google.com, pub-4139964114599800, DIRECT, f08c47fec0942fa0 Jea's Blanke Tanker: aftensmad
___ ___ https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ __ https://www.instagram.com/jeasblanketanker/ __ https://twitter.com/Jeakh __ https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette __ https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA __ https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 __ https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts ___ ___
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aftensmad. Vis alle opslag

2. april 2017

Hjemmelavet Falafel. (Opskrift)


Søren har ca spurgt mig 1000 gange, om vi ikke skulle prøve at lave falafler. Jeg har aldrig helt rigtig synes om dem, men nok fordi, jeg kun har smagt nogle tørre færdig lavet nogen. Vi blev enige om at lave Pita til aften og så kunne jeg selv bestemme, om jeg vil ha falafler i eller ej. Der sker så det, at de smager så imponerende godt, at jeg nu vil dele opskriften med jer. Det var en ret stor portion "fars", så vi stegte kun halvdelen og gemte resten i køleskabet til i morgen.

Ingredienser: 

2 ds kikærter.
2 løg
En håndfuld persille.
4-5 fed hvidløg
3 æg
2 tsk støt spidskommen
½ tsk støt chili
1 tsk støt koriander
2 tsk citronsaft
Havregryn
Salt og peber
2 dl ærter 
½ l olie til stegning

1: Hæld kikærter i en si til at dryppe af, pil løg, hvidløg og skyl persille.

2: Kom kikærter, løg, persille, hvidløg, æg, citronsaft, krydderier og halvdelen af ærterne i en foodprocessor. Kør og kom nu havregryn i lidt af gangen, til du synes massen er fin og ensartet. Den må ikke være for våd eller for tør. Hold evt en pause undervejs, så massen kan samle sig.

3: Hæld olien i en gryde og tænd på middel varme. (pas på den ikke bliver for varm)

4: Tjek om massen har den rigtige konsistent. Hvis den har, så kom den over i en skål og kom resten af ærterne i og rør rundt.

5: Når olien er varm, former du små kugler og steger dem i olien. Hold godt øje med dem undervejs og vend dem, når de har fået nok farve på den ene side. Lig dem på en tallerken med køkkenrulle, til at dryppe af, når de er færdige. Nu er de klar.. Velbekomme. 
 
https://www.facebook.com/JeasBlankeTanker/ https://www.instagram.com/jeakh/ https://twitter.com/Jeakh https://www.goodreads.com/user/show/41570070-jeanette https://www.youtube.com/channel/UCGZs7d1yXNH--MgTlhVwkLA https://www.bloglovin.com/people/jeanettehenriksen-2167130 https://plus.google.com/u/0/109333894282337331588/posts

30. juni 2015

Billeder fra en ganske god dag.

Der er ikke sket det store her i dag, men det har været en god dag. 
Vil bare lige vise et par Instagram billeder fra i dag.

Jeg var igang med en anden bog, men den fangede mig ikke. 
Brugte formiddagen på at læse i den her, i stedet for. 
De ord der er skrevet, minder mig så meget om Heidi og min Prinsesse

Jeg har virkelig sparet på blomster budgettet i år.
Jeg har dog lidt blomster i altankasserne. 
Har max brugt 150 kr i år på blomster og jord. 
Skal nok lige vise jer det hele en dag, for synes selv jeg har fået meget for pengene. 

 Har ikke været ude af lejligheden i dag. 
Har dog været ude på altanen et par gange og vejret var skønt. 

Vi har bare fået rester i dag. 
Frisk pasta i fad, med kødboller i tomatsauce og parmesan ost.

Dessert blev det også til. 
Danske jordbær fra den lokale pusher, med koldskål og små kammerjunker.

Aftenen sluttede med at jeg fik snakket i telefon med søde Heidi. 
Savner dig sødeste, men vi er altid sammen. 
Du er fantastisk og betyder utrolig meget for mig. <3
 

22. marts 2015

Weekend med sygdom.

Der er ikke det store at fortælle her, weekenden er forsvundet lidt ud i ingenting på sofaen.

Jeg ligger stadig syg, halsen gør ondt, jeg er slap og min ryg gør stadig nas. Jeg har derfor ikke rigtig lavet noget i weekend. Putter bare på sofaen, drikker varm kakao og ser nogle film.

Håber snart jeg kommer på toppen og så er planen at jeg vil igang med at træne lidt igen. Der er nogle uger siden, jeg sidste var afsted.

Mine sidste kræfter, blev i dag brugt på at hjælpe lidt til med aftensmaden. Vi fik pasta med kylling/squash kødboller i tomatsauce og flute med spinat pesto og lidt revet parmesan ost. 

Jeg har ingen planer for den nye uge, altså ud over at jeg gerne vil være rask, træne både min krop og mit sind. Ja og så skal jeg til kiropraktoren på fredag. Spændende hvad ugen ellers bringer mig. :D

4. marts 2015

Nem aftensmad til mig.

Søren skrev i eftermiddags at han var taget hjem fordi han var syg. Han ville bare spise yum yum nudler til aften. Jeg skulle derfor bare finde på noget aftensmad til mig selv.

Jeg kørte derfor i Kvickly på vejen hjem fra Svendborg, efter lidt lækkert. Jeg var ikke særlig sulten, så tænkte at et par bruschetta ville være perfekt.

Jeg lavede 3 med røget ørred og røræg og 4 med hjemmelavet spinat-pesto, tomat og mozzarella. Lavede nok og fik da også lokket et par stk i Søren.

28. februar 2015

Mad billeder.

Jeg ved ikke lige hvad der sker for tiden, jeg tager åbenbart flest mad billeder. Nu er det jo ikke sådan at min blog er en mad blog, eller skal udvikle sig til det. Vi prøver pt så mange nye ting af og jeg nyder at vi er ved at ha fundet en god rytme. Jeg øver mig virkelig i at leve et sundt, men også mere normalt, i forhold til mad. Jeg kan ikke komme uden om det, mad fylder rigtig meget lige for tiden, om jeg vil det eller ej. Dog er det alligevel på en god måde, da jeg hele tiden prøver at tænke i nye baner og opfinde nye opskrifter. Det er helt sikker et skidt i den rigtige retning, dog ønsker jeg at det med tiden bliver mere naturligt. Bruger nok lidt mange kræfter på at tænke mad lige pt.

Ja og så ender jeg igen i den her situation, jeg har kun taget billeder af mad i dag.

Da jeg vågnede i dag, var kæresten gået igang med at lave brunch, perfekt start på dagen. Vi fik både æg, bacon, pølser, brød, pålæg og så havde han lavet en ret smuk Juice. I juicen er der appelsin, æble og blåbær. Det hele smagte skønt. :D


Frokosten sprang vi faktisk over, den brunch lå ret godt i maven.

Vi havde nogle kyllinge-spinat frikadeller, tilbage fra i går og da jeg ikke går ind for madspild, måtte jeg simpelthen finde på et eller andet. Vi besluttede at komme dem i et fad, med frisk tomat pasta, tomatsauce og revet ost. Til fik vi stegte champignon og bruschetta.


Det smagte faktisk super godt og jeg er ret sikker på det ikke bliver sidste gang, vi laver det på den måde. Vi spiste kun halvdelen, så der er faktisk rester til i morgen. Er sikker på det smager endnu bedre der. Nogen ting har bare godt af at vente en extra dag. Kærester gav retten en karakter på 8 ud af 10.

I alt har det været en god lørdag, vi har hygget os, kørt en god tur, spillet lidt Ingress og fået slappet af. Nu skal jeg lige skype lidt med en veninde og så skal jeg lave rugbrødsdej bagefter. Kommer nok ikke tidlig i seng i dag, men det er ok.

22. januar 2015

Frikadeller og bagte rodfruger med bønner.

Synes lige i skulle se, hvad vi har fået til aften i dag, det smagte enormt lækkert.

Lavede frikadeller med havregryn som jeg plejer og dertil fik vi bagte rodfrugter med bønner og lidt bearnaise. Jeg er overrasket over hvor lækkert det var, med bønnerne blandet sammen med rodfrugterne. Kom bare bønnerne ud over rodfrugterne, da de var lidt over halv bagt. Det er bestemt ikke sidste gang vi laver det på den måde. Kæresten indrømmede også at han hellere vil ha det sådan her, end med kartofler.

Nu ligger jeg så og overvejer om jeg skal bage nogle sunde muffins, jeg har fundet en ret spændende opskrift, som jeg nok er nød til at kaste mig ud i. Skal lige overveje om jeg gider i dag ellers bliver det i weekenden. Så har vi lidt vi kan hygge os med, når vi får besøge af vores dejlige nevø Malte. :D

8. december 2014

Bøf-stroganoff

Jeg har altid godt kunne li' at lave gryderetter, men kæresten er ikke den store fan. Vi havde lidt problemer med at finde på aftensmad i dag, men da jeg spurgte om vi skulle ha en gryderet sagde han: Kan det så ikke være rigtig bøf-stroganoff.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har lavet det på den helt rigtige måde før. Dog vidste jeg godt ca hvordan det skal laves. Jeg fik Søren til at læse en opskrift højt fra nettet og rigtig nok, var det som min hjerne troede.. Vildt ikk? Ha Ha..

Kender i det der med at man pludselig er overrasket over ens egne evner og egenskaber. Jeg ved jeg er god i et køkken og jeg elsker også at lave god mad, når jeg har tid til det. Det vigtigste for mig er altid at det smager af noget.

Jeg biksede da lige verdens-bedste-første-gangs bøf-stroganoff sammen. Smør, 2 løg, oksekøds-tern, okse-bouillon, tomatpure, champignon, paprika, mel, vand, fløde, salt, peber, sukker, kulør og til sidst tålmodighed og masser af kærlighed.

Kæresten gav retten 8 på en skala fra 1 til 10.. og vi har rester til i morgen.. Weee... :P

21. november 2014

Risengrøden var ekstra god.

Risengrøden var ekstra god.
Vi har fået Risengrød til aften i dag, for første gang i 2 år, tror jeg. Kæresten kan normalt ikke lokkes. Jeg spurgte for sjov i går, om vi ikke kunne få risengrød i dag og han sagde sgu ja. Han har endda glædet sig til det, siden i går. 

Der er altså noget specialt over at få en gang Risengrød, her om vinteren. Det er ikke noget jeg kan spise for tit, men det var bare extra godt i dag. Det smagte bare endnu bedre, nu hvor det var så længe siden, jeg havde fået det. :D

Kan du li' risengrød??

24. juni 2014

Lækker Aften.


Det har været en rigtig dejlig aften her i det Nordfynske. Vi lavede en lækker fuldkorns-pizza på grillen til aften. Er faktisk enormt overrasket over, hvor god den købe fuldkorns-bund var. Normalt ville jeg lave dejen selv, men i dag blev det den lette løsning. Efter aftensmaden, så vi grill-feber på Tv2 og så var det ellers op på cyklen. Det er efterhånden nogen dage siden, vi sidste har taget en ordenlig aften tur på cykel, men det blev også til en lang tur. 16,3 km på en time. Det synes jeg egentlig er ret godt klare. Det blev ny rekord på min Endomondo. Den registrer desværre kun rekorder, når man cykler i mere end en time. Det var en forbedring på næsten 3 km i forhold til, den gamle registreret rekord fra sidste år. Det var en skøn tur og vejret var også helt perfekt. Nu er vi hjemme igen, har lige været under bruseren, Søren er kravlet i seng og inden længe skal jeg samme vej.

Håber også at i har haft en dejlig dag og aften. <3

18. juni 2014

Pitabrød på Grillen.


Her om sommeren, bruger vi stort set kun grillen til madlavning. Kan seriøst ikke huske, hvornår vi sidst har lavet aftensmad på komfuret. Eller når jeg tænker mig om, lavede vi frikadeller i fredags i køkkenet, men det er også den eneste gang på 2-3 uger..

Jeg har længe gerne ville bage noget på grillen, men har ikke rigtig kunne finde ud af, hvad det skulle være, men så kom jeg i tanker om pitabrød. Jeg har altid gerne ville prøve det og nu var chancen der. Jeg tøffede ned for at handle og gik igang. Jeg brugte en opskrift fra WeberKlubben.dk og den var super nem. Jeg er meget overrasket over, hvor let det var og samtidig hvor gode de blev. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver det på grillen. Snakkede også med kæresten om at vi skal prøve at lave noget foccacia snart. Jeg vil bare så gerne være bedre til at lave flere forskellige ting på grillen og især på min pizza sten. :D

Det er faktisk også det eneste, der sådan rigtig er sket her i dag.
Håber også at i har haft en god dag.. <3

12. juni 2014

Heldige mig.

Jeg skulle bare lige en hurtig tur i Harald Nyborg i dag, efter 2 nye camping-stole, men det udviklede sig.

Jeg spurgte min svigerinde, om jeg lige skulle kigge forbi på vejen hjem og så inviterede hun mig søreme til at blive og spise til aften. Hvor heldig kan man være?

Søren skulle alligevel til møde på jobbet og ville først komme sent hjem, så det var bare helt perfekt. Vi fik pita brød, lige hvad jeg havde lyst til. Det har bare været en skøn dag. :D


28. maj 2014

Nem aftensmad fra Bilka.


Søren havde sent fri fra job i dag, så jeg hentede ham fra arbejde. Vi skulle lige en hurtig tur i Bilka og blev hurtig enig om, at ingen af os havde energi til at lave aftensmad. Hvad gør man så, når man samtidig vil passe på og ikke være for usund. Normalt ville vi købe en burger eller en pizza, men dem prøver vi at gå langt uden om lige pt. Vi opdagede så at Bilka faktisk havde en del ting i deres delikatesse. Vi endte derfor med at købe to grøntsags-tærter, en pasta salat og en alm salat med hjem. Det var ikke billigt og det er nok heller ikke overdrevet sundt. Tror vi kom af med 110 kr, men det er stadig billigere end rigtig fast food og mættede også langt mere. Der er næsten halvdelen tilbage. Det var en dejlig nem og hurtig løsning. Synes det er dejligt at vi ikke blevet burger-fristet.. :D

26. maj 2014

Omelet

I sidste uge lavede vi en rigtig lækker omelet og Michelle fra bloggen - missangelo, spurgte om jeg ikke kunne smide en opskrift ind. Den er lavet meget på slum, men jeg prøver alligevel. Tror faktisk jeg tidligere har delt en omelet opskrift, men kunne ikke lige finde den. ;)


Ingredienser:

4 æg
1 skvat mælk
1 håndfuld skinke strimler,
1 håndfuld champignon i skiver
1 håndfuld hakket peberfrugt
1 håndfuld skåret forårsløg
1 håndfuld revet ost. 
Krydderier efter eget valg




1: tænd for panden på middel varme.
2: pisk 4 æg sammen med lidt mælk og krydderier.
3: kom lidt fedtstof på panden når den er jævn varm.
4: kom æggemassen på panden og fordel resten af ingredienserne ud over. 
5: Når omeletten har sat sig lidt, men stadig blævre lidt, fold den sammen, sluk for fanden og lad den stå i 2 min inden servering. 

(Det er en smagssag hvor længe den skal ha' og kommer også meget an på ens komfur) 

Vi servere ofte en god salat til, men lige den dag fik vi bruschetta. Det er dejlig let aftensmad og smager altid super godt. Det gode ved omelet, er at man kan komme de ting i, man kan li' eller lige har i køleskabet. Denne opskrift er på 1 omelet til en person. Nogen gange laver vi den kun med 3 æg pr person, kommer meget an på hvad vi skal ha til og hvor sultne vi er. 

28. april 2014

Fridag.

Jeg har virkelig holdt fridag i dag. De fleste af jer ved godt at jeg er førtidspensionist, men derfor er jeg stadig ind imellem nød til at beordre mig selv på sofaen og holde en fridag. Mandag er tit og ofte min fridag og da jeg har mange aftaler i denne uge, var jeg nød til at overholde den fridag. Det er nogen gange rigtig svært at tvinge sig selv til sofaen, når det er så lækkert vejr. Jeg har faktisk haft lukket solen ude i dag. Jeg trak for vinduet og så så første afsnit af Hannibal sæson 1. Jeg ville ha set et par afsnit, men faldt i søvn og sov 2 timer. Ikke smart Jeanette.. Eller, det er godt fordi jeg generelt er bagud med søvnen, men jeg ved også at jeg nok ikke komme så tidlig i seng i aften. Det vigtigste er dog pt bare at jeg får noget søvn, så er det sådan set, lige meget for mig hvornår jeg sover.

Det har faktisk været en rigtig dejlig fridag og den fortsætter i den gode afdeling. Kæresten er igang med aftensmaden. Vi skal ha hjemmelavet burger med fritter og han er ved at grille bøfferne.

Han er bare pis dejlig. <3

8. april 2014

Spagetti Meatball's.


Vi har fået Spagetti i dag, med kødboller i tomat-sauce. 
Ej, det lyder altså kikset på dansk.. Meatball's lyder da langt bedre.
Det er faktisk første gang vi laver det og det blev overraskende godt. 
Tomat-saucen købte vi os dog til i dag. 
Det bedste er at der også er nok rester, til at vi kan få det igen i morgen.

30. oktober 2013

Vand, regnbue og pasta.

Jeg skulle egentlig ha været en tur i svømmehallen i dag, med min svigerinde, men hun har travlt med at gøre klar til barnedåb, så vi droppede det. Så i dag har jeg sovet længe og selv da jeg vågnede, gad jeg ikke at stå op, så lå bare 1 til 2 timer i sengen og så noget tv. Det blev også til morgenmad på sengen. kl 12.30 kunne jeg ikke mere, så sprang op af sengen og fik lave lidt små ting. Vasketøj, oprydning og støvsugning. Solen skinnede, så jeg fik lyst til at komme lidt udenfor. Besluttede derfor at jeg ville hente kæresten fra job og hvis jeg lige kørte lidt før, kunne jeg nå at turfe lidt på vejen. Ja sorry, men jeg er blevet lidt tosset med det der turf.

Smukt vejr da jeg kørte hjemmefra, men da jeg kom til Odense regnede det.. Øv, dog fik jeg taget et par turf zoner og solen kiggede da forbi ind imellem. Feks her ved Munke Mose.


Da jeg havde været lidt rundt i Odense, måtte jeg tilbage til bilen og så ud, for at hente Søren.
 Nåede også lige at fange en regnbue, da jeg holdt for rødt i et lyskryds. 


Da jeg havde hentet Søren var det hurtig ind og handle, hjem og lave aftensmad. Egentlig vil jeg gerne spise sundt og tabe mig lidt, men motivation er bare ikke ret stor. Jeg gør alt hvad jeg kan for at passe på, men er faldet alt for meget i de sidste 1½ uge. Jeg ved det nok skal blive bedre, men det er svært lige nu. Til aftens endte det også ret galt, vi fik pasta, med kylling, bacon, grøntsager, fløde, pesto, parmesan og gorgonzola. Der er alt for meget fedt i, men sådan blev det altså i dag. Det smagte dog mega godt og kærester gav det karakteren 9-10 ud af 10. Virkelig en af yndlings retterne. :D


Aftenen er bare gået på sofaen, med tv og afslapning. Har også surfet nettet tyndt for at finde en bolero, sådan en skal man altså eje. Skal gerne bruge en til barnedåben i weekenden. Har også bestilt to billige på ellos, håber de når at komme til weekenden. Har lånt en af min svigerinde, så uanset hvad skal det nok gå. Nu mangler jeg kun at købe gave og finde nogle nylonstrømper Det er nok for koldt med bare ben og de er sgu også blevet lidt blege.

Skulle egentlig ha været til samtale på psyk i morgen, men hun har aflyst. Havde ellers virkelig glædet mig til den samtale og til at få tømt hovedet lidt. Tænker lidt at jeg så bare vil, bruge dagen på at få styr på de der sidste ting inden weekenden og måske blogge lidt. Nu må vi se, alle kort er åbne.
 

16. september 2013

Mmm Pasta.

Pasta er bare en af mine mange livretter og i dag,
 lavede vi bare en mega lækker og nem pasta ret,
 så den ville jeg lige dele med jer.
Smagte virkelig lækkert.


Retten er lavet på slum og med ren fantasi, men i kan få at vide hvad vi kom i.

Bacon tern
Kylling
Porre
Squash
Pasta
Fløde
Revet parmesan ost
salt, peber og paprika.


12. september 2013

Hygge på en hverdag.

Kæresten og jeg er normalt rigtig god til at hygge, selv om det er en almindelig hverdag. 
Vi har dog haft en masse at se til på det sidste og har begge været enormt trætte, men nu er vi ved at finde roen igen.

Hentede kæresten fra job i dag og han mente så at vi skulle køre på Mamma's i Odense og spise. Til jer der ikke ved det, er det den bedste italienske restaurant i Odense.



En af de bedste ting ved Mamma's er at man kan få, det de kalder half and half. Det vil sige at man vælger to ting og så får vi halvt af hvert. Så kan man nemlig både få pizza og pasta.

Jeg elsker at være ude og spise og især når det er helt spontant og på en gange almindelig dag.

2. oktober 2012

Tosset Kokkerier

Kæresten har for flere dage siden, lovet mig at han i dag, ville lave en lækker Omelet til mig. Jeg tror aldrig rigtig, jeg har fået en omelet faktisk og han har tit pralet med, at han er god til det. Så det ville jeg jo gerne ha beviser for. Selv om hans ryg driller, ville han stadig gerne lave mad i dag. Dog udviklede det sig ret sjovt. Han er igang med forberedelserne til aftensmaden og pludseligt siger han, ej nu har jeg fandeme legetøj i lommen igen. Jeg siger så, hvad gemmer du i lommen, hvorefter han tager Jack Sparrow op af lommen. Alligevel ikke en dårlig ting. Ha Ha.

 

Pludselig blev det ret så underholdende at se ham lave aftensmad. Skal lige siges at min kæreste arbejder i en børnehave og jævnligt sker det, at han har legetøj med hjem i lommerne, men at ha Jack Sparrow i lommen, synes jeg alligevel er toppen. Er også sikker på at grunden til at omeletten smagte så godt, var fordi han havde ham med i køkkenet.


Nu er min Omelet mødom taget og må indrømme at min kæreste laver verdens bedste omelet. Smagte vidunderligt og det er bestemt ikke sidste gang vi skal ha det. Vil også sige at selve oplevelsen, under madlavningen var super. Det er de tidspunker, hvor man kan kigge på hinanden og ser at den anden person smiler med øjnene. Det er lykken og jeg er så heldig, at opleve det hver eneste dag. Jeg ved at jeg har fundet min eneste ene og det er kun et bonus, når han har Jack Sparrow med i lommen.