje. Skal gerne bruge en til barnedåben i weekenden. Har også bestilt to billige på ellos, håber de når at komme til weekenden. Har lånt en af min svigerinde, så uanset hvad skal det nok gå. Nu mangler jeg kun at købe gave og finde nogle nylonstrømper Det er nok for koldt med bare ben og de er sgu også blevet lidt blege.

Skulle egentlig ha været til samtale på psyk i morgen, men hun har aflyst. Havde ellers virkelig glædet mig til den samtale og til at få tømt hovedet lidt. Tænker lidt at jeg så bare vil, bruge dagen på at få styr på de der sidste ting inden weekenden og måske blogge lidt. Nu må vi se, alle kort er åbne.
 

Et lille smut til Århus.

I går var jeg en lille hurtig tur til Århus. Min kammerat skulle til en casting og da han var lidt nervøs, valgte jeg at tage med ham. Jeg skulle så bare lige ha 2 timer, til at gå i Århus i går aftes. Jeg valgt en gå mig en tur rundt i byen og turfe lidt. Jeg nåede at se en hel masse, tage 10 zoner og bare nyde vejret. Heldigvis var det lige tørvejr i de 2 timer, så det var bare perfekt. Jeg tror der er ca 10-12 år siden jeg sidst var i Århus og hvor er det, altså bare en dejlig by.


Det føles også som om der er meget mere liv i Århus, end feks Odense. Der var mange mennesker selv om det var aften. Deres cafe live om aftenen, var hyggeligt og folk sad sørme også udenfor. Der er Odense, meget mere dødt. Bestemt en by jeg fremover gerne vil besøge lidt mere, der er jo kun ca. 1½ time derover. Ja og måske skulle jeg en dag udfordre mig selv lidt og kravle op og se udsigten ved Aros - Your Rainbow Panorama 

Aros - Your Rainbow Panorama

Alt ialt var det en rigtig hyggelig tur og de 2 timer, jeg havde at vente i fløj bare afsted. 
Ja og super hyggeligt at se min kammerat igen, det var alt for længe siden.
Hvad synes du om Århus og har du været oppe og se udsigten?

29. oktober 2013

Levende træ og storm-hygge.

 Det store træ udenfor, var helt levende i dag.
Sorry for den dårlige video, men det gik lidt hurtigt og ville helst ikke helt ud. 

Dagen i dag synes jeg faktisk har været rigtig hyggeligt, selv om det var lidt voldsomt på et tidspunkt. Jeg har ikke været bange for at være alene midt i denne storm. Jeg var mest nervøs for om kæresten, overhovedet kunne komme hjem fra job. Jeg har puttet på Randi (sofaen), med dynen hele dagen. Vejret var jo ikke rigtig til andet og var også lige det min krop havde brug for. Fik nu også vasket lidt tøj og ordnet negle..


Stormen har lagt sig og jeg har lige været ude på både altanen og svalegangen, for at kigge lidt. Luften er helt frisk, der er helt vindstille og himlen er stjerneklar. Det er bare den smukkeste efterårs aften. Lysten til at gå en lille tur udenfor er stor, men samtidig så er klokken mange og jeg lusker rundt i nattøj.

I morgen skal jeg lige ha ordnet lidt praktiske ting og sidst på dagen, skal jeg med en kammerat en lille tur til Århus. Håber på godt vejr i morgen, for så skal jeg da lige en lille tur rundt og turfe lidt deroppe, nu hvor jeg alligevel skal vente lidt.

27. oktober 2013

Weekendens Hurtige.

Jeg har haft lidt travl de sidste par dage, så der har ikke været så meget tid til bloggen, men det er okay, dog ville jeg gerne vil smide et par af de hurtige herinde. Jeg blogger for min egen skyld, så det er også en gode måde, lige at få skrevet lidt om hvad der er sket, hvis jeg på et tidspunkt lige vil kigge lidt tilbage..

  • Har de sidste 14 dage ikke været specielt voksen-praktisk.
  • Fredag og lørdag gik derfor med oprydning og rengøring.
  • Vi fik også klare alle forberedelserne til kærestens fødselsdag.
  • Jeg har haft lidt travlt i denne uge og det kan jeg godt mærke nu.
  • Selv om det har været en svær uge, har der også været rigtig mange gode oplevelser.
  • I dag har vi haft gæster til morgenbord og vi fik fejret kærestens fødselsdag. 
  • Det har været en skøn søndag og kæresten har virkelig nydt dagen.
  • Til aftensmad stod den pizza og kæresten fik en astronaut is til dessert.
  • Han følte sig extra heldig da han opdagede at der var to vingummier i sin is. 
  • Jeg forkælede ham med en gang ryg og fod massage, inden har blev puttet i seng.
  • I morgen står den på max afslapning for mig.  

Tillykke med dagen sødeste

24. oktober 2013

De gode dage, betyder så meget mere.

Ligger her på sofaen og er helt afslappet og træt. I dag er der vidst ingen fare for at jeg ikke kan falde i søvn, har kæmpet siden kl 20, for at holde mine øjne åbne. Så når jeg har skrevet et par ord her, vil jeg i seng. Skal gerne være frisk i morgen, da jeg virkelig trænger til at være voksen-praktisk. Der skal gøres rent og håber lidt at jeg kan få det overstået hurtig, så jeg også kan nå at slappe lidt af.

I dag har været en skøn dag. Jeg har været i svømmehallen, med min søde svigerinde og min dejlige nevø. Han er 9 uger og vokser bare alt for hurtig. Det var hans første tur i svømmehallen og jeg er en meget stolt Faster. Han hyggede sig så meget i vandet og er meget beæret over at få lov til at opleve, hans første svømmetur. Nu ville det lige ha passer perfekt, med et af de billeder vi tog, men han er ikke helt klar til internettet endnu.

Jeg har længe gerne ville i svømmehallen, men det er ikke rigtig blevet til så meget, så da det endelig lykkedes at kommet afsted i dag, var det virkelig fantastisk. Jeg elsker bare vandet, at svømme og det var bestemt et kæmpe bonus at ha ham den lille nevø og min svigerinde med. Jeg håber at jeg kan komme til at svømme lidt mere, her i denne vinter, men kan også mærke at jeg pt ikke er så motiveret for at køre derud alene. Regner med at vi tager en tur mere i næste uge, så det er bare lækkert. Vand er virkelig god terapi for mig, det giver livsglæde og afslapning.

Dejligt at man ind imellem alle de svære ting, også kan ha nogle rigtig gode dage og de betyder bare utrolig meget for mig lige nu. Nå men nu vil jeg hoppe glad ind i seng. Håber også i har haft en dejlig dag :D

23. oktober 2013

Ventetid, Hygge og Burger's.

I dag har jeg været med min Svigerinde på høreklinikken på OUH. Imens hun var inde og få sine nye høreapparater, fik jeg lov til at hygge med min lille nevø (som stadig ikke har noget navn). Han er simpelthen så fantastisk og jeg er helt solgt. Vi klarede ventetiden på mor, rigtig fint, selv om sulten hurtig meldte sig hos ham. 

Efter turen på OUH, gik vi lidt rundt i Odense og planen var at vi ville tage frokosten på Jensen's, men de er desværre ikke særlig barnevogns venlige, så vi droppede det og gik på Cafe Chino's i stedet for. Vi valgte at sidde ude i dag, så junior kunne sove i barnevognen og vejret var egentlig rigtig fint. Han var dog ikke helt enig i at sove, når nu der kom store burgers på bordet. Der minder han utrolig meget om sin Far. Hvis du ikke har prøvet Chino's, så er det bestemt et besøg værd, de laver bare de bedste hjemmelavet burger.


Jeg sov kun 4 timer i nat, men det er som om det er totalt lige meget, når man bare ved at man skal op af sengen og hygge sig med sin søde svigerinde og lækkermås af en nevø. Samtidig betyder det at jeg muligvis har lettere ved at sove i nat, skal nemlig være frisk til i morgen, for der skal vi igen på tur. Vi skal prøve i svømmehallen med den lille bebs, for første gang. Jeg er meget stolt over at kunne få lov til at være så tæt på ham og opleve, hvordan han hele tiden udvikler sig. Det er virkelig skønt og samtidig, er det rigtig dejligt at bruge noget mere tid, sammen med min søde svigerinde, det har jeg længe gerne ville.

Håber også at i har haft en skøn dag. <3

22. oktober 2013

Smukke Lyng.

I onsdags var jeg med min mor ude ved Enoflora og hun forærede mig 4 lyng planter. Jeg har først fået dem plantet om i dag. Overskuddet og energien har simpelthen bare ikke rigtig været der, men nu er det gjort. Nu hvor det endelig er gjort, er jeg bare endnu mere glad for dem. 
De der små ting i hverdagen, er bare noget af det bedste jeg ved.


21. oktober 2013

Smuk afsked med Farfar.

Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal starte dette indlæg. Der er så mange ord, jeg gerne vil ud med, men det er som om, jeg ikke rigtig kan sætte dem rigtig sammen. I dag har været en utrolig svær dag. Vi har været til min Farfar's bisættelse. I går aftes var jeg slet ikke sikker på, om jeg overhovedet kunne deltage. Jeg havde det så utrolig skidt og tårerne trillede bare ned af kinderne på mig. Heldigvis nåede jeg da at få et par timers søvn og da jeg stod op, havde jeg det lidt bedre. Jeg hoppede i bad, fik lidt morgenmad og så var det ellers bare afsted. Vi kom ca 45 min for tidligt til kirken, men det var egentlig okay bare at stå udenfor, få lidt luft og lige sunde sig lidt.


Dørene gik op og vi fik lov til at gå ind. Jeg gik stille op at gulvet, for at kroppen kunne nå at vænne sig til hele rummet og hele situationen. Det var utrolig smukt med alle blomsterne og der var en helt ufattelig ro og varme, som fik mig til at slappe af og finde en plads. Kæresten tog min hånd og jeg lukkede hele verden ude et øjeblik. Orglet spillede lidt og vi blev bedt om at rejse os, jeg prøvede, men der begyndte min tårer for alvor at trille. Jeg måtte sætte mig ned, trække vejret og finde mine lommeletter frem. For mig er tårer meget naturligt, men lige der ville jeg gerne prøve at stoppe dem, for min Farfar's skyld. Det hele var så fredfyldt og jeg er sikker på min Farfar var i rummet. Under præstens tale, fløj der er sommerfugl rundt og lige som præsten sagde hans navn, kom der er stor lys søjle fra et af de store vinduer. Ja det var måske helt tilfældigt, men når man sidder i rummet, så føles det som et tegn eller en form for tilstedeværelse. Jeg prøvede virkelig at lytte til præsten, men kan ikke huske et eneste ord, dog husker jeg at de ting han sagde var smukke og helt rigtige. Min Faster holdte også en virkelig smuk tale og ceremonien sluttede, med en af min Farfar's yndlings sange - Please Release Me. Vi gik skiftevis op forbi kisten og fik sagt et sidste farvel, imens musikken spillede i baggrunden. Det var den eneste rigtige måde at få taget afsked på og jeg er utrolig glad for at jeg klarede at være med. Min Farfar var en Leve-mand og han har lært mig rigtig meget om livet og om hvor vigtig smil og humor er, selv om livet ind imellem ser rigtig sort ud. Han vil altid ha en utrolig stor plads i mit hjerte og fra nu af vil jeg kun mindes ham med smil og stoppe mine mange tårer, som han ville ha ønsket det.

Kære Farfar. Tak for alle de ting du har givet mig her i livet. Du har altid formået at få mig til at smile og den forståelse, du de sidste par år har givet mig, betyder mere end du nok selv er klar over. Din musik, dine historie, kvikke bemærkninger, din humor, din lyst til at stoppe os i fryseren, dine 5 kr, solbærsnaps og vores ture på losseren og efter danskvand, har givet mig utrolig mange gode minder. Dit livsmod og livslyst har jeg altid beundret dig for og noget jeg håber at kunne føre mere med mig, i livet fremover. Hvis du møder nogen jeg kender på en sky en dag, så gi dem lige en af dine kvikke bemærkninger med på vejen og et kram fra mig.

19. oktober 2013

Halloween Hygge.

I Søren's familie har vi de sidste par år, haft en lille Halloween/Græskar tradition. Vi mødes, laver søde græskar hoveder og spiser sammen. Ikke noget vildt, men altid super hyggeligt. Så det har vi været til i dag. Vi var alle sammen ret trætte, så den stod bare på max hygge og vi hang mest bare i sofaen. Vi er lige kommet hjem og nu hænger vi så på vores egen sofa. Jeg er virkelig ikke i hopla for tiden, men det kan man vel heller ikke være hele tiden. I skal dog ikke snydes for at se vores græskar.


Det i midten har Søren og jeg lavet sammen. 
Jeg tegnede hvor han skulle skære og så ordnede han, faktisk resten. 

Et øjebliks ro midt i alt det ustabile.

Jeg er stadig utrolig psykisk ustabil og denne uge, har bestemt ikke gjort det lettere. Jeg prøver hele tiden at slukke for tankerne, tænke på noget andet, gøre bare et eller andet, men intet virkelig rigtig lige nu. I dag har jeg haft det rigtig skidt. Min lange gå tur var skøn, men tankerne farede rundt i knolden på mig og der er ingen bremse. Jeg kan normalt godt slukke for tankerne, men ikke i denne uge. Jeg er hele tiden alle følelser igennem og i dag har tårerne, trillede livligt ned af kinderne på mig flere gange. Der er rigtig rigtig mange årsager til, hvorfor jeg har det skidt lige nu og det er noget er kommer til at tage lang tid og kræfter. Prøver hele tiden at tænke fornuftigt og berolige mig selv, men som sagt, så virker intet lige nu. Jeg ved dog at hvis jeg ikke havde gået mig den lange tur i dag, havde jeg haft det langt værre. Solens varme, den friske luft og hvert skridt jeg tog, var i dag en personlig sejr for mig, desværre bliver alt det smukke overskygget lidt af mine mange tåre. Jeg prøver at acceptere min situation, som den er lige nu, det er okay at være ked af det og være så psykisk ustabil. Jeanette det vil ikke sætte dig tilbage til hvor du kommer fra.

Ja det passer måske ikke helt ind i dette indlæg, men vil lige vise jer, et billede jeg tog i dag på stige-ø. Det er en legeplads som er bygget oppe imellem nogle bakker. Der stod jeg midt i det hele og kunne kigge ud over det hele og særligt op mod skyerne. Der fandt jeg ro et øjeblik.


I morgen skal vi være sammen med min søde svigerfamilie, jeg føler mig pt ikke særlig social, men jeg vil bare med. Vi skal skære græskar og så skal vi ha tarteletter.. Det har jeg bare haft lyst til hele ugen. Er sikker på det bliver hyggeligt, selv om jeg pt ikke er så oplagt.


18. oktober 2013

Jeg måtte sparke mig selv.

Jeg stod op ved 9.30 tiden i dag. Der skulle komme en og købe en af vores akvarier, som vi tømte i sidste uge. Jeg har længe synes det stod et dumt sted, så dette måtte bare lukkes ned. De kom til tiden og det tog kun 2 min, så var de ude af døren igen og jeg var 250 kr rigere. Havde allerede i går aftes, planlagt at når de havde været her, så ville jeg ud og ha noget luft i hovedet. Samtidig gav det mig en mulighed for at turfe. Jeg er ikke specielt godt til bare at gå en tur alene, uden et egentlig formål. Turf er skide sjovt og gør det lettere for mig at se et mål, med at komme lidt ud. Jeg kom afsted og vejret var jo helt perfekt. Planen var egentlig at jeg ville tage de to zoner her i byen, jeg manglede og så et par stykke i Odense, men ikke nogen jeg skulle gå alt for lang for. Det ændrede sig hurtig da jeg først var kommet til Odense og ud af bilen. Jeg gik en tur på 1 time og 25 min. Vejret var jo perfekt og det er meget lettere bare at gå rundt. Jeg fik min 40 zoner's medalje og faktisk fik jeg også kronen.. Weee..... Har dog lige mistet den igen.. øv øv øv.. Det var en skøn tur og er glad for jeg fik mig selv sparket ud i dag.

TURF
Kender du turf??? 

17. oktober 2013

Jeg stopper grøntsager i..

Jeg har de sidste to uger haft lidt af et grøntsags flip. Jeg vil gerne spise flere grøntsager, men lige for tiden, er jeg ret træt af salat. Så det er jo med at få det grønne på en anden måde. Tror kæresten er ved at blive lidt træt af, alle mine mange grønne forslag, men han har overlevet indtil nu og han bliver også positivt overrasket. 

Ja det ligner ikke gourmet mad, men det smagte hammer godt.

Frikadeller med revet squash i. 
Kartoffelmos med blomkål, løg, gulerødder og hvidløg.
Spidskål blancheret og lyn stegt på panden.

Jeg kommer tit et eller andet extra i frikadellerne.
 Jeg bruger altid havregryn, men ellers har jeg prøvet med forskellige grøntsager 
og det er stort set altid lækkert.
Kunne ikke helt smage at der var squash i, men gode det var de. 
Der er også nok tilbage til at vi kan få det igen i morgen.

Kartoffelmosen er mega lækkert.
Det er faktisk en rest fra den anden dag, som jeg ikke kunne nænne at smide ud.
Det smager virkelig super lækkert med blomkål, gulerødder, løg og hvidløg i.
Lavede det faktisk på den måde, fordi jeg havde lidt grøntsager som skulle bruges.

Spids-kålen har vi i denne uge fået 3 gange.
Det er virkelig vores nye yndlings kål.
Hverken kæresten eller jeg, er særlig tosset med kål, men spidskålen er lækker.

Jeg ender også med at prøve nye ting af, fordi jeg ikke bryder mig om at smide noget ud.
Så tit når jeg skal finde ud af hvad vi skal ha til aften, tænker på hvad vi har som skal bruges.

Mon sms'er forsvinder en dag.

Da jeg var teenager fik jeg ufattelig mange sms'er. Jeg skrev rigtig mange selv og fik også mange igen. Når jeg tænker tilbage, var det skide hyggeligt, men de sms'er var for det meste ret ligegyldige. Dog var den kontakt rigtig vigtig for mig dengang. I dag får jeg flest smser fra kæresten. De er vidunderlige. Tror jeg i dag ialt får ca 0-5 sms'er på en dag. Det er virkelig ingen ting i forhold til da jeg var yngre. Det kunne jeg hurtig får 100 på en dag. Jeg savner engang imellem at sms'er lidt mere, men de smser jeg får i dag, betyder meget mere for mig, end de ligegyldige jeg nogen gange fik som teenager. I dag har vi jo mulighed for at smide beskeder alle steder, så gad vide om sms'er en dag helt forsvinder?

  Kunne været sjovt at høre jeres syn på sms'ernes fremtid og hvor meget du bruger det?

16. oktober 2013

En spontan dag mere.

Da jeg stod op i dag, var min tanke faktisk at jeg nok bare, skulle gå lidt i hi på sofaen. Tænke at jeg derfor ville starte med et godt karbad, lidt morgenmad og så ind på sofaen. Det gik faktisk også efter planen, indtil jeg satte mig i sofaen.. Så fik jeg pludselig en sms fra min mor. Hun spurgte om jeg ville med en tur ud i enoflora og kigge lidt. Det er et gartneri, hvor der også har en hel passe andet. De har stort set alt, blomster, planter, krukker, vaser, brugskunst, pynt til alle højtider og ting til alle dekorationer.

Så jeg hoppede hurtig i noget mere tøj og kørte over til mig mor. Vi sad lige og snakkede lidt, inden vi tog afsted. Hvis der er noget mig og min Mor er gode til, så er det at snakke. Nogen gange snakker vi også alt for meget. Mit forhold til min Mor bliver bedre og bedre, og det gør mig virkelig glad. Jeg ved seriøst ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende, hun er der altid for mig.

Vi kom afsted og det var super hyggeligt, hun forærede mig også 4 lyng planter. Lækkert.. Det er lige hvad jeg trænger til, nu hvor vi smed alle de døde sommerplanter ud i sidste uge.


Jeg fik ikke lige plantet dem i dag, men det skal jeg i morgen og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg glæder mig så meget til jeg en dag, får min egen have, det er virkelig en af mine store drømme.

Jeg var faktisk også så heldig at min Mor mente at jeg skulle ha de sidste Geoginer, i hende have. Hun klippede en fin buket til mig, jeg kunne tage med hjem. Lidt synd at hovederne på blomsterne er så tunge at de vender hovedet lidt ned af, når du jeg står klar med kameraet. Den er bare så meget smukkere end billedet viser.


Pludselig var dagen gået og jeg måtte hjem til min skønne kæreste. Vi biksede hurtig noget wok mad sammen, fik spist og så har den ellers bare stået på afslapning. Synes jeg er rigtig brugt her til aften, men der sker også enormt mange ting i mit liv lige nu. Jeg prøver takle det på den bedste måde jeg kan og prøver virkelig at gøre de rigtige ting. De rigtig ting for mig og de mennesker jeg holder af. De sidste par dage har været ret spontane og det elsker jeg bare. Jeg er også blevet rigtig god til bare at springe ud i det.

Nu vil jeg se lidt ligegyldig tv og prøve at slukke lidt for tankerne. I morgen er der en ny dag og ingen ved, hvad den bringer mig. Jeg lader mig overraske. <3

15. oktober 2013

Luft, Kærlighed, Fred og Ord.

Jeg tænker ikke så sammenhængende i dag, så i dag vil jeg fortælle om dagen lidt i punkter, små afsnit eller hvad man nu ville kalde det. Lidt som når jeg har lavet dagens hurtige, men denne udgave bliver nok bare lidt mere detaljeret og derfor lidt længere..

Jeg stod op ved 9 tiden i dag, selv om natten ikke havde været så godt. Havde en aftale med min Farmor i dag, om at jeg skulle hjælpe med lidt små ting. Så langt kom jeg aldrig. Telefonen ringede, det var min Faster, der sagde at jeg ikke skulle komme alligevel, da de alle sammen var kaldt ud til min Farfar på sygehuse. Han har været syg længe og vi vidst godt hvor det var på vej hen.

Lå på sofaen lidt og vidst så ikke rigtig hvad jeg skulle gi mig til. Det er jo heller ikke sundt, bare at isolere sig, hvis man i forvejen er lidt trist og bekymret. Så jeg skrev til min søde svigerinde og vi blev hurtig enig om at vi kunne mødes i Odense og gå en lang tur. Imens kunne vi så lige turfe lidt. Passede perfekt for så kunne jeg lige se min svigerinde og lækre nevø og samtidig få en medalje i turf.

Vi fik barnevognen op i gear og så var det ellers bare derud af. Efter noget tid fik jeg en sms. Min farfar var gået bort. Lige da jeg stod der i Odense, fyldtes min krop bare med en enorm ro, lettelse og kærlighed. Jeg har længe ønsket at min Farfar skulle få fred og det ved jeg også var hans eget ønske. Sidst jeg så ham, blev der sendt masser af kærlige blikke og det betyder mere end ord kan beskrive. Min farfar ville ha haft fødselsdag i morgen.

Turen gik videre og det var så hyggeligt. Vi trillede bare rundt i Odense, fik snakket rigtig meget, nydt vejret og jeg fik også set steder i Odense jeg ikke har været før. Efter 2-3 timer måtte vi hellere finde bilen og vende snuden hjem. På vej hjem i bilen tænke jeg meget på min Farfar og kunne også mærke at min krop var ved at være godt slap.

Jeg kom hjem, fik en god snak med en sød veninde over mobilen og derefter prøvede Søren og jeg ellers at finde en aftensmad løsning. Planen var egentlig at lave wok, men det opgav vi hurtig. Vi var begge trætte og ikke på toppen, så han ofrede sig og gik ned i byen efter pizza. Det må man gerne få på sådan en dag som i dag. Imens kunne jeg lige få ryddet lidt væk, få redt sengen og hoppe i noget putte tøj.

Pizzaen blev indtaget og så faldt jeg ellers om på skjoldet på sofaen. Ligger bare med dynen og putter. Jeg kan ikke rigtig tænke så klart, men det behøver man jo heller ikke på sådan en dag. Jeg er dog rigtig glad for at jeg kom lidt uden for i dag og fik lidt luft i kinderne, sammen med de to dejlige. Jeg kan sagtens lokkes til mange flere ture sammen med de to.

13. oktober 2013

Mærk Naturen.

Jeg elsker virkelig naturen når jeg først er kravlet op af sofaen og kommet udenfor. Jeg elsker, lyset, duften,  luften og er også typen, den helst skal røre ved det hele. Den anden dag, da jeg var ude og turfe, faldt jeg over en hel masse kastanjer. Jeg var nød til at samle så mange jeg kunne bære. Kender i den der følelse, når man har en helst frisk kastanje i hånden. Den er virkelig smuk og utrolig glat. Kan gå længe med sådan en i hånden. Det er noget af det jeg elsker aller mest ved denne årstid.


Smuk aften himmel.

Efter aftensmaden i dag, var jeg simpelthen nød til lige at finde mit kamera frem. 
Himlen var simpelthen sååå smuk og var nød til at dele det med jer.


12. oktober 2013

Lørdags hygge..

Dag i dag har været rigtig dejlig. Vi har sovet længe og startede dagen stille og roligt. Sådan som en rigtig weekend, bare skal være. Efter morgenmaden hoppede vi i noget tøj og så var det ellers afsted til lossepladsen. Alle sommerplanter er nu kørt væk og altankasserne er helt tomme. Jeg har lige 2-3 krukker tilbage udenfor, med lidt blomster i, som jeg ikke kunne nænne at smide ud endnu. Der ser bare så tom ud nu. Håber jeg kan finde en lille mønt et sted, til at købe et par efterårs planter, måske et par lyng eller andet. Ja og i næste uge skal vi lave græskar, så det hjælper også lidt på tomheden.

Efter det aktive indslag tog Søren en meget velfortjent Morfar. Han har været så godt til at hjælpe i dag og har endda også fået ryddet lidt op ved hans skrivebord. Han har bare været sååå dygtig. Man skal huske at gi ros og det har han virkelig fået i dag. ;)

Her til aften har den stået på lækkert mad og nu hygge foran tvet med lidt slik. Jeg levet stadig sundt og har tabt mig i denne uge, men jeg bliver nød til at gi mig selv lov til lidt i weekenderne pt. Jeg har rigtig mange ting i hovedet og hvis jeg ikke tillader mig lidt hygge, så ender det med jeg giver op og det ønsker jeg virkelig ikke.  Jeg er dog blevet rigtig god til at holde mig fra det i hverdagene og når jeg tager lidt slik, kan jeg godt stoppe inden skålen er tom.


Søren trængte lige til at få sig lidt luft, så han er gået sig en lille tur. Det er så hans undskyld for at stjæle mine turf zoner.. Arrgghhh... :D  Jeg kan jo heldigvis altid tage mine zoner tilbage igen og han hjalp mig i går med at få en medalje. Så det går nok..

Håber også i nyder weekenden.

Har jeg egentlig altid haft angst??

Jeg sad lige og læste dette blog indlæg - Noget småt kan blive til noget stort
Jeg kom til at tænke på om jeg egentlig, altid har haft angsten i min krop. Siger altid at den kom som lyn fra en klar himmel, men måske var den i mon krop før det?? Hvis du vil læse hvordan jeg blev syg, så tjek indlægget - Lynet slog ned!

Når jeg tænker mig godt om, så tror jeg egentlig at jeg havde noget angst i kroppen som lille. Husker at jeg ikke turde været alene i perioder og at jeg også dengang, havde ret store søvn problemer, fordi jeg var bange. Det er normalt for børn at ha nogen perioder, hvor de er bange for et eller andet, men mit varede i flere år og har sat store spor hos mig. Jeg har faktisk også stadig et mareridt som følger mig, fra den gang. Jeg husker at jeg kunne ha noget, der godt kunne minde om angst anfald. Kroppen gik lidt i hysteri, jeg skreg, rystede, hyper ventilerede, svedte og var enormt bange. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg egentlig var bange for dengang. Måske har det været en form for separationsangst, men jeg er langt fra sikker på noget. Ja og alligevel ved jeg at jeg var enormt bange for mig selv. Ja, det lyder måske sært, men jeg vidste ikke rigtig, hvordan min krop og mine tanker ville reagere.

Jeg ved at min personlighedsforstyrrelse har en del med min opvækst at gøre, men det er faktisk første gang, jeg sådan tænker tilbage med hensyn til angsten.

Jeg mener ikke jeg havde noget angst fra jeg var ca. 14 og til jeg var ca 21 år. I de år havde jeg kun en ting i hovedet og det var - Det er mig der bestemmer! Jeg ville bryde grænser, jeg ville gøre oprør og samtidig, trængte jeg enormt meget til kærlighed og opmærksomhed. Jeg følte mig misforstået og følte mig enormt fanget i min egen krop. Jeg har lige læst nogle papire i min journal fra dengang og der står ikk noget om angst. Det eneste der stå er at jeg var rigtig bange for mig selv og at jeg samtidig var utrolig vred på hele verden.

Disse små tilbage blik føler jeg er godt. Det sætter tanker i gang og jeg får bearbejdet nogle ting, men det tager også rigtig mange kræfter. Der står ting i min journal der gør rigtig ondt at læse. Nu vil jeg slukke hovedet lidt, med noget ligegyldig tv og i aften står den på hygge med kæresten. Vi laver lidt lækkert mad og så tror jeg vi skal se en film eller vild med dans.

Mors Georginer.

Var forbi min Mor den anden dag, sammen med min svigerinde og lille nevø
 Nyder altid lige at tage en lille pause i hendes have og få lidt luft. 
Hun er meget glad for hendes Georginer og siger altid at dem må jeg gerne tage nogle billeder af. 
Synes lige i skulle se, for den her er virkelig smuk.


Random facts.

Jeg så at Gulde havde lavet et indlæg, hvor hun skriver lidt facts om sig selv. Hun opfordrede andre til at gøre det samme så det vil jeg prøve. Hendes indlæg kan ses her - Gulde-facts you may og may not know

Her kommer lidt helt tilfældige facts om mig.

1: Jeg elsker virkelig at se film og ser gerne nogle stykker hver uge. Det er en god måde for mig at få slappet af på og samtidig får det mine tanker lidt på afstand, så bruger det engang imellem som terapi. Dog overvejer jeg lidt om min DVD samling skal sælges, vil helst se film jeg ikke har set før. Har ikke set film fra samlingen i over 2 år tror jeg.

2: Jeg har morgen og aften oprydnings ritualer. Jeg bruger ca 15-30 min både morgen og aften på at lave lidt huslige ting. Jeg er ikke god til rod, det skaber hurtig stress i tankerne. 

3: Som de fleste ved at jeg førtidspensionist. Det var og er en nødvendighed for mig lige nu. Jeg har ingen intension om at jeg skal være det resten af livet, men heller ingen ide om, hvordan min fremtid ser ud. Jeg har et stort ønske om at få noget andet at bo i, få børn med kæresten og en dag finde et job, som passer til mig.

4: Jeg har rigtig svært ved at sige nej, hvis nogen spørger mig direkte, om jeg kan hjælpe. Så ofre jeg tit alle kræfter og så må jeg bagefter betale prisen, for at genvinde lidt energi. Er dog blevet bedre til at udsætte mine løfter. Øver mig i at sige, det må vi lige finde ud af.. Hvis jeg vil opnå mine fremtidsplaner, skal jeg helst ha skaffet mig så meget ro af jeg får mere overskud og det giver samtidig mere plads til nye ting.

5: Jeg er et meget følsomt menneske. Ikke fordi jeg bare har let til tåre, men fordi alle følelser, hele tiden sidder lige under huden. Folk der kender mig ved at jeg ikke har noget imod at græde foran andre. Jeg har heller ikke noget imod at vise, hvis jeg er rigtig glad eller hvis jeg er rigtig gal. Nogen gange viser jeg nok for mange følelser og andre gange måske for lidt.

6: Jeg har været Au Pair i Holland da jeg var yngre. Jeg boede ved en Hollandsk familie og skulle faktisk ha været der i 1 år, men sådan gik det ikke. Jeg valgte at trække mig efter ca ½ års tid. Der var for mange forventninger og samtidig regler jeg ikke kunne leve op til. Det er en lidt længere historie, men kan være vi lige skal tage den en anden dag. Oplevelsen var dog rigtig god og jeg er virkelig glad for jeg prøvede det. Det udviklede mig rigtig meget.

7: Veninde fnider er noget jeg holder mig ret langt fra. Det har også kostet et par veninder. Jeg gider ikke drama, vil faktisk langt hellere drikke nogle øl med et par kammerater.

8: Jeg fortryder rigtig mange ting fra mine Teenage år. Jeg var snot forvirret og ville prøve alle grænser af. Heldigvis er jeg blevet klogere og har virkelig lært en masse om livet og mig selv.

9: Min yndlings-mad er et stykke frisk rugbrød med spegepølse, ny kartofler, mayo og purløg eller et stykke groft franskbrød med rygeost salat. Det kan jeg leve af i perioder.

10: Jeg elsker børn. Mit hjem har altid været åben for børn og jeg har tit haft nogen på ferie eller weekend. Glæder mig enormt meget til det bliver min egen tur til at være mor en dag.

Ja det var så mine 10 facts, men kunne sagtens ha skrevet mange mange flere på. Kunne være hyggeligt hvis andre evt også ville skrive et par facts om sig selv. Smid mig evt et en kommentar og et link, hvis du hopper med på legen.. :P

8. oktober 2013

Livsglæde af top kvalitet.

Jeg har bare haft en af de aller bedste dage længe. Sidder her en ganske almindelig tirsdag aften, med en krop der er helt afslappet og fylde med livsglæde. Kan mærke at dagen i dag, har fået min krop til at smile inden i og det er mere end vidunderligt. Elsker det.

I dag har jeg været en tur rundt om Langesø, sammen med min søde svigerinde og min alt for dejlige lille nevø. Det at kunne nyde naturen i dejligt vejr, snakke med svigerinden og se min dejlige nevø, er bare så fantastisk. Ville gerne vise jer min nevø, da han bare er alt for lækker, men han er ikke helt klar til internettet endnu, så i må nøjes med et smukt billede af Langesø.


Efter turen rundt om søen, blev vi enige om at min Mor, sikker ville blive glad for et overraskelses besøg af os alle 3. Vi nåede kun lige ind af døren, før hun fik overtaget lille manden og det er så vidunderligt at se, hvor glad hun er for at være Farmor. Imens kunne vi lige få et stykke mad og snakke lidt mere. Eftermiddagen fløj hurtig forbi og pludselig var klokken mange. Man glemmer virkelig bare tid og sted, når man er i så godt selskab og samtidig, kan få lov til at sidde, med sin lille skønne nevø i sine arme. Er en meget stolt Faster, hvis i ikke lige havde opdaget det imellem linjerne.

Disse dage sætter jeg virkelig stor pris på og det betyder at mit humør, vender på en tallerken.
Det er livsglæde af top kvalitet og super sundt for mig. Tak for en skøn dag til jer alle samme og tak til min fantastiske kæreste, for at lave en super lækker Lasagne til mig, da jeg kom hjem. Mums.

7. oktober 2013

Skal jeg passe mere på end andre?

Har nævnt det før, men vil lige ind på det igen. Jeg har den diagnose som hedder Dyssocial Personlighedsforstyrrelse. Førhen hed den diagnose Psykopat.

Når man tænker på en psykopat, hvad tænker man så??

Jeg har det sidste lange stykke tid, ja måske de sidste par år kæmpet meget for at blive et bedre menneske. Jeg ønsker ikke at såre mennesker eller sige ting, som simpelthen gør for ondt på andre. Det har taget mig rigtig lang tid at skære alt det onde fra og prøve at leve mere positivt. Jeg gider ikke være hende den hysteriske kælling, der igen smider med ord som gør ondt på andre.Vi virkelig gå langt, for at være et mere fornuftigt og positivt menneske.

Betyder det så at jeg slet intet negativt må sige??

Jeg har det sidste stykke tid, lagt rigtig meget mærke til at min krop er begyndt at reagere. Jeg kan mærke at jeg har noget der vokser inde i min krop.. Jeg har noget vrede inde i mig og jeg ønsker ikke det skal gå ud over nogen. Jeg ved bare ikke hvordan jeg kommer af med det. Jeg har lyst til at råbe og skrige engang imellem. Jeg ved bare ikke hvor jeg skal parkere det. Jeg prøver igen og igen, bare at ligge det fra mig, men hvor længe kan jeg mon blive ved med det?? Jeg ville jo ellers helst bare ha det til at forsvinde og glemme det. Kan man det? Det virker bare som om det vokser inde i mig lige nu, selv om jeg gør alt for at holde det væk.

Hvis jeg nu åbner munden og siger hvad jeg virkelige har brug for, hvad sker der mon så?

Skal jeg være mere fornuftig end andre?

Skal man som menneske med en diagnose passe mere på, for at sygdommen ikke får skylden?

Jeg har en diagnose ja, men jeg er menneske lige som alle andre og må vel også ha en mening, uden at det er min diagnoses skyld??

Betaler jeg en større pris end andre?

Lidt længere hjem.

Efter min samtale på psyk i dag, trængte jeg virkelig til lidt luft.
 Jeg gik derfor en lille tur inden jeg skulle køre hjem og vejret var jo helt perfekt.
 Samtidig kunne jeg jo så også lige turfe lidt. 

TURF

Det kom ialt til at tage mig over 2 timer at komme hjem. Det plejer at tage 45 min. 
Dejligt bare at nyde vejret, køre en lille omvej og se lidt natur, imens jeg turfede.
Det fylder min krop med livglæde og livskvalitet.
Jeg har brug for at putte lidt rolige og skønne ting ind i min hverdag  og det er bare 
en perfekt måde at gøre det på, især efter jeg periode hvor jeg har været meget inde.

Synes i skal prøve app'en, den er gratis og det er rigtig sjovt.
Hvis du ikke kan finde nogle zoner i nærheden af dig,
 har man mulighed for at foreslog nye zoner.
Det gjorde jeg og i løbet af 2 dage, kom der over 5 jeg havde foreslået.

TURF 

Smid ud og put noget nyt ind.

Jeg har længe ventet på at kunne komme til samtale på Psyk. Den sidste aftale jeg havde blev desværre aflyst og har virkelig kunne mærke at jeg har manglet at få snakket ud. Jeg bruger tit min samtaler på psyk til at få smidt en masse tanker ud, få sat noget lidt på plads og sætte nogle punktummer. Jeg har tit svært ved at styre nogen mine tanker og de der samtalerne på psyk er virkelig guld værd for mig.

I dag snakkede vi om, alle de ting jeg på det sidste har udfordret mig selv med. Listen er faktisk ret lang, når jeg sådan lige tænker over det. Har været til bryllup, deltaget i forskningsprojekt, bloggertræf, pårørende møde, været på ferie, været ude og flyve for første gang og været på sygehuset og besøge min Farfar. Det er alle ting, hvor jeg normalt ville mærke angsten, men jeg har klaret det uden. Jeg er rigtig stolt af mig selv. Nervøsitet har der været rigtig meget af, men angsten har jeg formået at holde på afstand. Det betyder ikke at jeg ikke har angst. Desværre er angsten begyndt at vise sig, ved alm hverdags ting. feks når jeg handler eller bare tænker på hvad vi skal ha til aften. Min psykiater sagde engang til mig at fordi man får det bedre med nogen ting, betyder det ikke at angsten er væk, den vil bare vise sig andre steder. Feks hvis man er bange for edderkopper og man får det problem løst, så kan det tit ske at man så bliver bange for noget andet. Så lige nu er min faste base lidt usikker, men jeg kæmper og det skal nok bliver bedre, for hver dag der går. Skal ha den gjort lidt mere stabil igen, så måske er det tid til en lille bitte pause fra udfordringer lige nu.

Jeg får meget ros på psyk for at jeg er klar over, hvad der hele tiden foregår inde i mine tanker. Jeg har fornuften med mig og de valg jeg tager er gode for mig. Jeg bliver bekræftet i at jeg er på rette vej og samtidig beroliger hun mig rigtig meget. Det er virkelig en stor støtte og befrielse for mig at ha de samtaler. Jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg jeg skulle gøre uden.

Nu er det tid til at putte lidt nye gode tanker ind i hovedet, så glæder mig over at jeg i morgen skal være sammen med min svigerinde og min lille nevø.. Vi skal ud og gå en skøn tur ved Langesø.

6. oktober 2013

Kosten blev sat på pause.

Ja, jeg indrømmer. Kosten i denne weekenden, har virkelig ikke været god. Jeg har haft alt for meget at tænke på, været til fødselsdag og min farfar er alvorlig syg. Jeg har spist rigtig mange ting, som jeg ikke burde, men sagde til mig selv at det er okay. I morgen er det mandag og så er jeg tilbage på den sunde linje, for jeg har bestemt ikke givet op.

Hvis jeg gir den en skalle og kan tabe bare 200-300 gram i denne uge, så kommer jeg under 100 kg og det ville virkelig være rart og nok også give mere motivation.

Kan jeg mon det?

Denne dag har godt nok taget rigtig mange kræfter. Heldigvis sov jeg rigtig godt i nat og det er bare en utrolig vigtig faktor, for at kunne kæmpe. Jeg vælger altid mine kampe med omhu og ja det kan til tider gå ud over andre mennesker, men jeg er nød til at passe på mig. Hvis jeg gerne i fremtiden vil ha det bedre, er jeg nød til engang imellem at tage nogle valg, der kan føre mig sikkert til fremtiden. Jeg er derfor den type, der ikke rigtig gør noget, med mindre jeg ved at der er størst chance, for en sejr. Nogen gange går det godt og andre gange, ikke så godt.

Jeg har i mange år ikke rigtig kunne færdes på sygehuset. I starten fik jeg angst, bare ved tanken om sygehuset. Selv om jeg kun skulle hurtig ind og ud igen, fik jeg det enormt skidt. Jeg lovede mig selv derfor at jeg i fremtiden, ikke ville tage derud, med mindre jeg var ret sikker på at det kunne lykkedes. Men igen fik jeg et par nederlag og måtte helt holde mig fra det. Fandt ud af med tiden at jeg kunne tage derud i nogen tilfælde. Feks kun tage derud for gode ting. Feks for at hjælpe en derud og senest for at se min lille nevø som var kommet til verden. Det har givet mig et par sejre og derfor ved jeg at jeg er på rette vej.

I dag har jeg så igen været på sygehuset. Jeg fik i går at vide at min Farfar er alvorlig syg og at det nok var en god ide at komme på besøg. Jeg brugte hele aftenen i går på at besluttet, om det var noget jeg kunne eller ej. Min krop sagde at i forhold til min angst var det nok en rigtig skidt ide, men samtidig var jeg klar på at tage skridtet. Ikke kun for min egen skyld, men også for at vise andre at jeg gerne vil prøve. Jeg vil gerne vise at jeg kæmper og jeg vil sgu gerne vinde over angsten. Oplevelsen var svær, jeg havde rigtig mange tåre, men angsten fik jeg holde på afstand. Min Farfar snakkede lidt med os, men sov også meget af tiden, vi var der. Han smilede til mig flere gange og det var rigtig dejligt. Han så mig med tåre og jeg kunne se han også selv blev rørt. Det var rigtig hårdt, men heldigvis kom der flere smil end tåre fra ham. Jeg tror han var meget overrasket over at se mig derude, han ved godt at det ikke bare lige, er noget jeg gør. Jeg havde min kæreste, bror, svigerinde og lille nevø med. Det var trygt for mig, meget roligt og det er den eneste grund til at jeg kunne gennemføre det. Jeg var det rigtig sted, med de rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt.

Da vi gik derfra fra var jeg hele følelses registret igennem. Jeg er glad for jeg gjorde det, jeg er glad for at se ham, jeg er glad for hans smil, jeg er stolt af mig selv og glad for min sejr. Ja og mange mange flere, som ikke er værd at nævne lige nu.

Jeg er ikke sikker på jeg kan gøre det samme en anden gang. Der er utrolig mange faktorer der spiller ind. Jeg bliver nød til at tage det gang for gang og nogen gange vil det lykkedes for mig og andre gange vil jeg måske slet ikke, tage kampen op. Det er nok det som er en af de sværeste ting for mig. Jeg kan ikke bare sige nu at jeg så en anden gang, vil kunne gøre det sammen. Det skal overvejes fra gang til gang og jeg gør ikke noget, hvis jeg inderst inde ved og kan mærke at det er for farligt. Det lyder skørt, men det kan faktisk sætte min fremtid på spil og det er jeg på ingen måde klar til at ofre.

Nu vil jeg kravle i seng, jeg har en samtale på psyk i morgen. Det glæder jeg mig enormt meget til. Håber jeg kan få smidt en masse tanker af dernede, så jeg kan få lidt mere ro i hovedet.

5. oktober 2013

Lørdagens Hurtige.


I dag får i lige et bare af de hurtige, synes ikke jeg er så god med ordene lige nu.. :D

  • Har været til Fødselsdag Brunch for min Mor's Mand.
  • Elsker Brunch og har nok ikke spist helt sundt i dag, men der skal være plads til hygge.
  • Jeg er bare helt forelsket i min lille nevø.
  • Slapper lige lidt af lige nu imens kæresten får en Morfar.
  • Vi skal Turfe når han er stået op, for min Bror har stjålet en zone.
  • Jeg er stadig psykisk ustabil, så det er godt at jeg har en samtale mandag på psyk.
  • I aften skal vi bare hygge og se Tv2's Fødselsdags show.
  • Håber i får en skøn weekenden.

4. oktober 2013

200 ned og på rette vej.

Jeg har nu været tilbage på den sunde livsstil, siden i Mandag. Synes selv det går rigtig godt og jeg er i hvert fald på rette vej. Jeg har været på vægten i dag og der er røget 200 gram, siden mandag. Havde nok håbet på lidt mere, men det er helt okay, så længe det går den rigtige vej.

Har spist sundt hele ugen og det eneste rigtige sukker jeg har fået, er 2 riesen karameller. Jeg har stadig min cola zero, men håber jeg kan få skåret lidt mere ned for det. Min krop har ikke godt af alt det syre der er i colaen. Jeg vil gerne være bedre til at drikke mere vand, men bliver også nød til at tage det lidt efter lidt, ellers bliver det bare alt for surt her i starten. Jeg vil også gerne begynde at træne igen, men overskuddet er der ikke lige nu. Håber det kommer i den nye uge. Hvis bare jeg kunne komme afsted to gange, ville det være kanon. Har også en halv aftale, om en svømme date med min svigerinde. Det glæder jeg mig virkelig meget til.

Jeg har i denne uge ikke haft de store smagsforstyrrelser, så det er virkelig skønt. Håber virkelig det holder ved og at jeg stadig har lyst til alle de sunde ting, i lang tid endnu. Jeg har ellers virkelig haft store problemer efter jeg stoppede med at ryge. Alt smager bare helt anderledes, men jeg er ved at vænne mig til alle de nye smage.

Hvis du også kan li at leve sundt og evt mangler lidt inspiration, så tjek Facebook gruppen Sundt.

3. oktober 2013

Pakkeleg for bloggere til Jul?


Hang lidt ud på Twitter, da søde Mette nævnte at hun gik med tanker omkring, hvad der skal ske på hendes blog til Jul. Hun overvejer en form for julekalender. Jeg har set andre bloggere, der gør det til jul, men har ikke selv fået det prøvet endnu. Jeg fik så den ide at vi måske kunne lave en pakkeleg for bloggere. Hvordan den skal være endnu, er jeg ikke helt sikker på, men enten en adventskalender eller også skal det være en rigtig pakke kalender. Hvis det skal være en rigtig pakke kalender, kræver det at vi er 24 bloggere. Hvis vi laver en advents kalender, er det lige meget hvor mange vi er, bare vi er et lige antal der deltager, men så skal man sende 4 søde små pakker til en anden blogger..

Før vi går videre, vil jeg derfor gerne vide om i kunne tænke jer at være med?

Smid en kommentar her hvis du kunne tænke dig at være med, kunne være mega hyggeligt.
Husk at skriv din mail eller hvordan man kan få fat i dig, hvis du vil deltage.

Turf - Outdoor Addiction - Video.

Hvis du ikke kender Turf så synes jeg klart, du skal prøve det.
Det er en fed måde at komme lidt ud på og det er super sjovt.
Jeg har kun prøvet det et par dage, da det først nu er kommet til iPhone.
Hent app'en til din mobil og så er du igang, den er gratis.
Synes lige i skal se videoen. 


Fik jeg sagt at jeg ligger nr 3 i Danmark lige nu.

Tjek det ud

2. oktober 2013

Kyllinge-Grøntsags Suppe.

I mandags lavede vi kylling i Rømertopf og der var en del tilbage.
Jeg er virkelig ikke glad for at smide mad ud, så derfor besluttede vi at bruge resten til en suppe.
Så i dag fik jeg pillet det sidste kylling af og plukket det i stykker.
Skroget kogte jeg lidt sammen med den fond, som også var tilbage i rømertopfen.


Ja det er lidt noget plut at starte ud med, men resultatet til slut er godt.
Da det havde kogt lidt, fik jeg siet det igennem en sigte med et viskestykke i.


Porre, gulerod, løg og persillerod.
Grøntsager vi i forvejen havde.
Fik kæresten til at snitte nogle grøntsager, 
som vi startede med at svitse meget let i en gryde.


Så hælde vi kyllige suppen i gryden og lidt hakkede flået tomater
Smagte til med slat, peber, paprika og lidt tandori krydderi
5 min før servering kom jeg det plukkede kylling i og tog det af komfuret.
Så var det kun at varme et groft brød og så var der serveret.


Suppe er virkelig en god og sund måde at få brugt rester på.
Man kan komme de ting i man har og kan li og det er kun fantasien der sætter grænser. 


Tænker du over madspild??

Hvis du er glad for at leve sundt, så tjek denne Facebook gruppe ud:

1. oktober 2013

Efter nedtur, kommer optur.

Som nogen af jer måske læste i mit indlæg - Psykisk Ustabil. Havde jeg virkelig ikke en specielt god dag i går og har de sidst par dage, været ret meget ude af kurs. I dag er det en ny dag og den er helt anderledes. Da jeg stod op til morges, havde jeg bare et helt andet syn på tingene. Ikke at min tanker er væk, men det er bare som om nattens engle, har været forbi og givet mig et stort kram.

Jeg har længe glædet mig til dagen i dag, men igen også været nervøs, spændt, urolig osv. Efter mit angst anfald i går, har angsten ligget lige under huden. Jeg kan mærke den bare venter på at få lov til at spring frem og sige BØH!!!

Ja nu er det vidst tid til jeg fortæller, hvad jeg så har lavet..

Jeg er pårørende til en som er alkohol afhængig. Det er utrolig hårdt at ha tæt inde på livet, men har også besluttet at så længe personen vil kæmpe, så vil jeg være der 100%. Personen er pt i behandling i Odense og får også medicin.

For ca 1½ måned siden, hørte jeg så at de på Behandlings-stedet, holder nogen pårørende aftener 2 gange om året. Jeg besluttede mig for at spørge nogen af de andre pårørende, om nogen ville med og overraskende nok, ville 4 stk faktisk gerne med. Jeg er ikke sikker på jeg ville ha taget derind alene, men fordi de andre ville med, så tænke jeg: Jeanette så kan du fandeme godt og det skal du bare.

Så her fra kl 19-21 i aften, stod min mission på Pårørende møde på behandlings-stedet. Jeg har hele dag i dag, kunne mærke angsten lige under huden. Det tager kræfter at prøve og skubbe den væk, især fordi jeg havde et angst anfald i går. Jeg har flere gang overvejet, om jeg bare skulle droppe det og blive hjemme, men efter 1 uge med sygdom, er det utrolig vigtig for mig at komme ud og tage de her kampe mod angsten. Vi kom lidt for tidligt derind, så der var lidt vente tid, alene det er faktisk en ret stor prøvelse for mig. Jeg skal hele fokusere på et eller andet og det er rigtig svært, når man bare venter. Vi kom ind, fandt en plads og det hele gik igang. De første 20 min var mit fokus på at blive siddende, trække vejret og se om jeg kunne holde mit fokus, på det de to behandlere snakkede om. Heldigvis lykkedes det mig... Ja, Jeanette sig det lige igen til dig selv. DET LYKKEDES SGU!!

Jeg er simpelthen så sej. Det er ikke rigtig gået op for mig endnu at jeg faktisk lige har siddet i 2 timer til et møde, uden at gå og samtidig faktisk kunne være rigtig med. Jeg hørte alt der blev sagt, jeg kunne endda stille spørgsmål, ikke bare en gang, men op til flere gange.. Weeee..... Jeg er enormt overrasket over mig selv, virkelig stolt og svæver nu på en optur's sky..

Jeg er rigtig glad for at jeg tog til det møde, synes det var super godt. De to behandler var rigtig behagelige og gode til at tegne og fortælle. Det fede for mig var at de andre pårørende også fik rigtig meget ud af mødet. Min mål med aftenen er derfor bestået med pil op, slange og kærlighed.